Fødselar

Mandela blev 90 og talte om fattige

Nelson Mandela brugte sin 90-års fødselsdag til at appellere for hjælp til de fattige i Sydafrika, der sammen med resten af verden fejrede legenden
19. Juli 2008
Af: ritzau/AP

Nelson Mandela, symbolet over dem alle på bekæmpelsen af apartheidsystemet og Sydafrikas første sorte præsident, markerede sin 90-års fødselsdag fredag med en appel på vegne af nationens fattige.

Imens lykønskninger strømmede ind fra hele verden til en af de mest elskede og respekterede statsmænd, brugte Mandela selv dagen i Qunu tæt på sin fødeby sammen med sin familie, som han var adskilt fra under sine 27 år i fængsel.

Nelson Rolihlahla Mandela, eller slet og ret Madiba, havde én enkelt besked til verden på sin runde fødselsdag: "Der er mange mennesker i Sydafrika, der er rige, og som kan dele noget af deres rigdom med dem, der ikke har været så heldige at overvinde fattigdom," sagde han.

Mandela, der også fejrede 10-års bryllupsdag med sin tredje kone, Graca, sagde, at han var heldig at have nået 90 år. Han tilføjede, at "fattigdom har fået tag i vores befolkning":

"Hvis du er fattig, er det ikke sandsynligt, at du lever længe."

Mandela lovede "et bedre liv for alle", da han blev valgt som præsident i 1994. Han gik af efter en enkelt periode i 1999.

Beæret landsby

Mandela fejrede sin fødselsdag i Qunu, hvor landsbyens befolkning var beærede over hans tilstedeværelse, selvom de ikke er inviteret til en fest lørdag, som han holder for det moderne Sydafrikas spidser. "Jeg har hørt, at vi ikke er inviteret, men jeg har tænkt mig at tage mit pæneste tøj på og stille mig ude foran porten for at få et glimt af ham," sagde 60-årige Thandile Geledwa.

"Dette er en stor dag for vores by. Det gør hans fødselsdag til vores fødselsdag, sagde 15-årige Asive Joyini.

Fejringen af Mandelas fødselsdag har strakt sig over flere uger og har blandt andet budt på en koncert i Hyde Park i London, der indsamlede penge til Mandelas Aids-fond. Mandela trak sig tilbage fra det offentlige liv for fire år siden, men indsamler fortsat penge til velgørende formål. På dagen i Qunu, hvor han ofte holder ferier og fejrer højtider, var Mandela iført en af sine karakteristiske farvestrålende skjorter i grøn, guld og sort.

"Dette er min ejendom. Når jeg er her, føler jeg, at jeg ejer noget," sagde han.

Mandela har hjulpet med at indsamle penge til nye skolelokaler, så eleverne kunne flytte ud af de gamle lerhytter.

"Han har gjort meget for os, især for skolen," sagde rektor Mpondomise Ndzambo

"Han har lidt meget i forsøget på at gøre Sydafrika frit og retfærdigt. Jeg synes, han er en stor mand," sagde rektoren fra Qunu.

Mandela, der var fængslet på grund af sin rolle i kampen imod apartheidregimet, sagde, at han ønskede, at han havde tilbragt mere tid sammen med sin familie.

Efter mødet med pressen sang syv eller otte børnebørn fødselsdagssang for statsmanden, der med et tæppe omkring sig sad i en stol omgivet af aviser med fødselsdagsomtaler og lykønskninger.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Er der noget at fejre?


Nelson Mandela er værd at fejre. Udviklingen i Afrika er ikke.

Det er nok heldigt for Mandelas eftermæle at han først kom til magten efter murens fald, så han kunne nå at skifte side og blive liberalist i stedet for marxist.

Under den kolde krig var ANC var en arketypisk afrikansk marxistisk terrororganisation.Overalt hvor sådanne marxistiske organisationer kom til magten i Afrika var resultatet entydigt negativt.

