Jeg kunne ikke være mere enig.

Applaus for at præsentere det så klart, og så her på Informations web!

Alt for mange har glemt hvilke evner de har, og hvad der skal til for at klare sig.

med venlig hilsen
Lennart

"Fire ansøgninger om ugen er faktisk ikke for meget at forlange af os arbejdsledige."

Det er muligt, men det er sørengaleme belastende for ansættende myndigheder at skulle kæmpe sig igennem bjerget af ansøgninger fra personer, som ikke er i nærheden af at have relevante kompetencer, men som er nødt til at søge for at opfylde 4-jobs-om-ugen-kvoten. Det spilder min og de arbejdssøgendes tid.

Unskyld, men hvorfor anviser AF (nåhr nej det hedder det ikke mere)
ikke bare den ledige et job når der nu er så stor mangel på arbejdskraft ?
Og hvorfor er du selv ledig, er der ikke masser af rengørings-job der venter
eller hvad med noget burger-flipping nede hos MacD ?

Jeg finder retorikken i artiklen temmelig afstumpet, men kan da godt forstå synspunktet. Nu er det bare sådan, at det ikke er alle offentlige ansatte eller alle ledige, der er enige med regeringens synspunkter. Hvis man uheldigvis er uenig, så kan det godt være svært blot at rulle om på ryggen og overgive sig, som det antydes man bør.

At bruge begrebet 'skatteborgerbetalt ferie' er ganske enkelt for meget!

Jeg nægter at tro på, at alle, som bliver ledige betragter dette som en ferie. Jeg mener faktisk at vide, det ikke forholder sig sådan. Der er sikkert enkelte, men næppe nok til at skyde samtlige ledige i skoene, at de er nogen dovne nasserøve. Jeg kan ikke lade være med at mistænke skribenten for at være dybt misundelig over, at der er nogle, som har den usle frækhed at gå ledige omkring! Selvom det fremgår, at hun selv er ledig. Det er en for mig fuldstændig uforståelig logik.

Men det kan jo så være mig, der har et problem med at forstå.

Hvis man gerne vil have et arbejde er jobansøgningen første skridt (altså hvis man ikke regner selve uddannelsen og eksamen med). En ansøgning er ligesom det første indtryk man giver sin evt. kommene arbejdsgiver. Derfor vælger de fleste at skrive en målrettet ansøgning rettet mod lige nøjagtig den virksomhed, man henvender den til.

Er der tale om en ansættelse som mag. på en uddannelsesinstitution er det en ansættelse, der traditionelt er længerevarig - det er en alvorlig sag, ikke noget man bare gør i løbet af et par timer. For det første er der processen med at vælge mellem de opslåede jobs. For det andet vælger den seriøse arbejdssøgende ofte at researche lidt med hensyn til, hvad det er for en arbejdsplads, man vælger måske at besøge arbejdspladsen fysisk for at indsnuse stemningen og se, hvad det er for et sted. For det tredje er der arbejdet med selve ansøgningen, der ofte indeholder specifikke krav, som man skal tilgodese i sin 'selviscenesættelse'.

Alt dette kræver tid.

Hvor i alverden skal en nyuddannet mag. få ressourcerne til at udforme fire seriøst gennemarbejdede, målrettede ansøgninger om ugen? Hvis man har en standardansøgning at sende ud i flæng, ja, så kan det lade sig gøre, men lur mig om ikke de fleste arbejdsgiverne blot med et skuldertræk tager en sådan ansøgning og 'scanner den ind i computeren'.

Jeg bliver også, af og til målløs. Men denne målløshed gør mig ikke blind for realiteterne.

Ud over det er jeg enig med skribenten om, at folk skal klare sig selv så længe det kan lade sig gøre. Men det er altså ikke ensbetydende med, at man bare skal rulle om på ryggen og finde sig i tilfældige ministres tåbeligheder.

Pernille Bjørnsen har nok ikke været arbejdsløs ret længe siden det ikke volder hende besvær at finde 4 jobs om ugen, som er relevante for hende at søge. Hvad nu når der kun er 2 relevante stillinger på en uge, Pernille? Søger du så også kontorassistentstillingerne?

Dette her handler om flere ting, som vi ikke bør blande sammen: Om man har forsikret sig via en A-kasse eller om man søger kontanthjælp. Det første betaler man stort set selv via forsikringspræmien, kontingentet. Statens andel er minimal.
Kontanthjælp er enhvers ret at søge, iflg. lovgivningen. Hvis den bevilges er det i henhold til gældende lov, så heller ikke her er der noget at komme efter. Så er det politikerne og ikke de arbejdsløse man kan forarges over.

