De Konservative og Dansk Folkeparti takker nej til de radikales forslag om at udvide kredsen af danskere, så danskfødte automatisk får dansk statsborgerskab. Formanden for Folketingets indfødsretsudvalg, Tom Behnke (K), mener, at den nuværende indfødsretsprøve sikrer, at statsborgerskabet ikke blot "dumper ind af brevsprækken", uden at modtageren tænker yderligere over det. Næstformanden for indfødsretsudvalget, Søren Krarup (DF), henviser til, at det såkaldte territorialprincip var gældende frem til 1898, hvor Danmark gik over til afstamningsprincippet.
"Det er jo meget morsomt, at nu vil de radikale tilbage til enevældens tankegang," siger han.