Zimbabwe er et meget godt eksempel. De hvide herskere var ganske vist racister, men de var ikke korrupte og uduelige. De skabte en stærk og blomstrende økonomi og holdt kriminalitet nede. De nuværende sorte herskere er uduelige, korrupte og ligeså racistiske (eller mere). Om end der mest er tale om sort mod sort racisme, eller stamme mod stamme racisme.

Mandela tog som ung til udlandet for at lære at slå tilfældige mennesker ihjel med bomber og således være med til at skabe en marxistisk magt overtagelse i Sydafrika, men blev pågrebet og sat i fængsel inden han blev morder (heldigvis og med rette).

Det at mennesker som Mandela, Che Guvarra, Lenin osv bliver fremstillet som helte siger meget om hvor skit det står til med historieundervisningen og det intelektuelle miljø i den vestlige verdens universiteter.

Det er også et utroligt hykleri at netop Mandela taler om, at "fattigdom har fået tag i vores befolkning" uden at nævne at det er en følge af ANCs politik og uduelighed.

Ironisk nok i modsætning til apartheid regimet, som gav de sorte sydafrikanere det højeste uddannelses niveau og den højeste levestandard sammenlignet med resten af Afrika

Patrick,

Jeg tror at ordet negerhøvding danner nøjagtigt det billede i modtagerens hoved, som jeg ønsker at formidle. Om han hedder Mugabe eller Mbeki er sådan set ligegyldigt.

Mener du så, Kim Vibe, uanset hvad for et billede du ønsker at skabe, at det kun er negere, der opfører sig som Mugabe? Er det noget særligt med dem?

Alle kan opføre sig som Mugabe, men afrikanske statsledere tager vist i høj grad føringen i statistikken over, hvordan man kører et land i sænk. Den ros skal de da have.

Nu ville billedet af en afghansk klanleder jo heller ikke passe så godt som en negerhøvding i sydafrikansk sammenhæng.

Så var ordet "neger" overflødigt i sammenhængen. Interessant dog, at du valgte alligevel at bruge det. Det sige måske mere end du tror om dig og dine holdninger, Kim Vibe.

Tænk, jeg synes at din hang til at hænge dig i et enkelt ord fremfor i budskabet, siger mere om dig, end du måske tror.

Den omsiggribende kvalmende politiske korrekthed, som du så åbenbart står for, minder lidt om den kirkelige inkvisition.

Der findes faktisk også hvidhudede personer, der er udnævnt til høvdinge i Afrika ...

En ung drengn sagde, at når Mandela døde ville kampene genopstå, så Vibe har måske desværre ret.

Og ordet neger var så absolut ikke overflødigt i sammenhængen. "Høvding" ville på ingen måde have dannet et ligeså malende billede.

Ja, jeg har mødt en hollandsk bistandsklient, der var blevet høvding over tusind negere i Ghana. I de blindes rige er den enøjede jo konge.

"Den omsiggribende kvalmende politiske korrekthed, som du så åbenbart står for, minder lidt om den kirkelige inkvisition."

Hvor kan du se, i det jeg skrev, at jeg står for det? Kirkelig inkvisition? Er du bange for at blive brændt på bål?

Budskabet er klart nok, og ser ud til at være tomt. For at citere Gertrude Stein, "there's no there there". Tankesættet der ligger bag "budskabet" er dog rimeligt klart.

Det kan jeg se ud af din interesse for det ganske almindelige danske ord "neger".

Ganske almindeligt, ja. Men det er sammenhængen, der tæller.

Præcis. Indianerhøvding havde derfor ikke rigtig gjort det.

Kim, dine dumheder bliver stædse bedre.

Er du også neger?

Ja jeg er. Hva fanden er dit problem? Hvad bilder du dig egentlig ind at kalde det Ghanesiske folk for blinde?

-"kvalmende politisk korrekthed" skal vi ikk bare kalde det almindelig høflighed så...