Det handler også om personalepolitik, Pernille. Det vil du opdage, når du sandsynligvis får en stilling i det offentlige. Når man behandler medarbejderne som idioter, så får man også tilsvarende ringe loyalitet og engagement.

Hvordan kan du iøvrigt som kandidat i det danske sprog skrive en sætning som: "...problemet med..jobcentrenes og a-kassernes sagsbehandlere er, at de korrumperer hele systemet indefra ved at modarbejde beskæftigelsesstrategien via deres holdninger og udtalelser". Korrumperer??

Det er mig bekendt også en overdrivelse af dimensioner at påstå at der ikke er grænser for den vejledning, man får og de tilskud, staten yder til kurser, aktivering mm.

Er kronikken et forsøg på at skaffe sig arbejde, når dens dynamiske, omstillingsparate holdninger læses af arbejdsgivere, der skriger, skriger og atter skriger på gråt guld?

Har de sagt, at du skulle skrive en kronik?

Ja, dette forklarer jo netop hvorfor VK sidder ved magten - de har fået humanisterne over på deres side!

Her læser vi et indlæg fra en grænseløst naiv nyuddannet cand.mag i dansk, som 'føler' hun har noget at sige, og taler en ledende nyliberal politiker efter munden for at tilpasse sig de opfattede realiteter i samfundet:

"Problemet med mange af jobcentrenes og a-kassernes sagsbehandlere er, at de korrumperer hele systemet indefra ved at modarbejde beskæftigelsesstrategien via deres holdninger og udtalelser."

Nu kunne det jo være at sagsbehandlerne var den stemme der var værd at lytte til i denne sammenhæng, fordi de har professionel erfaring og uddannelse til at beskæftige sig med disse problemer. Det som danskdimmitenden her kværulerer imod er at den ideologi (som Pernille Bjørnsen ikke forstår) som i øjeblikket inficeres i systemet med jernhånd tilsyneladende ikke lige passer damen (der jo gerne vil have et job).

"... systemet bliver modarbejdet af sagsbehandlere og ledige, der dyrker retorikken om, at det nogle andres skyld i stedet for at fokusere på rimeligheden i, at man ikke bare holder skatteborgerbetalt ferie."

Dette er blot ureflekterede parafraser fra Claus Hjort Frederiksen eller den nærmeste familie, og har intet - absolut intet - dokumenteret grundlag. Derudover er det gennemført misforstået og fejlagtigt at kalde a-kasse forsikrede for 'ferierende' på skatteborgernes regning. Staten betaler under halvdelen af a-kasseydelsen, og fortsætter kun tilskudsordningen fordi staten har interesser i det. Ellers ville man nemlig miste politisk indflydelse på arbejdsmarkedet, og ville således ikke kunne føre arbejdsmarkedspolitik og kunne ivaretage danske indenrigspolitiske interesser. Så staten sponsorerer de ledige for at kunne præge dem - ikke af andre grunde.

Og i Pernille Bjørnsens tilfælde lykkes denne indoktrinering ganske godt. Faktisk SÅ godt, at hun tilsidesætter al lærdom fra sit analytiske studie, for at agere nyttig idiot for en antidemokratisk ideologi, der vil kaste al magt i hænderne på den økonomiske elite. Pernille Bjørnsen påtager sig således en rolle som luder for elitens interesser, for intet af det hun fremfører er i hendes egen interesse som arbejdsledig akademiker. En sådan ureflekteret manøvre fra en akademiker er en skændsel, og siger en del om det akademiske niveau af i dag på masseuniversitetet!

"Jeg efterlyser en holdningsændring både blandt sagsbehandlere og ledige."

Igen, hvilke erfaringer og dokumentation bygger disse fordomme på. Sagsbehandlere er i dag blevet proffesionelle, uden stemme. Og de ledige er blot blevet kødkvæg i konkurrencesamfundet. Sikke et menneskesyn, og så fra en der netop har gennemført en humanistisk uddannelse! Her kan vi virkeligt se ægteskabet mellem den nye liberalisme og humanistisk ideologi!

Man kunne nok ønske at den erhvervede uddannelse blev brugt noget mere til fordel for samfundet gennem kritiske analyser, end denne gang lalleglade kommentarer der bygger på egne projektioner og mangel på indsigt. Det er sørgeligt at læse indlæg som dette, der i den grad er fra et ungt menneske på automatpilot!

