Som at stirre direkte ned i helvedet. Sådan har den tyske instruktør Werner Herzog beskrevet oplevelsen af Ulrich Seidls film.
Udsagnet gjaldt dokumentarfilmen Tierische Liebe (1995), om mennesker, der bruger kæledyr som erstatning for kærlighed, men det kan for så vidt bruges om alle film af Seidl.
Den 55-årige østriger har for længst overhalet sin landsmand Michael Haneke indenom, hvad sortsyn angår. Konsekvent og ubarmhjertigt udmaler han det moderne liv som et mareridt. Vel at mærke ikke livet i underverdenen eller på overdrevet, men det liv, vi alle kender til og i en eller anden forstand lever: normaliteten.
Seidls seneste film, Import/Export, er heller ikke nogen hyggespreder, men den byder dog på glimt af håb og øjeblikke af varme, selv om de ikke fylder meget i det samlede billede.
To gange opbrud
Vi starter på en iskold industriel ødemark i Ukraine, hvor sygeplejersken Olga haster på vej til arbejde. Hun er enlig mor og ludfattig. Sygehuset kan ikke betale hendes fulde månedsløn, og den etværelseslejlighed, som hun deler med moren, er skrabet møbleret og uden varmt vand.
Olga supplerer indtægten på det lokale webcam-sexcenter, der servicerer tyske kunder. "Wie lange ist dein Schwanz," staver hun sig igennem de mest uundværlige fagudtryk, men det går ikke særligt godt. Hun har ingen fremtid i Ukraine, og da der kommer en invitation fra en veninde i Østrig, pakker hun kufferten og siger farvel til barn og mor.
I en grusgrav i Østrig møder vi den unge Paul. Han træner til at blive sikkerhedsvagt, men knapt er han blevet ansat, før han mister jobbet igen. Han er kronisk arbejdsløs, bor hos sin mor og stedfar og fordriver tiden med skyggeboksning på værelset. Kæresten har gjort det forbi, og da stedfaren skal til Østeuropa for at sælge slik- og spilleautomater, tager Paul med.
Filmens to skæbner krydser hinandens spor. Olga ender i Østrig, Paul i Ukraine - med den diabolske pointe, at det kommer ud på ét. Østrig ligner Ukraine, Ukraine ligner Østrig.
Krydsklipningen mellem de to historier giver filmen tematisk prægnans. Østen er nok primært økonomisk forarmet, mens Vesten er moralsk afstumpet, men i bund og grund handler det om samme følelse af fremmedgørelse og isolation, viser Seidl. På hver sin side af det gamle jerntæppe møder Olga og Paul arrogance, jalousi, aggression, ydmygelse, vold, overgreb, perversion og sadisme. Og vi ender med Olga som rengøringshjælp på et østrigsk hospice, der med sine fængselslignende rutiner for de døende står som indbegrebet af ydmygelse og umenneskelighed i moderniteten.
Dokumentarisk effekt
Ulrich Seidl regnes for en pioner inden for den iscenesatte dokumentarisme, der blander virkelighed og fiktion til et originalt kunstnerisk udtryk.
Import/Export er hans anden fiktionsfilm (efter Hundedage), men optaget on location med amatørskuespillere og mennesker, der agerer som sig selv, og filmet med nøgtern dokumentarstil fremstår filmen overbevisende autentisk.
135 minutter varer Import/Export, og det er længe. Pointer gentages - avantgardefilmens evige akilleshæl - og spilletiden kunne med fordel være strammet op. Til gengæld er billederne en ren nydelse, der understreger, at Ulrich Seidl som billedmager virkelig kan sit kram.
Og Ulrich Seidl kan virkelig sit kram som billedmager.
Det fastholdte totalbillede dominerer, så vi hele tiden tvinges til at se personerne i relation til omgivelserne - og til den hæslige arkitektur, der spærrer dem inde og udstiller deres lidenhed. Læg dertil afvaskede farver og tankerne ledes hen på en anden stærk velfærdskritiker, nemlig svenske Roy Andersson, især hans sublime kortfilm Härlig är Jorden fra 1991.
Stærke hovedroller
Det ville næsten ikke være til at bære, hvis de to skuespillere i hovedrollerne ikke havde tilført filmen menneskelighed. Paul er ganske vist en noget afstumpet fyr, men i løbet af filmen får vi større og større sympati for ham, ikke mindst takket være Paul Hoffmans troskyldige spil. Han er dybest set en rørende karakter.
Og som Olga er Ekatyrna Rak et scoop med hendes lyse ansigt og spontane varme. Olga kan simpelthen ikke lade være med at knytte menneskelige bånd, uanset hvor forfærdelige rammerne er, og scenen, hvor hun mod alle forskrifter giver en døende patient en sidste svingom, er filmens store øjeblik.
"Jeg har en vision om et liv i værdighed," har Ulrich Seidl sagt, og det tror vi gerne, for han har et uhyggeligt skarpt blik for hverdagens uværdige detaljer. Import/Export er en antivision - svær at elske, men lige så svær at komme udenom.
Import/Export. Instruktion: Ulrich Seidl. Manuskript: Ulrich Seidl og Veronika Franz. Østrigsk. Grand Teatret, København, og Øst for Paradis, Århus.