Jeg er ikk blind. Jeg ser ret tydeligt at du er en mand med trang til at provokere fordi du ikk har nok i dig selv.

Ærgeligt...

Kim for faen
.. lad os mødes og snakke om dig.

Jeg har ikke kaldt det ghanesiske folk for blinde, men de ca. tusind analfabetiske Ewer, der valgte en hollandsk bistandsklient til konge, var nok blinde i overført betydning.

Du burde reflektere over, hvem der egentlig er blind her, Kim Vibe.

Har du noget fornuftigt at bidrage til debatten om Sydafrika og Mandela med, Eller kan du kun fluekneppe ordvalg?

Kim, Patricks mission her på stedet drejer sig næsten udelukkende om at 'afsløre' hvor indskrænkede og nazistiske danskerne er, særligt når man sammenligner med det liberale England, hvor samtlige af hendes majestæts undersåtter efter Patricks udlægning er ekstatisk begejstrede for multi-kulti-samfundet.

Patrick har fået sig et slemt expat-traume under sit ophold i Danmark, og nu hævner han sig.

Jeg tænkte nok, at der var en psykologisk forklaring på fænomenet.

Derudover er det min oplevelse, at englænderen på gaden er ca. fire gange så nationalistisk som sin danske pendent, så de leger nok med ilden.

Det er også min oplevelse. Og multikulti-enthusiasterne glimrer da spektakulært ved deres fravær i forummet på en avis som den røde The Guardian.

Jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvordan folk ville reagere hvis jeg gik ind på The Guardians læserforum og begyndte at udbrede mig om, hvor indskrænkede englænderne var i sammenligning med det humanistiske smørhul, Danmark.

Så ville du med garanti også blive savet til lirekassemand af et par walisiske kuldværge.

Mandela er blevet et symbol på frihed og håb for store dele af verdens befolkning! Et symbol bliver man ikke på grund af ens egne ambitioner, holdninger eller mangel på samme, men fordi andre tillægger personen disse værdier.

På den måde er Mandela ikke blevet et symbol af egen 'fri' vilje, men har måttet lære og tilpasse sig den store betydning som han har fået for de mange der har valgt at give ham deres tillid. Vi fejrer således ikke så meget Mandela for hans egne personlige holdninger, men fordi han har valgt at forpligte sig på den symbolske betydning som andre tillægger ham. Derfor er Mandela en succes!

Og han svigter ikke ved at tale om de største problemer i vor tid, fattigdom, og den måde de velstillede burde forholde sig til den. Mandela har derfor om nogen lært at man med sit ordvalg kan vise sympati, værdighed, kærlighed og empati for andre.

Som i dette forum for navlebeskuende platheder, såvel som for Mandela, gælder derfor det gamle ordsprog at "talen er klogere end taleren", og det var der mange der kunne lære af - ikke?

Jeg er enig. Mandela er et stort menneske og symbol.

Det var bare kvajet af den vestlige verden, at støtte en alt for hurtig magtoverdragelse i Sydafrika.

Boalth skriver:

"Kim, Patricks mission her på stedet drejer sig næsten udelukkende om at 'afsløre' hvor indskrænkede og nazistiske danskerne er"

Jeg mener selvf'ølgelig ikke, at "danskerne" er som du udtrykker det her. Nogle danskere, måske inkl. dig og Vibe, har tendenser dertil, og desværre har de en repræstentiation i folketinget i form af DF. Men jeg har venner og ja, også min egen søn og sin familie, som kommer ikke ind i betegnelsen. Og at tro, at jeg er ude i en natioanlistisk ærinde i mine kommentarer om forholdene i DK er helt hen i vejret.

Så skriver du videre Boalth:

"Jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvordan folk ville reagere hvis jeg gik ind på The Guardians læserforum og begyndte at udbrede mig om, hvor indskrænkede englænderne var i sammenligning med det humanistiske smørhul, Danmark."