@ Mokkasinen

Hun har da fattet hvad det handler om. Op af stolen, fingeren ud, lave noget.

Ikke klynke, ikke tabe modet.

Jo flere der laver noget, jo mindre skal vi alle betale til de der ikke kan.

Hvis man ikke gider lave noget, så skal man da være velkommen til det, så længe man selv kan få tiden finansieret.

Hvis man er forhindret i at lave noge, så skal samfundet da nok træde til i fornødent omfang. (men heller ikke mere end det)

Måske er du også på automatpilot?

med venlig hilsen
Lennart

Enig, Lennart,

Men det behøver jo ikke at blive gennemført ved grænseløs idioti.

Lige nu koster sytstemet nærmest mere, end det udbetaler til folk i ydelser.

Det er da rigtigt, at man som nyuddannet 'et eller andet' sagtens kan tage et job som gadefejer eller burgerflipper, men det er nok ikke ligefrem sådanne jobs, der forekommer mest lokkende for fx en dimmitend. Og det er også sandt, at disse jobs typisk er nemmere at søge og få. Men motivationen - det højt og vidt besungne incitament - for at uddanne sig er jo netop, at man gerne vil arbejde med lige nøjagtig det, man vælger at uddanne sig til.

Nu er vi blevet præsenteret for to indgangsvinkler til dette problem.

Det er et andet problem begge indlæg tager op, og som de faktisk er stort set enige om: ineffektivitet i sagsbehandlingen og arbejdsgangen i de kommunale jobcentre. Her præsenteres vi også for to forskellige vinkler: Den ene mener, at det er regeringens og beskæftigelsesministerens skyld, den anden mener, at det er medarbejderne og de lediges skyld.

Som altid, når der bliver debatteret om arbejdsmarkedsforhold og især ledighed, savner jeg respons og udtalelser fra en meget vigtig aktør i dette spil, nemlig arbejdsgiverne - såvel de offentlige som de private.

Hvorfor hører man aldrig fra dem?

Arbejdsgiverne er da ligeglade med de arbejdsløse, der ikke selv kan finde et job.

Hvorom alting er, så vil jeg i stedet foreslå at man, når man påbegynder sin kandidatuddannelse efter endt bachelor-grad, tegner en ansættelsesforsikring, så man er klar til at møde verden efter specialeskrivning. Mange studerende glemmer ofte at der er en virkelighed efter universitetet, hvor teoretiske færdigheder ikke er det eneste nødvendige.

Jeg tror faktisk at mange nybagte kandidater får et chok når de opdager at arbejdsgiverne ikke står i kø med ansættelseskontrakter til dem. Indenfor visse afgrænsede fag er det sådan, men bestemt ikke for cand. mag.'er. (Der er ikke noget i vejen med cand. mag.'er - de er bare ikke så efterspurgte i forhold til deres antal)

Det bedste man kan gøre som nybagt kandidat er da at klø på og arbejde røven ud af bukserne. Det belønner sig, i stedet for at sætte sig opgivende tilbage og bede om understøttelse.

Arbejdsformidlingen er et produkt af dengang man manglede hjernedød arbejdskraft på fabrikkerne og skulle tvinge folk afsted. Men sådan er gamet. Jo før man kommer væk af egen kraft, jo bedre står man bag efter.

Så lad jer ikke lokke af offentlig forsørgelse, den stjæler initiativet.

med venlig hilsen
Lennart

Vi tager den lige en gang til for Prins Lennart :
Hvorfor anviser AF ikke bare den ledige et job når nu der angiveligt er skrigende mangel på arbejdskraft ? De kan jo ikke ligefrem sige nej
og så fortsat "holde ferie på skatteydernes regning", vel ?

En grund til at du aldrig hører fra arbejdsgiverne kunne være at flertallet af dem slet ikke bruger AF af den simple grund at mange af dem modtager en lind strøm af uopfordrede ansøgninger til jobs der ikke er slået op,
4 om ugen pr. arbejdsledig faktisk, så de har slet ikke tid ..
Og så håber jeg da at du forstod at jeg ikke mener folk skal søge jobs
som de er overkvalificeret til, det kan umuligt lede til noget godt, hvorfor mange arbejdsgivere da heller ikke ansætter folk der er overkvalificeret ..

Selvfølgelig er arbejdsgiverne interesserede i ledig arbejdskraft. Og bekymrede.

