Sådan ser virkeligheden også ud, Claus Hjort

Jeg kunne ikke være mere enig. Applaus for at præsentere det så klart, og så her på Informations web! Alt for mange har glemt hvilke evner de har, og hvad der skal til for at klare sig. med venlig hilsen Lennart

Unskyld, men hvorfor anviser AF (nåhr nej det hedder det ikke mere) ikke bare den ledige et job når der nu er så stor mangel på arbejdskraft ? Og hvorfor er du selv ledig, er der ikke masser af rengørings-job der venter eller hvad med noget burger-flipping nede hos MacD ?

Pernille Bjørnsen har nok ikke været arbejdsløs ret længe siden det ikke volder hende besvær at finde 4 jobs om ugen, som er relevante for hende at søge. Hvad nu når der kun er 2 relevante stillinger på en uge, Pernille? Søger du så også kontorassistentstillingerne? Dette her handler om flere ting, som vi ikke bør blande sammen: Om man har forsikret sig via en A-kasse eller om man søger kontanthjælp. Det første betaler man stort set selv via forsikringspræmien, kontingentet. Statens andel er minimal. Kontanthjælp er enhvers ret at søge, iflg. lovgivningen. Hvis den bevilges er det i henhold til gældende lov, så heller ikke her er der noget at komme efter. Så er det politikerne og ikke de arbejdsløse man kan forarges over. Det handler også om personalepolitik, Pernille. Det vil du opdage, når du sandsynligvis får en stilling i det offentlige. Når man behandler medarbejderne som idioter, så får man også tilsvarende ringe loyalitet og engagement. Hvordan kan du iøvrigt som kandidat i det danske sprog skrive en sætning som: “…problemet med..jobcentrenes og a-kassernes sagsbehandlere er, at de korrumperer hele systemet indefra ved at modarbejde beskæftigelsesstrategien via deres holdninger og udtalelser”. Korrumperer??

Er kronikken et forsøg på at skaffe sig arbejde, når dens dynamiske, omstillingsparate holdninger læses af arbejdsgivere, der skriger, skriger og atter skriger på gråt guld? Har de sagt, at du skulle skrive en kronik?

Enig, Lennart, Men det behøver jo ikke at blive gennemført ved grænseløs idioti. Lige nu koster sytstemet nærmest mere, end det udbetaler til folk i ydelser.

Arbejdsgiverne er da ligeglade med de arbejdsløse, der ikke selv kan finde et job. Hvorom alting er, så vil jeg i stedet foreslå at man, når man påbegynder sin kandidatuddannelse efter endt bachelor-grad, tegner en ansættelsesforsikring, så man er klar til at møde verden efter specialeskrivning. Mange studerende glemmer ofte at der er en virkelighed efter universitetet, hvor teoretiske færdigheder ikke er det eneste nødvendige. Jeg tror faktisk at mange nybagte kandidater får et chok når de opdager at arbejdsgiverne ikke står i kø med ansættelseskontrakter til dem. Indenfor visse afgrænsede fag er det sådan, men bestemt ikke for cand. mag.’er. (Der er ikke noget i vejen med cand. mag.’er - de er bare ikke så efterspurgte i forhold til deres antal) Det bedste man kan gøre som nybagt kandidat er da at klø på og arbejde røven ud af bukserne. Det belønner sig, i stedet for at sætte sig opgivende tilbage og bede om understøttelse. Arbejdsformidlingen er et produkt af dengang man manglede hjernedød arbejdskraft på fabrikkerne og skulle tvinge folk afsted. Men sådan er gamet. Jo før man kommer væk af egen kraft, jo bedre står man bag efter. Så lad jer ikke lokke af offentlig forsørgelse, den stjæler initiativet. med venlig hilsen Lennart

Selvfølgelig er arbejdsgiverne interesserede i ledig arbejdskraft. Og bekymrede. Interesserede kan begynde her og ellers se sig lidt omkring i ArbejsgiverForeningens ugebrev, Agenda: http://agenda.da.dk/default.asp