Go ahead Boalth! Jeg kunne selv have gjort det for 25-30 år siden, men med DF osv. har forholdene ændret sig således, at racisme er efterhånden god tone blandt for mange danskere, inkl. jeres DF-støttet regering.

At du og Kim Vibe tilsyneladende kun kan se verden ud fra et snæversynet nationalistisk og unuanceret verdensbillede betyder ikke, at andre, uanset deres formelle nationalitet, ser tingene på lignende vis.

Ang. Mandela, det der er særligt beundringsværdig er, at denne "negerhøvding", for at bruge Vibes absurde udtryk, har prøvet og formået indtil videre at skabe et nyt Sydafrika, til trods for alle dets problemer, uden at bruge vold, og skabt en situation, hvor forbrydere under apartheidsregimen, også mange af dem fra ANC, har erkendt deres tidligere forbrydelser mod menneskerettigheder mm., i en konstruktiv atmosfære af både tilståelse og tilgivelse. Et enestående eksempel i verden. Vi kunne bruge en sådan fremgangsmåde f.eks. i Nordirland, hvor til trods for at vi nu har "fred", hadet mellem loyalister og republikanere lever i bedst velgående i befolkningen.

Nu har jeg aldrig kaldt Mandela for en negerhøvding. Han er en af de få afrikanske ledere syd for Sahara, der ikke giver mig associationer i den retning.

Hadet florerer nu også ganske godt i Sydafrika, hvor racevold og kriminalitet er steget bemærkelsesværdigt de sidste 15 år.

Mandela hører til den aristokratiske høvdinge klasse af Xhosa nationen. I sin rolle som Sydafrikas præsident, kan han også beskrives som statsoverhoved eller "høvding". I Danmark og Storbritannien har vi også ceremoniale høvdinger i form af arvelige monarkier, som i realitet ikke udøver politisk magt.

Så ordet "høvding" betyder ikke særlig meget forskelligt fra konge, præsident, kejser eller andet som står som menneskeligt nationalsymbol. I Scweiz skiftes statoverhovedets protokolspliger hvert år gennem ministre i regeringen, således, at de formelt kan modtage udenlandske ambassadøre osv., og realiteten er, at når man spørge de fleste schweizere hvem deres præsident er, kan de ikke svare, fordi han-hun ikke har noget betydelig rolle. Virkelig en voksen land.

Ja, racevold og kriminalitet er udbredt i Sydafrika, hvilket det også var da jeg besøgte min halvbror (som var chef for Reuter der) i begyndelsen af 80erne, som direkte følge af apartheidstyren, og det var f.eks. farligt at færdes i Johannesburgs centrum efter kl. 6 om aftenen. Dengang kunne hvide skyde løst på sorte uden rigtigt at risikere at blive forfulgt af det hvidestyret politi, og kriminaliteten var også høj pga. de dårlige sociale forhold bland de ikke hvide. At de forhold stadigvæk er der er ikke så overraskende, men tingene har forbedret sig lidt i de sidste år.

At mange sorte ønsker hævn mod de hvide, som i sig selv også er racistisk, er ikke overraskende når man tænke på hvad de skulle gennemgå fra den hvide styres side i over hundrede år, og man kan forvente, at det tager flere generationer at genoprette tingene også under de mest gunstige omstændigheder. Det samme gælder f.eks. i Nordirland, hvor man formelt og reelt har mere fred end før, men hvor for mange i de to grupper stadigvæk hader hinanden, og hvor freden holder i stor grad netop fordi i Belfast f.eks. protestantiske og katolske bydeler holdes adskilt af høje murer osv. Igen kan man forvente at det tager årevis inden de religiøse fordomme begynder at forsvinde, selv hvis freden fortsætter.

Derfor kan nogen som Mandela kun gøre så meget for at skabe de gunstigste omstændigheder for at tingene skulle fremad, og det synes jeg han har gjort på en storstilet måde. Men det er op til sydafrikanere selv at bestemme om det lykkes i det lange løb i en meget indviklet situation med noget stor bagage fra fortiden.