Interesserede kan begynde her og ellers se sig lidt omkring i ArbejsgiverForeningens ugebrev, Agenda:

http://agenda.da.dk/default.asp

@ Peter Olsen

Måske er den simple grund at de der er tilbage i a-kasse systemet er dem arbejdsgiverne er mindst interesserede i. Det er et kvalitetstegn at man kan finde et job uden om arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen har da også en straks anvisning til de der ikke er bange for at arbejde. Det har jeg selv gjort brug af - og det er uendeligt mere motiverende at arbejde end at gå hjemme og have ondt af sig selv fordi man er arbejdsløs og under pres for at skrive 4 ansøgninger om ugen. Plus lønnen er bedre, og selvværdet intakt.

Og mht. overkvalificering, så er problemet at du enten finder noget der holder dig midlertidigt beskæftiget, eller bliver overhalet af en nyklækket årgang.

Den årgang jeg blev færdig med havde en ansættelsesprocent på 46 efter et år. Arbejdsgivere leder efter folk der får noget fra hånden, så lang tid på a-kasse lugter ikke for godt.

med venlig hilsen
(prins) Lennart

Nu er det sådan at jeg ved, man ikke kan være cand.mag. i dansk, man må også have et sidefag (eller har Pernille mon kun en Bachelor i dansk?)

Jeg er selv uddannet cand.mag. i dansk og samfundsfag fra for mange år siden (1990). Og var så heldig i løbet af 1990erne at blive omskolet til Indvandrerlærer som førte til 6½ dejlige år på en Sprogskole. Derefter betalte jeg selv min VoksenUnderviserUddannelse, hvilket igen førte til 2 år
i alt) som lærer på en Teknisk Skole i bl.a. dansk, engelsk og samfundsfag.

Det interessante er jo nu at bl.a. folkeskolen skriger på lærerne. Og at merit-lærer-uddannelsen netop var ment for sådan nogle som mig bl.a. Desværre ser det ikke ud til at nogen vil betale den for mig - så det gør jeg da bare selv. Jobbene er der jo...

Det er da korrekt, at jeg jo bare kunne tage et ordentligt arbejde, altså f.eks. på et lager, eller et andet arbejde som kræver hårdt fysisk arbejde; det kan alle vel? Næ, det kan alle skam ikke. Jeg tror nok mange håndværks-mestere ville betakke sig hvis de f.eks. lod mig male et hus, save et bræt eller hamre søm i. Eller filse en mur som led i renovering af noget murværk.
Der er altså en grund til at nogen af os har taget en akademisk uddannelse. For mit vedkommende er det, at mine hænder ganske simpelt ikke er skruet rigtigt på. Så selvom man i dag har maskiner til at klippe og bukke f.eks. stål og jern, vil det stadigvæk være mine hænder, der skal gøre det. Og det vil blive pilhamrende skævt...Som lærer på en Teknisk Skole lærte jeg (igen) at få respekt for det gode håndværk...og bidrog måske til at de unge lærlinge blev stolte af deres fag...

Jeg er p.t. arbejdsløs; det er ikke nemt at blive ved med at holde modet oppe efter det ene afslag efter det andet. Nu er jeg så i aktivering --- eller rettere i job med løntilskud i offentligt regi. Og det er meget godt; det har i hvert fald givet mig mere selvtillid og selvværd. Og en basis, en platform at søge ud fra.
Eneste beklagelse (eller rettere to) er at det ikke giver mere end dagpengene og at arbejdet ikke tæller med i ens timer. dvs. man optjener ikke timer så man kan få en ny dagpengesats på et tidspunkt. Dette burde det selvfølgelig gøre, måske især hvis man var så heldig at få et job med løntilskud i privat regi.

Nu ved jeg ikke, hvor gammel Pernille er? Men hvis hun er under 30 år, banker virkeligheden på allerede om 3-6 måneder, så skal hun nemlig forberede sig på at hun skal ud i aktivering til den samme løn som sine dagpenge (reelt bliver den lidt højere, men un får ca. det samme udbetalt)
Mens hendes ny-uddannede cand.mag. kolleger får 2.500-5.000 kr. mere end hun gør. Derfor kan hun lige så godt begynde at se sig som efter et job med eller uden løntilskud i det private nu... Derudover er der den lille krølle på halen, at et løntilskud i det offentlige stort set ikke fører nogen steder hen
(selvom det selvfølgelig giver en nogle kompetencer), dvs. det fører ikke til fast ansættelse. Museerne f.eks. bruger ofte cand.mag'er mv. som ansatte med løntilskud. Når der er så gået 12 måneder, får de en ny. Langt bedre ville det da være om de fik lov til at ansætte folk i ordinære, regulære stillinger til en regulær, ordinær løn - både for folk og for samfundet...
(ekstra skatte-indtægter)

