PÅ UDLANDSREDAKTIONEN kunne vi med fordel udvikle begrebet ‘en Sri Lanka’ med henvisning til en historie om en konflikt, som stort set ikke berører andet end sig selv - i modsætning til de internationaliserede som Israel-Palæstina. En artikel om en krig, der gentager sig selv, i modsætning til dem, der f.eks. pludselig får gæster udefra som i Afghanistan. En journalistisk opgave, der kan give selv den mest kreative skribent grå hår i hovedet, fordi det er skrevet så mange gange før og er så uendeligt langt væk i enhver tænkelig forstand. ‘Borgerkrigen fortsætter’, er ikke en forsidebasker, uanset hvor længe den har gjort det. I tilfældet Sri Lanka er det meget længe.

I denne uge er det 25 år siden, borgerkrigen i Sri Lanka for alvor tog sin begyndelse, da grupper af singalesere angreb civile tamilere i landets hovedstad, Colombo, mens politiet så den anden vej. Det blev den begivenhed, der forvandlede De Tamilske Tigre (LTTE) til en regulær løsrivelseshær, der af FBI er blevet betegnet som verdens mest effektive kampceller og har kæmpet i en borgerkrig, der har kostet omkring 70.000 mennesker livet - langt overvejende civile, og langt overvejende blandt de 18 procent af befolkningen, der udgøres af tamilerne.

MEN UANSET hvilke kriterier vi nyhedshunde måtte læne os op ad, så rager konflikten i Sri Lanka Europa. Og EU har en stor aktie i den hårdknude, som fredsbestræbelserne er endt i samt i den militære eskalation, der er sket siden fredsaftalen fra 2002 braste sammen sidste forår. EU har nemlig med sin beslutningen om at sætte LTTE på terrorlisten valgt side i konflikten. Der er ikke noget, der hedder ‘statsterror’ i den definition, der ligger til grund for terrorlisten. Ellers ville den srilankanske regering og dens paramilitære håndlangere så afgjort gøre LTTE følgeskab.

Terrorlisten er forbeholdt banditter uden anerkendte stater. Det kan der være en række gode grunde til, men de ændrer ikke ved, at man i Sri Lankas tilfælde har valgt til og derfor også har valgt fra. I maj sidste år trak det nordiske observatørkorps (SLMM) - der indtil da havde været en af de vigtigste stødpuder mellem regeringen og LTTE - sine nordiske observatører ud. Som en LTTE-talsmand sagde:

“Vi er kede af, at de må rejse, men vi kan ikke længere se dem som en neutral part.”

Man kan mene om LTTE, hvad man vil - opfinderne af selvmordsbomben er alt andet end engle. Men uanset at den srilankanske hær efter drab på over 30 oprørere i denne uge erklærede tigrene nedkæmpet, har LTTE stadig kontrol over de tamilske områder i nordøst og vil nok også blive ved med at have det. Samtidig repræsenterer tigrene det tamilske mindretals - af frit valg, tvang eller lyst, afhængig af hvem man spørger. Skal der ikke gå endnu et kvart århundred med blodige sammenstød samt daglige overgreb på civile fra begge sider, kræver det, at EU skruer bissen på over for styret i Colombo. Men det er også helt afgørende, at EU starter med at acceptere LTTE som en legitim forhandlingspartner, så der kan komme nødhjælp, udviklingsstøtte - og hvem ved - fred til de hårdt prøvede tamilere.