Det kan meget vel blive deres ulykke. Analfabetisme og demokrati går sjældent godt sammen.

Nogle statistik om analfabetisme i Sydafrika er der på følgende side:

http://www.conti-online.com/generator/www/com/en/continental/csr/themes/...

Som man kan se skønnes der at være ca. 3.3 millioner af dem ud af en totalbefolkning på 47 millioner, altså lidt over 7%. Det er også er for højt, men der er bestræbelser i gang for at nedbringe den. Men jeg ville gætte på, at problemet i Sydafrika ikke er nært så stort som andetsteds i Afrika og i lande som Indien, Indonesien osv., så det er ikke nødvendigvis et særligt problem for Sydafrika.

Det har også vist sig ved flere undersøgelser i Europa, at antallet at fungerende analfabeter i Europa, inkl. Danmark, er højere end man troede før, da man bare gik ud fra, at fordi man var gået i skole, derfor kunne man læse og skrive ordentligt, hvilket ikke nødvendigvis er sandt. I Storbritannien er der også aftenskoleklasser for at lære voksne at læse og skrive ordentligt, og dette sker også i fængslerne, for et stort antal af fangerne heller ikke kan læse og skrive.

Tak for tallene, Patrick Reay Jehu.

Den funktionelle analfabetisme i Danmark har jeg set opgjort til omkring 20% (erindrer ikke tallet præcist, endsige kilden). Tallet svarer så vidt jeg erindrer til niveauet i GB?

Andetsted har jeg læst, at vistnok over halvdelen af de indsatte i danske fængsler, ikke har gennemført folkeskolens afgangsprøve (dvs. 9. klasse), og det må formodes, at andelen af funktionelle analfabeter dér er meget højt.

Beklager manglende præcision og kilder.

Der er forskel på analfabetisme og funktionel analfabetisme.

Kan du så oplyse os om forskellen og hvor væsentligt den skulle være, Kim Vibe? Og hvad skulle det gør godt for i den nuværende diskussion.

Forskellen består i ikke at kunne læse eller at have svært ved at læse.

Relevansen kommer af, at Du og Heinrich sammenligner æbler og bananer.

Kim Vibe,

jeg sammenligner ikke æbler og bananer. I DK og GB er analfabetismen vistnok i nærheden af 0.1%, og Patrick nævnte at det tilsvarende tal for Sydafrika er 7%.

Det interessante her er dog næppe, at tallet er 70 gange højere. Det interessante er måske snarere, at 99.9% af DK/GB's befolkninger har modtaget undervisning, og tallet for Sydafrika er 93%. Omfanget af uddannelsesniveau mellem landene er også interessant, men det ved jeg intet om (dog har jeg en (begrundet?) fordom om, at det (også) er lavere i ZA.). Det der slutteligt betyder noget er hvor mange der kan bruge deres lærdom til noget. Det ville være interessant at kende tallene for ZA...

Det interessante var vel sådan set, om de var i stand til at skabe et bæredygtigt demokrati, eller om det ender i det samme kleptokrati, som vi har set i så mange andre lande i Afrika, hvor det ofte er stammens interesser, der sættes over statens.

Kim
Mener du ligesom her i Dannevang? Hvor har et meget stammebevidst parti D. F.

I Danmark er det ikke et problem. der har vi kun en stamme.

Kim Vibe:
"der har vi kun en stamme."

Du mener den homogene danske stamme, hvor alle har de samme værdier, holdninger og adfærd?

Næh, det er mere sådan en genetisk ting.

Kim
Genetisk dansker? Det har jeg aldrig hørt om. Har man fundet dansker-genet?

Kim Vibe, forsøger du at tabe med vilje? ;-)

Hvis man genetisk kan fastslå, hvorfra befolkningsgrupper i USA stammer, må der jo være et fælles arvemateriale fra dengang, vi vandrede over stepperne.