Mht. Gammelborg og hendes problemer mener jeg altså at der noget 'systemet' har misforstået. Ministeren har nemlig udtalt, at hvis der kun er 14 dage eller en måned til at man begynder på sit nye job, er der ingen grund til at søge 4 ansøgninger om måneden. Og man må gerne søge 2 ansøgninger om ugen, men så skal A-kassen rådighedsvurdere.
Hvis man har søgt 4 ansøgninger om ugen er der ingen tvivl...så er man fredet...

Og det gør jeg så...Jeg søger projekt-leder-stillinger, lærerstillinger indenfor specialpædagogik, folkeskolen og gymnasiet, stillinger på museer mv. - også et par eller fire sekretær-stillinger har jeg søgt. Nu er der nok nogen der sidder og undrer sig over hvorfor jeg dog ikke søger pædagog-medhjælper-stillinger eller lign.? Det gør jeg ikke, fordi det ikke er fuldtid. Det er som regel enten halvtid, eller 2/3 tid eller 30 timer eller noget i den stil. Og her hjælper det jo ikke at regeringen lige har indført begrænsningerne i retten til supplerende dagpenge...

Magistrenes A-kasse mente, at det var nok at sende 4 ansøgninger om måneden. Det er korrekt. Og det mente stort set alle andre A-kasser også. 4 ansøgninger om ugen er simpelthen for mange - især fordi alle i dag (stort set) kræver at se noget skriftligt. Også den lille håndværksmester som der ikke er så mange tilbage af...vil gøre dette...

I starten af 1990erne krævede den daværende borgerlige regering det samme, ganske enkelt fordi at de 'dovne, arbejdsløse' skulle bevise, at de havde søgt arbejde. Arbejdsgiverne var først for dette, men opdagede rimeligt hurtigt, at de blev væltet over ende af -ehm- ikke så seriøse ansøgninger igen. [Alle mine ansøgninger er altid dybt seriøse - og så vidt muligt rettet mod den enkelte arbejdsplads...]. Og så blev det afskaffet i 1994. Jeg ved ikke, hvorfor det nu skal indføres igen. Især fordi 1 velskreven ansøgning om ugen målrettet lige netop den virksomhed du gerne vil arbejde for er langt langt bedre end 4 spredehaglsansøgninger om ugen. Det er jo nemlig den filosofi der lige bag dette her: Hvis man som arbejdsløs sender 4 ansøgninger af sted om ugen, ja så rammer man nok tilfældigvis et eller andet arbejde ligegyldigt hvad dette arbejde så er.

Jeg har den formodning at minister Hjort stadig tror, vi lever i 1958, hvor der er er en masse manuelt lettere arbejde at udføre på virksomhederne. Selv på en virksomhed som f.eks. Seest Huse eller en virksomsomhed som Kelsen Kiksefabrik er alt stort set automatiseret i dag. Eller også er de mest løntunge dele af produktionen flyttet til udlandet. DANDY fabrikken eksisterer ikke mere; den er ovetaget af Cadbury Sweets som står for stk. produktionen af tyggegummi mv.

Når sagsbehandlerne på f.eks. kommunens job-centre siger, at 'det er jo det ministeren vil have' er det jo fordi de godt kan se det groteske i, at man, når når man har et arbejde stadig skal søge 4 jobs om ugen. En underskrevet job-kontrakt burde være nok til at friholde een fra dette.
Pernille B. kan åbenbart ikke se det groteske og totalt urimeligt i at en person som har fået job pr. 1. august stadig skal søge 4 jobs (=16 til 20 jobs) i juli måned, som hun ikke vil have. Det er spild af både hendes og arbejdsgivernes tid.

Derudover er jeg enig med hende i at man som arbejdsløs skal gøre hvad man kan for at få et job...

Noget helt andet er jo, at vi mennesker gerne skulle være andet og mere end produktionesenheder.

