»Jeg bor lige derovre«, siger Jens, mens en finger peger på en halvanden personers uredt seng ved døren til toilettet. Der bor to andre hjemløse i det cirka 20 kvadratmeter store rum på 1. sal af det socialpædagogiske værested, Gaderummet, på Nørrebro i København. I den ene side er der et køkken, og vi sidder i sofaen foran et lavmælt, flimrende tv, som ingen ser.
To måneder tidligere sender en velmenende kontaktperson fra Dalhoffsminde Forsorgshjem i Sønderjylland Jens Nielsen til København. Jens er 19 år, og det er meningen, at han skal begynde på Kofoeds Produktionsskole. Men det får han ikke lov til, fordi han ikke er registreret indbygger i Københavns Kommune.
»Jeg fik lov til at sove på en madras én nat,« fortæller Jens. Den næste nat tilbringer Jens derfor på Kirkens Korshærs Cafe for Hjemløse i Stengade 40, der tilbyder akut overnatning for hjemløse fra kl. 23.30 om aftenen til kl. 7.00 næste morgen.
Læs mere om
»Jeg kom sent om aftenen... der er mange stofmisbrugere, så det er et barskt miljø, og jeg var den yngste... men det var okay, fordi jeg fik mad og en madras at sove på. Jeg mødte en italiener, som havde en joint, så det var ikke noget problem første nat. Jeg gik i brædderne, og så blev jeg vækket kl. 7.00 næste dag... så mødte jeg en gut, og vi gik rundt i København sammen.«
I de næste 14 dage bor Jens på Kirkens Korshærs herberg i Stengade og Hillerødgade, indtil han finder Gaderummet. Gaderummet har nu været Jens hjem i de sidste to måneder.
Ved din familie, hvor du er?
»Nej... min lillebror er lige kommet hjem fra efterskole... Jeg skal både opsøge ham og min far igen, men jeg synes bare ikke, at de skal se mig sådan, som jeg er nu. Jeg vil gerne have et job og en lejlighed først. Min far skal ikke tro, at jeg er endt ligesom ham med en sprøjte i armen, jeg vil gerne vise ham, at jeg er blevet til noget.«
Mors dårlige vaner
Jens asker sin smøg i låget fra et Nutella-glas, mens han fikserer sit blik et sted over den flimrende fjernsynsskærm. Som syvårig bliver Jens forældre skilt, og han flytter med sin far, mens lillebroren bliver hos moren.
Jens far er afhængig af både stoffer og alkohol, så han må aflevere Jens hos farmoren og farfaren et halvt år efter.
»Det er nok det sted, jeg husker som et rigtigt hjem, altså en base... De boede på landet med en masse hunde og katte og dyr, og jeg havde mange venner i skolen. Derfor blev jeg rigtig ked af det, da jeg skulle flytte tilbage til min mor i Viby. Min mor har en dårlig vane med at falde for drankere«.
Moren får forældremyndigheden over Jens, og derfor flytter han hjem til hende og lillebroren igen. Da Jens mor bliver kæreste med Karsten, skal de flytte igen.
»Jeg har gået i syv folkeskoler, og jeg har boet i de fleste forstæder i Århus, men jeg har aldrig følt mig hjemme nogen steder. Jeg vidste, at vi skulle flytte om et par måneder. Min mor har så mange mislykkede forhold bag sig, og vi skulle selvfølgelig flytte hver eneste gang, hun fandt en ny.«
En af morens kærester, Klaus, har problemer med alkohol.
»Han kaldte mig altid slendrian... ’rigtige mænd de arbejder tolv timer om dagen, din slendrian!’ Og så blev han syg i hovedet, når han drak, så jeg turde ikke gå ud af mit værelse om dagen.«
Hvad var du bange for?
»Vores hus var blevet drankerstedet, fordi han havde mange penge. Jeg havde intet overskud, så jeg pjækkede meget... Det var ligesom hjernevask at høre hans kommentar hver eneste dag... slendrian... du duer ikke til en skid. I to år. Det har nok ikke været specielt sundt. En dag sparkede han min dør ind og truede med at skyde hovedet af mig med et luftgevær.«
Hvad gjorde din mor?
»Hun sagde, at jeg bare kunne opføre mig ordentligt... men så blev han virkelig sindssyg, og så blev jeg nødt til at flytte ud til min farmor og farfar. Så indrømmede hun, at jeg havde haft ret, og så snakkede vi ikke om det længere... jeg ved ikke, hvad man kalder det?«
Et tabu?