Så ja, der findes selvfølgelig også spor i arvematerialet, der binder os sammen.

I statsborgerskabslovgivningen, der jo er ældre end genforskningen, er det blodet, der afgør det.

Har du hørt begrebet volksdeutsche?

Kim
Du kan da ikke mene at det er det genetiske det binder os danske sammen?
Skal vi til at gen-screne alle her i landet for at se om de nu også er 'rigtige' danskere?

Det har jeg ikke sagt, at man skal, men det kunne da formentligt godt lade sig gøre.

Og jo, det er blodets bånd, der gør os til et folk. Sådan er det i stort set alle europæiske nationalstater. Og iøvrigt også en del ikkeeuropæiske.

Det er da rart at vide, at det er generne der afgører at f.eks. jeg er dansk. Så næsten gang nogen beskylder mig for at være udansk, kan jeg blot affeje beskyldningerne med henvisning til min DNA profil?

Og det er da også rart, at vi alle er delt af et ægte nationalt fællesskab. Blut und Genen.

Ja det er jo derfor, det hedder en nation.

Blodet bånd?: Ja vi er måske noget indavlede - lidt friskt blod udefra kunne ikke skade.
De europæiske nationer er så vidt jeg husker grundlagt på fælles sprog og kultur ikke på 'blodets bånd'
Jeg tror at hvis vi screenede danskerene ville man se at vi i vid udstrækning er indvandrede tyskere og at sjællændere er mere i familie med svenskere end med jyderne ('danerne' stammer oprindelig fra Sverrige de indvandrede til Sjælland i jernalderen) Men hvad skal vi bruge det til i dag? En Koreaner der er blevet adopteret hertil som spæd er altså efter de kritier ikke længer dansk?
Jeg tror den eneste brugbare definition på hvem der er dansk er : alle dem der føler sig danske'

Der kan man bare se. Nu bliver jeg lidt i tvivl om jeg også har misforstået betydning af andre begreber. F.eks. generation ;-)

Kriterierne er jo lovmæssigt blødt op, men efter hovedreglen kræver det jo en mor med dansk indfødsret, at få statsborgerskab, så det siger sig selv, at hvis den følges slavisk, så er der kun blodets bånd. Jus Sanguinis.

Lovgivningen er iøvrigt lidt yngre end jernalderen, men den gælder som sagt for de fleste europæiske nationer.

I de klassiske indvandrernatiner som USA og Australien er hovedreglen derimod, at man bliver statsborger, hvis man bliver født indenfor landets geografiske område. Jus soli.

At kultur og sprog ikke har noget med sagen at gøre, kan man jo se af Tysklands statsborgerskabstildeling til de tidligere nævnte volksdeutsche efter murens fald.

Her taler vi om tyskere, der har boet i Rumanien, Slovenien og Ukraine siden 1100tallet.

Forvrøvlet vås, Vibe. Fordi Tyskand traditonelt har "jus sanguinis", tager du denne myte som god vare. I øvrigt bruger mindst én anden gammel nation i Europa "jus solis", nemlig Frankrig, selv om racister som Le Pen vil have det lavet om. Jeg selv er en sammenblanding af mange ting, som mange mennesker, måske flertallet, i Storbritannien. Min Far var søn af en waliser og en skotte, opdraget i Skotland. Min Mor var født i Indien (ligesom jeg også var) af en Skotsk far, også født i Indien, men hvis egne forældre var fra Lossiemouth i Skotland. Hendes mor var nyzealandsk fra Christchurch, hvis egen far var en dansk indvandrer, og hvis mor havde sin oprindelse i Northumberland. Jeg tilhører blodgruppen O rhesus postiv, som måske er den mest udbredte blodgruppe i verden.

Hvad er jeg så? Jeg er englænder, fordi fra alderen 5 år, da min familie kom tilbage fra Indien, er opdraget i England, taler engelsk med en sydengelsk accent osv. osv., ikke pga. blod.