Nu er det sådan at jeg ved, man ikke kan være cand.mag. i dansk, man må også have et sidefag (eller har Pernille mon kun en Bachelor i dansk?) Jeg er selv uddannet cand.mag. i dansk og samfundsfag fra for mange år siden (1990). Og var så heldig i løbet af 1990erne at blive omskolet til Indvandrerlærer som førte til 6½ dejlige år på en Sprogskole. Derefter betalte jeg selv min VoksenUnderviserUddannelse, hvilket igen førte til 2 år i alt) som lærer på en Teknisk Skole i bl.a. dansk, engelsk og samfundsfag. Det interessante er jo nu at bl.a. folkeskolen skriger på lærerne. Og at merit-lærer-uddannelsen netop var ment for sådan nogle som mig bl.a. Desværre ser det ikke ud til at nogen vil betale den for mig - så det gør jeg da bare selv. Jobbene er der jo… Det er da korrekt, at jeg jo bare kunne tage et ordentligt arbejde, altså f.eks. på et lager, eller et andet arbejde som kræver hårdt fysisk arbejde; det kan alle vel? Næ, det kan alle skam ikke. Jeg tror nok mange håndværks-mestere ville betakke sig hvis de f.eks. lod mig male et hus, save et bræt eller hamre søm i. Eller filse en mur som led i renovering af noget murværk. Der er altså en grund til at nogen af os har taget en akademisk uddannelse. For mit vedkommende er det, at mine hænder ganske simpelt ikke er skruet rigtigt på. Så selvom man i dag har maskiner til at klippe og bukke f.eks. stål og jern, vil det stadigvæk være mine hænder, der skal gøre det. Og det vil blive pilhamrende skævt…Som lærer på en Teknisk Skole lærte jeg (igen) at få respekt for det gode håndværk…og bidrog måske til at de unge lærlinge blev stolte af deres fag… Jeg er p.t. arbejdsløs; det er ikke nemt at blive ved med at holde modet oppe efter det ene afslag efter det andet. Nu er jeg så i aktivering – eller rettere i job med løntilskud i offentligt regi. Og det er meget godt; det har i hvert fald givet mig mere selvtillid og selvværd. Og en basis, en platform at søge ud fra. Eneste beklagelse (eller rettere to) er at det ikke giver mere end dagpengene og at arbejdet ikke tæller med i ens timer. dvs. man optjener ikke timer så man kan få en ny dagpengesats på et tidspunkt. Dette burde det selvfølgelig gøre, måske især hvis man var så heldig at få et job med løntilskud i privat regi. Nu ved jeg ikke, hvor gammel Pernille er? Men hvis hun er under 30 år, banker virkeligheden på allerede om 3-6 måneder, så skal hun nemlig forberede sig på at hun skal ud i aktivering til den samme løn som sine dagpenge (reelt bliver den lidt højere, men un får ca. det samme udbetalt) Mens hendes ny-uddannede cand.mag. kolleger får 2.500-5.000 kr. mere end hun gør. Derfor kan hun lige så godt begynde at se sig som efter et job med eller uden løntilskud i det private nu… Derudover er der den lille krølle på halen, at et løntilskud i det offentlige stort set ikke fører nogen steder hen (selvom det selvfølgelig giver en nogle kompetencer), dvs. det fører ikke til fast ansættelse. Museerne f.eks. bruger ofte cand.mag’er mv. som ansatte med løntilskud. Når der er så gået 12 måneder, får de en ny. Langt bedre ville det da være om de fik lov til at ansætte folk i ordinære, regulære stillinger til en regulær, ordinær løn - både for folk og for samfundet… (ekstra skatte-indtægter) Mht. Gammelborg og hendes problemer mener jeg altså at der noget ‘systemet’ har misforstået. Ministeren har nemlig udtalt, at hvis der kun er 14 dage eller en måned til at man begynder på sit nye job, er der ingen grund til at søge 4 ansøgninger om måneden. Og man må gerne søge 2 ansøgninger om ugen, men så skal A-kassen rådighedsvurdere. Hvis man har søgt 4 ansøgninger om ugen er der ingen tvivl…så er man fredet… Og det gør jeg så…Jeg søger projekt-leder-stillinger, lærerstillinger indenfor specialpædagogik, folkeskolen og gymnasiet, stillinger på museer mv. - også et par eller fire sekretær-stillinger har jeg søgt. Nu er der nok nogen der sidder og undrer sig over hvorfor jeg dog ikke søger pædagog-medhjælper-stillinger eller lign.? Det gør jeg ikke, fordi det ikke er fuldtid. Det er som regel enten halvtid, eller 2/3 tid eller 30 timer eller noget i den stil. Og her hjælper det jo ikke at regeringen lige har indført begrænsningerne i retten til supplerende dagpenge… Magistrenes A-kasse mente, at det var nok at sende 4 ansøgninger om måneden. Det er korrekt. Og det mente stort set alle andre A-kasser også. 4 ansøgninger om ugen er simpelthen for mange - især fordi alle i dag (stort set) kræver at se noget skriftligt. Også den lille håndværksmester som der ikke er så mange tilbage af…vil gøre dette… I starten af 1990erne krævede den daværende borgerlige regering det samme, ganske enkelt fordi at de ‘dovne, arbejdsløse’ skulle bevise, at de havde søgt arbejde. Arbejdsgiverne var først for dette, men opdagede rimeligt hurtigt, at de blev væltet over ende af -ehm- ikke så seriøse ansøgninger igen. [Alle mine ansøgninger er altid dybt seriøse - og så vidt muligt rettet mod den enkelte arbejdsplads…]. Og så blev det afskaffet i 1994. Jeg ved ikke, hvorfor det nu skal indføres igen. Især fordi 1 velskreven ansøgning om ugen målrettet lige netop den virksomhed du gerne vil arbejde for er langt langt bedre end 4 spredehaglsansøgninger om ugen. Det er jo nemlig den filosofi der lige bag dette her: Hvis man som arbejdsløs sender 4 ansøgninger af sted om ugen, ja så rammer man nok tilfældigvis et eller andet arbejde ligegyldigt hvad dette arbejde så er. Jeg har den formodning at minister Hjort stadig tror, vi lever i 1958, hvor der er er en masse manuelt lettere arbejde at udføre på virksomhederne. Selv på en virksomhed som f.eks. Seest Huse eller en virksomsomhed som Kelsen Kiksefabrik er alt stort set automatiseret i dag. Eller også er de mest løntunge dele af produktionen flyttet til udlandet. DANDY fabrikken eksisterer ikke mere; den er ovetaget af Cadbury Sweets som står for stk. produktionen af tyggegummi mv. Når sagsbehandlerne på f.eks. kommunens job-centre siger, at ‘det er jo det ministeren vil have’ er det jo fordi de godt kan se det groteske i, at man, når når man har et arbejde stadig skal søge 4 jobs om ugen. En underskrevet job-kontrakt burde være nok til at friholde een fra dette. Pernille B. kan åbenbart ikke se det groteske og totalt urimeligt i at en person som har fået job pr. 1. august stadig skal søge 4 jobs (=16 til 20 jobs) i juli måned, som hun ikke vil have. Det er spild af både hendes og arbejdsgivernes tid. Derudover er jeg enig med hende i at man som arbejdsløs skal gøre hvad man kan for at få et job…