»Ja...« griner Jens lydløst, »dem har vi mange af.«
Forsorgshjem
Skoletræthed er den officielle grund til, at Jens må forlade 10. klasse halvvejs gennem skoleåret.
»Mine hænder var altid svedige, og nogle gange glemte jeg at trække vejret. Så blev jeg helt stiv i kroppen, og jeg kunne ikke koncentrere mig... jeg tænkte hele tiden over, hvad de tænkte om mig.«
Da Jens mor smider ham ud hjemmefra i 2007, bliver han indskrevet på to forskellige forsorgshjem i Århus, først Tre-Ege og derefter Østervang.
»Efter flere måneder på Østervang var der en psykiater, som gav mig diagnosen social angst og depression, og jeg skulle have haft nogle lykkepiller, men ugen efter smed de mig ud af forsorgshjemmet, så jeg fik aldrig lykkepiller«.
»Jeg er ikke afhængig af amfetamin længere, men da jeg var på Østervang, hvor det var værst, var jeg afhængig i fire måneder og tabte mig syv kilo. Til sidst kunne jeg sniffe et gram og lægge mig til at sove bagefter, fordi min krop overhovedet ikke kunne følge med.«
Hvorfor tog du så mange stoffer på Østervang?
»Jeg var ked af det, men jeg fik selvtillid, når jeg tog amfetamin. Jeg vågnede op fra min døs, og jeg kunne tænke klart. Jeg udskød problemerne, og når jeg så ikke havde råd til flere stoffer, så kom det hele væltende... til sidst var jeg skind og ben.«
Jens bliver taget med amfetamin flere gange og til sidst smidt ud fra begge forsorgshjem. Sagsbehandleren lukker Jens sag og sender ham til Dalhoffsminde Forsorgshjem i Sønderjylland.
»Så tror jeg, at du kender resten af historien.«
Livet i Gaderummet
Gaderummet modtager ikke længere penge fra hverken kommunen eller staten, og Jens har ikke haft et sygesikringsbevis med adresse i København, så han kan ikke få kontanthjælp. Derfor har han ikke haft penge til mad i de tre måneder, han har boet i Gaderummet.
Hvordan får du mad?
»Hmm, jeg må ikke komme i det lokale supermarked længere. Sidste gang jeg var der, kom der seks mand fra personalet og sagde, at jeg skulle gå med det samme.«
Jens har været hjemløs i tre måneder, men han har endnu ikke været i kontakt med en sagsbehandler om hjælp til at kvitte hashen, økonomi eller en støtteperson.
Hvad skal der ske herfra?
»Når jeg får kontanthjælp, så skal jeg finde mig en lejlighed. Jeg skal skære lidt ned på hashen og komme lidt i gang med at leve igen. Jeg vil gerne begynde til noget sport og læse nogle flere bøger... finde en interesse. Jeg føler mig som en zombie eller en robot, fordi mit liv er at se fjernsyn og ryge joints og snakke med de andre beboere... det er ikke så fedt på længere sigt.«
Overfor Gaderummet ligger en fabrik, hvor Jens vil søge et rengøringsjob om natten, og på sigt vil han gerne begynde på Kofoeds Produktionsskole.
Jens ønsker ikke at få sit rigtige navn frem. Hans navn er redaktionen bekendt.
Fakta
I Danmark lever flere end 5.000 mennesker på gaden, og ca. 1.300 af dem er under 30 år.
Mange hjemløse søger mod storbyerne, og derfor er der flere end 1.800 i Københavns Kommune, som råder over cirka 1.600 døgn- og dagpladser.
45 procent er afhængige af alkohol, 33 procent er afhængige af khat eller hash og 13 procent af medicin.
30 procent af de hjemløse har en psykisk sygdom.
Årsager til hjemløshed er som regel misbrug, psykisk sygdom, udsætning fra egen bolig, boligmangel i hjemkommunen eller løsladelse fra fængsel.
Halvdelen af de hjemløse har ikke haft fast adresse i over et år, mens 30 procent har været hjemløse i mere end to år og 20 procent har været hjemløse i mindre end tre måneder.
Kilde: SFI
Lov om Social Service § 110. Kommuner skal tilbyde midlertidigt botilbud til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.
Herbergspriser. I Københavns Kommune er lejen for hjemløse 2.490 kr. om måneden og i Ålborg koster et værelse på et herberg 1.770 kr. om måneden. I Århus og Odense betaler hjemløse under 25 år dog halv pris, nemlig 1.230 kr. og 1.296 kr. om måneden
Peter Olsen
23. Juli, 2008 #
Hvad fanden i Helvede sker der her ?