Jeg vil personligt gerne have mig frabedt kun at blive vurderet ud fra, hvilket erhverv jeg er i stand til at bestride og hvor mange skattekroner jeg kan bidrage med. Det er hverken på grund af lønnen eller for at undgå dårlig samvittighed, at jeg på trods af min førtidpension tager arbejde i det omfang jeg kan klare - på skånejob- og frivillig basis. Det er ganske enkelt fordi jeg keder mig ved at sidde derhjemme og glo, og fordi jeg stadig mener, jeg kan yde en indsats, og så længe jeg kan det, bliver jeg sgu ved, hvis jeg ellers kan få lov. Sort arbejde gider jeg ikke, og det har jeg aldrig gjort i. Jeg forsøger at holde min sti så ren som mulig, er gældfri og har en ren straffeattest.

Jeg er godt klar over, at beskæftigelsesministeren, og alle andre ministre i øvrigt, pr definition er sat til at forvalte samfundets finanser og at dette er deres primære opgave, men det er da ikke videre produktivt at se helt bort fra, at befolkningen består af mennesker - af kød og blod - og ikke produktionsenheder i en profitmaskine, hvis eneste formål er at knokle og 'bidrage' til vi skvatter om, syge og gamle, i en sindssyg konkurrence med verdenshistorien og de andre profitmaskiner i Europa og Verden.

Familien og dermed først og fremmest vore børn bør være det vigtigste i vore liv, og deres liv og levned, sundhed og udvikling bliver på ingen måde fremmet af en konsensus og en diskurs, der reducerer dem og deres forældre til produktionsenheder, tal i en kolonne, den røde søjle i diagrammet.

Jeg er menneske, og sådan vil jeg gerne betragtes.

Med risiko for at lyde som en Jeronimus vil jeg alligevel udtrykke forbavselse over at en nyuddannet cand.mag., der vel højst kan have et par måneders ledighed, kan have opnået en indsigt, der modsiger de sidste par årtiers erfaringer.
Pernille hævder, at "Der er nemlig ikke grænser for den vejledning, man får og de tilskud, staten yder til kurser, aktivering mm." Hvis det virkelig var rigtigt, ville vi, der holder kurser for ledige, jo have været overbebyrdede og ikke været nødt til at aflyse kurser eller gennemføre med ned til 1/4 af de normale holdstørrelser.
Det er nemlig også en del af virkeligheden, at alt for mange, der gerne vil på kursus får afslag.
Og det at skulle skrive 4 ansøgninger om ugen - ja, Pernille på et halvt år bliver det til 104 ansøgninger. Tror du virkelig, at der på et halvt år viser sig 104 ledige stillinger til en cand.mag. i dansk? For at opfylde kvoten, er det nok nødvendigt at sende ansøgninger til stillinger, som man hverken har lyst til at få eller de rette kvalifikationer til at bestride. Der er i øvrigt ikke den store risiko ved at gøre det, for med en akademisk eller anden højere uddannelse, vil man som regel blive afvist med begrundelsen "overkvalificeret".

En anden ting er, at du ikke helt har forstået Helle Gammelgaards indlæg. Pointen her er nemlig, at man stadig skal skrive de 4 ansøgninger om ugen, selv om man har fået et fuldtidsjob, men bare ikke skal tiltræde før om en eller to måneder.
Det samme gælder free-lance arbejde, hvor man måske har en "død periode" på et par uger eller en måned. Uanset hvor aktivt man skaffer sig opgaver som free-lancer, tæller det ikke som jobsøgning.

Mener du også, Pernille, at sagsbehandlerne, der dog har en faglig indsigt, skal være så loyale over politisk bestemte regelsæt, at de skal udøve selvcensur? Vi har dog ellers den højeste ministers ord for, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes.

Skatteborgerbetalt ferie, ja, det stemmer jo ikke ligefrem overens med mine egne erfaringer med dagpengeområdet. De overholdt ingen aftaler, afmeldte mit cv på jobnet konstant, så jeg skulle genoprette mig (hurtigt!). Uden grund. Og så den der nye regel med at man skal klikke ind og bekræfte, at man stadig er jobsøgende. En gang om ugen. Det er grotesk, og tjener udelukkede et formål: at stresse og presse folk yderligere. Og det virker, for hvem gider have med et system at gøre, der behandler en som lort, fordi man er mellem jobs?

Jeg kan sgu godt forstå, at medarbejderene må have vanskeligheder. Der er grænser for hvad man bør finde sig i at få presset ned over hovedet. Og systemet er pilråddent. Jeg går ud fra, at de er under ekstremt pres, de kan umuligt alle sammen være dårlige, idiotiske og meget-meget glemsomme mennesker.

Jeg vil henvise til mit vidnesbyrd under artiklen: For mange regler fratager os evnen til at tænke selv.
Se:
http://www.information.dk/170613#comment-83640