Mange danskere er efterkommere af tyskere (der er jo mange tyske efternavne i Danmark) eller hollændere, men også franske flygtninge af huguenot afstamning fra ca. 1700. Oven i købet er det moderne danske sprog meget stærkt præget af plattyske ord, som er tegn på en stor platysktalende del af befolkningen i middelalderen.

Hvis man overhovedet skulle tro, at danskheden var et genespørgsmål, bliver man nødt til først at stille nogle bestemte kriterier op for en idealiseret sæt gener som udelukkende kan beskrives som dansk, så godt som umuligt, da hver individ, bortset fra enæggede tvillinger, har unikke gener, som kun tilhører hende-ham. Derfor er "jus sanguinis" baseret på nogle forvrøvlede idéer, der intet reelt har med genetik at gøre.

Inden du fare frem med dine idéer, Kim Vibe, skulle du først kender til det du taler om.

Et fromt ønske, men næppe realistisk i tilfældet Duracel Kim.

Jeg har svært ved at se, at det ændrer på noget, at Frankrig bruger Jus Solis?

Jeg har bare gjort rede for de faktiske forhold omkring hovedreglen statsborgerlovgivningen. Hvad farer du op over? Har du et problem med den virkelige verden?

Ifølge lovgivningen er du englænder, fordi din mor var engelsk. Er det et problem for dig? Eller vil du enormt gerne betragtes som indvandrer?

Umiddelbart virker det, som om DU ikke aner, hvad du taler om.

Er det iøvrigt ikke i skotland genforskerne går og leder efter gener fra vikingerne. I Norditalien leder de efter gener fra cimbrerne.

Men det kan selvfølgeligt ikke lade sig gøre i din verden. For gener kan jo ikke bestemme din nationalitet.

De er nok dumme de forskere.

Eller måske har tågerne af politisk korrekthed lagt sig som et slør over dine øjne.

Vibe vrøvler igen!

"Ifølge lovgivningen er du englænder, fordi din mor var engelsk."

Så kender du lidt til britisk lovgivningen dengang jeg er født. Jeg er briter (ikke englænder - et sådant statsborgerskab findes ikke), fordi min far far brite (altså skotter, hvis man vil - han var selv født i St. Andrews, Skotland, og opdraget i Edinburgh, og dengang fulge nationaliteten efter faderen ifølge britisk lovgivning, hvis forældrene nu var gift.

"Er det iøvrigt ikke i skotland genforskerne går og leder efter gener fra vikingerne. I Norditalien leder de efter gener fra cimbrerne."

Ja, de forskere der undersøger gener som kan give nogle indicier af folkevandringer osv. i fortiden. Men det har intet at gøre med statsborgskabet, "danskheden", "skotskheden" osv., men har et helt andet ærinde. De forskere, du omtaler interesserer sig overhovedet ikke for den slags nationalistiske myter og opspind, som du selv dyrker.

Alt det vrøvl om "politisk korrekthed" er blot forældet sloganisering, som reelt intet betyder, men er nok det sidst tilflugtsted for folk som dig, som mangler ordentlige argumenter.

Der er vist ikke påvist udprægede genetiske spor af vikingerne i den engelske og skotske befolkning. Genetikere mener, at det sandsynligvis skyldes, at vikinger var en fåtalling elite, der ikke blandende sig med den lokale befolkning.

Rent genetisk har GB's befolkning størst lighed med hollændere.

(beklager atter manglende kildeangivelse - jeg tror det var et dokumentar radio program på BBC...)

Men kun hvis de var gift. I det Victorianske Storbrittanien var det selvfølgeligt så utænkeligt at en anden kunne være faderen. En britisk særhed.

Alle folkeslag har geografisk hereditære karakteristika.

Disse afspejler sig selvfølgelig i generne.

Hvis forskerne kan finde danske gener i Norditalien, kan de nok også finde dem i Danmark, hvis de vil.