Det er fuldstændigt ude i hampen at Jens ikke kan få et sygesikringsbevis,
det er direkte ulovligt, og Kommunen kan ikke nægte Jens bistandshjælp
med den "begrundelse". Som udgangspunkt BOR man i den Kommune hvor man har fast ophold, uanset om man har en adresse eller ej. Hvordan en eller anden sagsbefamler i det mørke Jylland bare kan eksportere Jens til Kofoeds Skole uden nogen aftale er også lidt af en gåde .
Det er nok åbenlyst at Jens har andre (og mere alvorlige) problemer end bare arbejdsløshed og dette giver "systemet" yderligere forpligtigelser overfor Jens.
HVAD FANDEN I HELVEDE SKER DER HER ??
Lennart Kampmann
23. Juli, 2008 #
Tilbage til kernen i dette: For mange børn får lov til at vokse op i hjem, der ikke er egnede for dem. Vi tvangsfjerner simpelthen for få børn i dette land.
Det er synd for de børn, der ender med at være helt ude i tovene. Særligt fordi det er hensynet til barnet der ikke følges, men derimod hensynet og slapheden overfor forældrene der har overtaget.
med venlig hilsen
Lennart
Borsbaronen
23. Juli, 2008 #
@Esben
Jeg læse ofte hvad du har på hjertet og er ikke altid uenig, men dit sure opstød over mange andre temaer som Christiania, Ex-Jagtvejen 69 (populært kaldet Ungdomshuset), gaderummet, friværdifonden og muslimer har ikke direkte meget med Jens situation og rimmeligheden af udgifter/investeringer heri bør derfor diskuteres i et andet forum.
Det lyder meget som et råb om hjælp. Så skal kommunen hvori han har ophold selvfølge bidrage med hjælp uanset om han har sygesikringsaddrese i kommunen. Større byer vil altid tiltrække mennesker som Jens og burde også have resoursser til at hjælpe. hvad hjælpen så skal bestå at er nok hvad deler de politiske fløje.
Lennart Kampmann
24. Juli, 2008 #
Det lyder mere som om Jens (et dæknavn) har brug for tre-fire måneders togt på et skoleskib, hvor man kan være fri fra hashen og amfetaminen og indgå i et forpligtigende fællesskab.
Det lyder ikke som om yderligere ophold i hovedstaden vil bringe ham noget positivt.
med venlig hilsen
Lennart
HB Rasmussen
24. Juli, 2008 #
Jeg synes jeg mangler oplysning om hvordan Dalhoffsminde Forsorgshjem i Sønderjylland kan tillade sig at sende en ung mand til København uden at have en ordentlig aftale om bolig og arbejde/uddannelse.
I mine ører lyder det som omsorgs- og ansvarssvigt.
Esben Nybæk
24. Juli, 2008 #
@Borsbaronen:
**Jeg læse ofte hvad du har på hjertet og er ikke altid uenig, men dit sure opstød over mange andre temaer som Christiania, Ex-Jagtvejen 69 (populært kaldet Ungdomshuset), gaderummet, friværdifonden og muslimer har ikke direkte meget med Jens situation og rimmeligheden af udgifter/investeringer heri bør derfor diskuteres i et andet forum.**
Jeg er ked af hvis min sarkasme støder dig. Jeg finder det bare utroligt tragikomisk at en dansk dreng ikke kan få hjælp, når der er råd til at betale bistand til ca. en kvart million muslimer (jeg gætter på at 50.000 af dem klare sig selv).
Spørgsmålet er hvornår såkaldte kulturradikale forstår at der ikke er råd til alting. Vi har ikke råd til at give 35-40 milliarder væk. Det udhulder vores velfærdssystem - og det er så RESULTATET af det, som du kan læse om i historien om Jens.
Jens er nemlig ikke stærk nok til at kæmpe, når han står på kommunen og alle muslimerne og somalierne og alle mulige andre råber højere og ter sig så de kommer foran - fordi det er nemmere at lade dem få deres vilje.
Jens, nå ja, han er vel bare en kulturforskrækket racist. Det er vel derfor Christiania og venstreekstremist 69 og alle de andre ikke vil give ham plads. Det er ligegodt utroligt at Christiania ikke kan finde en plads til ham. Jeg mener, de vil jo gerne sælge ham stoffer.....
Per JONGBERG
24. Juli, 2008 #
Bravo, Rasmussen, det går stadigvæk skidegodt i Danmark.
