Nybyggede almene boliger i København er så dyre, at almindelige familier - som boligerne ellers er tiltænkt - ikke har råd til at bo i dem. Velfærdsministeriet erkender problematikken og har derfor nedsat et udvalg, der skal finde løsninger, som gør det muligt at bygge almene boliger, som også sosu-assistenten og buschaufføren kan betale.
"Det almene byggeri er jo rettet mod nogle bestemte målgrupper, og når de ikke har råd til at bo i boligerne, er det problematisk," siger Frank Bundgaard, som er afdelingschef i Velfærdsministeriet og formand for udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor. Selvom det almene boligbyggeri er i krise, bliver der dog ikke tale om at øge den statslige eller kommunale støtte til de almene boliger.
"Det kommisorium, som vi arbejder efter, kræver, at vi skal få starthuslejen ned på en måde, som ikke giver flere udgifter for det offentlige," siger Frank Bundgaard. Han mener godt, det kan lade sig gøre at få huslejen bragt ned uden at øge støtten. Det er repræsentanterne for det almene boligbyggeri imidlertid ikke enige i.
Vanvittigt uambitiøst
Selvom Velfærdsministeriets udvalg først afleverer deres rapport med anbefalinger til august, siger Frank Bundgaard til Information, at et af løsningsforslagene kan blive en forlængelse af løbetiden for de lån, der finansierer nybyggeriet. Det vil kunne frigøre penge til at sætte huslejen ned.
Administrerende direktør i KAB, Jesper Nygård, kalder imidlertid forslaget for 'vanvittigt uambitiøst'.
"Hvis man for alvor skal løse det her problem, bliver man nødt til at indse, at det kræver yderligere offentlige støttemidler at skaffe almindelige mennesker et sted at bo," siger han.
Jesper Nygård bakkes op af formanden for Boligselskabernes Landsforening, som også mener, at der skal flere offentlige støttekroner til.
"Det er ikke en løsning, der giver markant lavere husleje. Vi tvivler på, at det her er nok til, at de mennesker, der har brug for den almene bolig, nemlig kernemedarbejdere i vores offentlige sektor, får råd til de nye almene boliger," siger formand i Boligselskabernes Landsforening, Palle Adamsen.
"Vi skal nok ikke forvente, at vi kan få huslejen ned med mere end syv-otte procent med den her løsning. Og det betyder, at vi stadigvæk vil få nybyggede almene boliger, som koster omkring 8-9.000 kroner for boliger på omkring 100 kvadratmeter, og det er stadigvæk i overkanten for rigtig mange mennesker," siger han.
Dyr løsning på sigt
Den længere løbetid på lånene er samtidig en kortsigtet løsning, hvor man rykker nogle penge rundt i det almene boligsystemet til gavn her og nu, men som man vil komme til at mangle senere.
"Det forslag, som man arbejder på i Velfærdsministeriets udvalg vil betyde, at man på den lange bane fjerner nogle af de indtægter, som Landsbyggefonden har at gøre godt med, og det vil betyde, at der på sigt enten bliver færre penge til nybyggeriet, eller at der bliver færre penge til renoveringer, og det betyder i sidste ende, at der kommer huslejestigninger," siger administrerende direktør i KAB, Jesper Nygård.
Selvom løsningen langt fra er optimal vil Boligselskabernes Landsforeing dog gerne være med til at støtte en forlængelse af løbetiden på lånene, fordi behovet for at få sat starthuslejen ned er så akut.
Almene boliger
Velfærdsministeriet udgav i år rapporten 'Den almene boligsektors styring' , hvor der blandt andet står:
Stigende priser. "I forbindelse med de senere års højkonjunktur (er der, red.) sket en betydelig stigning i byggepriserne, som yderligerer har presset anlægsudgifterne og dermed huslejerne op. Især i Hovedstadsområdet har dette medført, at det for en række mellemindkomst-grupper er blevet vanskeligt at betale huslejerne i nybyggeriet."
Lavere leje. "Udvalget skal afdække mulighederne og forudsætningerne for en ændring af nybyggeriets finansiering, som nedsætter startlejen."