Med risiko for at lyde som en Jeronimus vil jeg alligevel udtrykke forbavselse over at en nyuddannet cand.mag., der vel højst kan have et par måneders ledighed, kan have opnået en indsigt, der modsiger de sidste par årtiers erfaringer. Pernille hævder, at “Der er nemlig ikke grænser for den vejledning, man får og de tilskud, staten yder til kurser, aktivering mm.” Hvis det virkelig var rigtigt, ville vi, der holder kurser for ledige, jo have været overbebyrdede og ikke været nødt til at aflyse kurser eller gennemføre med ned til 1/4 af de normale holdstørrelser. Det er nemlig også en del af virkeligheden, at alt for mange, der gerne vil på kursus får afslag. Og det at skulle skrive 4 ansøgninger om ugen - ja, Pernille på et halvt år bliver det til 104 ansøgninger. Tror du virkelig, at der på et halvt år viser sig 104 ledige stillinger til en cand.mag. i dansk? For at opfylde kvoten, er det nok nødvendigt at sende ansøgninger til stillinger, som man hverken har lyst til at få eller de rette kvalifikationer til at bestride. Der er i øvrigt ikke den store risiko ved at gøre det, for med en akademisk eller anden højere uddannelse, vil man som regel blive afvist med begrundelsen “overkvalificeret”. En anden ting er, at du ikke helt har forstået Helle Gammelgaards indlæg. Pointen her er nemlig, at man stadig skal skrive de 4 ansøgninger om ugen, selv om man har fået et fuldtidsjob, men bare ikke skal tiltræde før om en eller to måneder. Det samme gælder free-lance arbejde, hvor man måske har en “død periode” på et par uger eller en måned. Uanset hvor aktivt man skaffer sig opgaver som free-lancer, tæller det ikke som jobsøgning. Mener du også, Pernille, at sagsbehandlerne, der dog har en faglig indsigt, skal være så loyale over politisk bestemte regelsæt, at de skal udøve selvcensur? Vi har dog ellers den højeste ministers ord for, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes.

Jeg vil henvise til mit vidnesbyrd under artiklen: For mange regler fratager os evnen til at tænke selv. Se: http://www.information.dk/170613#comment-83640