Og ham Jens ka' sgu da bare bruge noget af friværdien - ligesom kunderne i Roskildebanken gør. Rigtigt fed liberalisme - hvormange milliarder er det nu, der er givet til friværdiforbrugerne ?
Ja, HVAD FANDEN I HELVEDE SKER DER HER ? Nå nej, det kender Rasmussen jo slet ikke noget til.
Per Erik Rønne
24. Juli, 2008 #
Naturligvis skal der da gøres noget for en stor dreng som Jens; 19 år er tydeligt en alt for ung alder at stå på egne ben i - personligt ikke alene boede jeg som det naturligste hjemme hos mine forældre, jeg passede skam også min skolegang på Gladsaxe Gymnasium.
Et skoleskib kunne være en udmærket løsning, men jeg tvivler på at Georg Stage eller Skoleskibet Danmark vil have ham med. Betalingen må Århus Kommune naturligvis stå for; man kan ikke bare »flytte« til en anden kommune, uden bopæl, og så kalde den sin egen.
Og, ja. Tidligere fungerede Københavns Kommune som hele landets sociale skraldespand. Det kunne naturligvis ikke gå i længden.
HB Rasmussen
24. Juli, 2008 #
Per Jongberg: hvem Rasmussen skriver du til? Hvis det er mig forstår jeg ikke din kommentar?
Marie Spliid Clausen
24. Juli, 2008 #
Jeg opfatter Jongberg's kommentar som værende møntet på statsministeren.
Jan Jørgensen
2. august, 2008 #
Jens må rejse hjem, hvor han kommer fra. Han er ikke hjemløs mere, end at han er rejst fra sit hjem.
Når han har ordnet det med sit sygesikringsbevis, kan han arbejde og spare op til opholdet i København.
København har netop været skraldespand for landets sociale problemer.
De løser sig ikke bare man står på hovedbanegården og spørger om vej.
Om ungdomsinstitutionen Dalhoffsminde har "sendt" ham til København, fritager jo ikke den unge mand for at tænke selv.
Jeg undre mig over, om det er faktuelt rigtigt, eller blot en kort version af nogle intentioner, som der ikke er talt færdigt om, eller som der manglede lidt arbejde i at følge til dørs.
Citat: "Hvordan får du mad?
»Hmm, jeg må ikke komme i det lokale supermarked længere. Sidste gang jeg var der, kom der seks mand fra personalet og sagde, at jeg skulle gå med det samme.«
Jens har været hjemløs i tre måneder, men han har endnu ikke været i kontakt med en sagsbehandler om hjælp til at kvitte hashen, økonomi eller en støtteperson."
Jeg tænker også: HVAD FANDEN I HELVEDE SKER DER HER ??
Rejser til København og tror, det taler for hans situation, at han ikke kan hente gratis mad i et supermarked?
Rejser til København og tror, det taler til hans fordel, at han ikke kan komme i kontakt med sin Sønderjydske sagsbehandler, fordi han ikke er i Sønderjylland.
Hvad i alverden skal en sund, stærk og arbejdsdygtig ung mand på Kofoeds Produktionsskole, når han kan kontakte sin hjemkommune og få hjælp til et job, der giver selvværd og muligheder?
Jens er smidt ud af flere forsorgshjem. Jens, du må arbejde med problemerne, hvor de er i dit liv. Du kan ikke flytte fra dem. Nissen flytter med. Du blev ikke bare smidt ud. Der var noget, der gjorde, du blev smidt ud. Der var også noget, der gjorde, du ikke var ønsket i supermarkedet, siden seks medarbejdere lempede dig ud.
Tag hjem og arbejd med de ting, der hvor du kan få hjælp til det. Og start med at tænke over, hvorfor du skyder din egen andel fra dig. For du blev ikke bare smidt ud umotiveret. Der er noget, du kan konkluderer på det.
Du kan prøve at vende det lidt om og tænke, hvor nemt er det at hjælpe dig?
Og du kan tænke over, om det kun er synd for dig, eller om der er andre, forsorgsmedarbejdere og butiksansatte, der har fået ødelagt noget i deres liv, fordi du er i en spiral fra den ene baglås-manøvre til den næste.
Du kan tage hjem, få en aftale, kom i gang med en SOSU-hjælper uddannelse og samtaler på sidelinien.
Det kommer ikke en lækker sygeplejerske med langt korngult hår, dådyrøjne og smækker krop og giver dig en femværelses, en million og som vil elske med dig ubetinget.
Hvis der gør, så skriv lige ind og fortæl mig om det.