Ingen penge. "Det er en forudsætning, at en ændring af styringen af den almene sektor ikke samlet set må medføre offentlige merudgifter."
Relaterede artikler
Blogindlæg, der linker til denne artikel
- Dansk Folkeparti viser sit sande ansigt på http://frankbentin.wordpress.com
- Krav om boligstøtte går hus forbi på http://liberalisternesungdom.wordpress.com
Robert H
23. Juli, 2008 #
Hvis et bestemt område ( f eks København ) er attraktivt, så søger folk til området og så stiger boligpriserne.
Hvis man laver subsidierede boliger i det attraktive område, så kommer der straks en lang kø af ansøgere til de billige boliger, og så skal der laves endnu flere subsidierede boliger for at tilfredsstille efterspørgslen osv osv.
Løsningen er at gøre andre områder lige så attraktive som København, således at efterspørgssels-presset fordeles over flere byområder - så falder priserne af sig selv.
Iøvrigt er huspriserne på vej ned med raket-fart, og det smitter efterhånden af på lejepriserne.
Da huspriserne steg, så var mange politikere ude med snøren med forslag om at stjæle værdistigningerne - nu hvor det går den anden vej tier de samme politikere helt stille. Hvis man vil tage når det går godt, så bør man give, når det går skidt - man kunne sænke ejendomsskatterne for at stabilisere boligmarkedet..
Man kunne også lave løn-differentiering,således at f eks sygeplejersken, der arbejder i København får en sjat mere end kollegaen i Jylland ?
Lennart Kampmann
23. Juli, 2008 #
Almindelige mennesker kan da klare sig selv. De skal da ikke have statsstøtte for at bo.
9.000 kr. for 100 kvadratmeter - Det er da en rimelig pris. Hvis man er to er det 4500 pr. mand (m/k).
Statsstøtte skævvrider markedet!
Hvis der skal bruge penge, så brug dem på de der virkeligt har problemer. Almindelige mennesker skal nok klare sig.
med venlig hilsen
Lennart
Per Erik Rønne
23. Juli, 2008 #
Sygeplejsersker, politibetjente og skolelærere skal da ikke bo i almennyttigt byggeri. De skal bo i ejerbolig, og har de børn er det naturligt at de bor i parcelhus.
9.000 kroner, når man er to, det er heller ikke så dyrt igen. Et ægtepar bestående af en sygeplejerske og en politibetjent eller skolelærer har vel tilsammen en 50.000 om måneden, netto.
Problemet for den almennyttige sektor, der har massevis af boliger i Københavns Kommune, er nok at det ikke er særligt attraktivt at bo i den, hvis man har råd til en ejerbolig. Og her er priserne jo i dag faldende - de skal bare falde en del mere, så skal de nok blive solgt.
Ellers er der vel ingen grund til at folk partout skal bo i Københavns Kommune; der er masser af omegnskommuner med billigere boliger.
Og de skodboliger Ritt vil bygge på Køvermarken, dem skal man nok også regne med kun vil blive efterspurgt af sutterne fra Sundholm.
Stig Larsen
24. Juli, 2008 #
@Lennart Kampmann
Så må vi jo fjerne rentefradraget for parcelhuse, de skal jo ikke have tilskud, så markedet skævrides.
Lennart Kampmann
25. Juli, 2008 #
@ Stig Larsen
jeg er principielt helt enig i den betragtning. Det er underligt at man kan trække halvdelen af sine renteomkostninger fra i skat.
med venlig hilsen
Lennart
Christian Larsen
25. Juli, 2008 #
"Så må vi jo fjerne rentefradraget for parcelhuse, de skal jo ikke have tilskud, så markedet skævrides."
Så må vi tilsvarende fjerne beskatningen af renter der pt. bliver brandbeskattet med 59 %.
Men går man den vej, skal man også fjerne tilskuddene til den almene sektor, og gøre andelsboligmarkedet helt frit. Dette har Velfærdskommissionen også anbefalet.