Det er logik, men den er du jo åbenbart ikke så stærk i.

Du har allerede iført dig atomatpiloten i rædsel over, at det skulle kunne lade sig gøre at bestemme nationale tilhørsforhold videnskabeligt.

Hvorfor er du så bange for det?

Heinrich,

Det er vel den arven fra Anglere og Saxere.

Det virker logisk nok.

Kim Vibe igen.

"Du har allerede iført dig atomatpiloten i rædsel over, at det skulle kunne lade sig gøre at bestemme nationale tilhørsforhold videnskabeligt."

Jeg kan næppe blive ræd over noget der ikke er muligt, og er det ree vrøvl. Du er stædig i din uvidenhed på en helt utrolig måde. Du er nok også overbevist om, at også julemanden eksisterer i virkeligheden.

Men slut nu. Du er ikke mere værd at diskutere med, og vi bevæger os for langt fra emnet i artiklen.

Jeg var faktisk overrasket over at det tydeligste lighed var med hollændere. Men sådan er det jo ofte med teser og fordomme - undersøger man tingene, bliver man nogle gange overrasket.

Heinrich, du skriver:

"Rent genetisk har GB's befolkning størst lighed med hollændere." Jeg tror ikke, det er rigtigt at "GBs befolkning" har størst lighed med hollændere. Denn udsendelse du heviser til, som jeg også har set, og som i sagens natur var noget overfladisk i sin behandling af spørgsmålet, viste, at i et område. nemlig East Anglia (Østangeln), det vil sige halvøen med Norfolk, Suffolk, Essex og Cambridgeshire, som stikker ud i Nordsøen nordøst for London, har flere folk som ser ud til genetisk at være tæt på folk, som bor i Friesland (ikke Holland). Andetsteds i England (altså ikke inkluderet Wales eller Skotland) er deres genteisk beslægtning mere tæt på kelterne, især i Sydvestengland, som nu også skønnes, ifølge visse genetiske forskere, at have forfædre i førhistorisk tid som stammede fra Spanien. Det samme gælder vistnok for mange walisere og irer.

Men intet af dette er afgjort, og der er stærke uenigheder blandt forskerne om dette, pga., at generne forskellige steder fra er blevet så blandede efter så mange årtusinders folkevandringer osv. Det samme ville nok vise sig i en undersøgelse af Danmarks nuværende befolkning og over hele Eurasien. Man har allerede påvist, at den største genetisk variation befinde sig i Afrika syd for Sahara, som man nu ved er hele menneskehedens vugge, og hvor mennesket derfor har eksisteret længe nok for sådan en større variation at udvikle sig.

Hermed en undskyldning for at bringe en halvbagt kage til torvs. Jeg takker ydmygt for korrektionerne, Patrick. Og for de interessante informationer...

Amerikanerne har forsøgt at lave et genetisk kort over oprindelige Amerikanere for at kortlægge indvandringsmønstret via Beringstrædet. Som kontrolgruppe valgte man turister i New York, det viste sig at en lyshåret finsk pige havede samme tiptiptip........tipoldemor som en høvding fra Nordøst Amerika.
En gang i Sebirien på kanten af isranden er to søstre gået hver sin vej, den ene mod øst den anden mod vest. Så forskellene er vist ikke så store.

Øh, bare et lille forsigtigt indlæg :-):
Hvad har de sidste mange indlæg med Nelson Mandela at gøre?

Erik Karlsen,

du har naturligvis aldeles ret. Intet som helst...

Erik Karlsen,

Så sandt, men der er folk, der konstant prøver at trække den i en anden retning.

Stig larsen,

De geografisk hereditære karakteristika er opstået senere end Adam og Eva. Men ellers har du da ret i, at ifølge forskerne, så stammer hele verdens befolkning fra den samme negerkvinde.

Om de så i længden får ret i den antagelse, er en anden sag.




Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes