Tvang og sanktioner kan stoppe konfliktskabene mødre

Tak Dennis Johansen og tak information for at trykke Dennis´ meget tiltrængende debatindlæg. Det er så sjældent at der bliver sat fokus på netop dette problem, som er et kæmpe stort problem i det hav af problemer der er i det morads af samværs- og formyndighedssager der er i dette uland! Apropos tiltrængt vil jeg gerne minde om et lige så ofte glemt element i denne snak. Nemlig at der også er mødre der behandles på samme måde som os fædre i systemet, de er bare en meget lille minoritet i denne sammenhæng, men skal ikke glemmes af den grund! Der skal også lyde en stor tak til Dennis for at føre en god og sober tone. Vi fædre der i månedsvis og årevis kæmper os op af de endeløse bakker i systemets ulidelig landskab behøver ikke yderlige fjender. Det er først og fremmest systemet der er vores “fjende”, ikke de konfliktskabende mødre, og jeg taler ikke om mødre som alle mødre, men kun om de der er konfliktskabende. Det ville da være rart hvis vi ikke havde bankrøver, spritbilister, lommetyve og lovovertrædende konfliktskabende mødre, men sådan er det jo som bekendt ikke, men så er det jo godt vi lever i et retssamfund!!!! Nå, nej lige med undtagelse af netop dette område, hvor mødre i måneder og årevis kan udvise lovovertrædende adfærd uden nogen sanktioner eller konsekvenser, og skulle de en sjælden gang i mellem blive idømt en tvangsbøde er chancen for den rent faktisk bliver indkrævet meget usandsynlig viser vores erfaringer i Foreningen FriBarnet. En foreningen der netop blev stiftet i forlængelse af den fjerde samværsvægring på 1½ år jeg selv blev usat for af mine to yngste børns mor. Den gang var smerten og frustrationen umenneskelig, men nu er det at blive behandlet som retsløs blevet en del af det at være far for mig! Siden dengang hvor 4. samværsvægring på 1½ var voldsomt er det ren barnemad i forhold til i dag, hvor jeg har oplevet 7½ måned uden at se mine børn til trods for alle myndigheders afgørelser og kendelser på at min børns mor skal udlevere dem jævnfør samværsafgørelsen. Ud over utallige fogedretskendelser er der endda også en landsretskendelse, men selv dette har ikke givet anledning til nogen nævneværdig konsekvens eller sanktion. Endelig er det mig der er endt op i overvåget samvær som led i en børnesagkyndig undersøgelse!!! Men nu har jeg da set mine piger efter 9 måneder i en time hos psykologen! Om det var glæden eller ængstelsen over hvor meget mine børns mors fremmedgørelse af mig havde taget deres tag i dem, ved jeg ikke, men glæden var stor da mine piger sprang mig om halsen og ikke ville slippe igen. Tænk på det kære konfliktskabende mødre, det er jeres børn i skader mest. Jeg var så heldig at psykologen med det samme kunne se at den var helt gal og henstillede med det samme retten til at udstede mere samvær under undersøgelsen. Så når vi når 11 måneder har jeg set mine piger i 4 timer…..overvåget…. i forlængelse af hendes månedsvise lovovertrædelser!!! Var der nogen der sagde retsstat!? “Men uh, vi vel så nødigt ud at hente børnene til samvær, det er så traumatiserende” siger fogedretsdommerne. Hvad er de månedsvise konfliktramte perioder i børnnenes liv hvor de må undvære en forælder? Og i øvrigt udviser systemet, fogedretten, en total manglen på kreativitet i forbindelse med hvorledes et samvær kan fuldbyrdes med deres hjælp. De behøver jo ikke at stå og banke på døren med to skulderbrede betjente ved deres side. En enkelt opringning om at nu kommer faren om ti minutter og henter børnene og vi står lige rundt om hjørnet hvis der skulle blive problemer, ville i langt de fleste tilfælde være nok til at børnene nok skulle blive udleveret. Og med lidt fantasi vil der jo være et utal af andre måder at gøre det på. Dennis forslag om forældrekørekortet er en enkelt og glimrende idé som ville kunne spare børnene for meget og samfundet for millioner af kroner til embedsmænd som blandt andet dommere. Hvor svært kan det være? Men var dette det eneste problem havde det jo nærmest været lykken!!!? Hvis mødrene bare havde været de eneste lovovertrædere i alle de her sager så havde det måske været en overkommelig opgave, men det er LANG fra tilfældet. Den altoverskyggende lovovertræder er systemet selv. I Foreningen FriBarnet kan vores tilknyttede Juridske rådgiver Jürgen Erler-Rohde dokumentere en næsten uendelig række af overtrædelser af egne regler og love der dagligt overtrædes af myndighederne indvolveret i disse sager. Og i forbindelse med J. Erler-Rohdes foretræde for folketingets retsudvalg for nylig udsendte jeg et artikelforslag til en række aviser og andre medier, hvor vi påstår at kunne dokumentere alle disse lovovertrædelser og at familiestyrelsen vildleder vores justitsminister Lene Espersen som jo ellers er så retsskaffen. Men hun vildledes således at hun gang på gang kan udtale - alt er fint og godt! I FriBarnet forundres vi over den manglende interesse medierne oftest har over for disse forhold. Måske information kunne have interesse i artikel, vi forsøger!!!

Tanker, en weekend, efter en uges tid på Informations blog. Klokken er 16.06, og jeg beder på forhånd om undskyld, hvis jeg spilder din tid. Pyh, ha! – Det er godt nok varmt. Heldigvis lufter det noget. Alligevel har jeg ikke orket at vande mit ’landbrug’ (på 20 m2), selv om kartoflerne trænger til det. Roserne og resten af haven kunne også godt trænge til en sjat. Nå, det må blive ved altankasserne, hvor tomater m.v. ikke må forsømmes. Weekendens indkøb blev klaret lørdag. Det er godt nok utroligt, at mennesker, som ikke ser voldsomt godt ud, også har fået børn. Jeg observerede både en mand, som troligt traskede i hælene på kone og børn, og overlod alt til hende – og jeg mødte en kvinde, som sagde: ”Hey, jeg har fundet den dér olie”. Hun fik et stort smil af manden. Måske er det hele ikke så forbandet surt og deterministisk. Sker der mon noget på Informations blog? Ja, en del, som ikke jeg ikke ved ret meget om – men interessant nok at følge med i og blive klogere af de forskellige opfattelser. Jeg ved kun noget om typografi, programmering, mad, have, følelser og katte. Det er mine spidskompetencer ;-). Hvad så med Informations sommerunderholdning? I skrivende stund er der et par stykker, der har følt sig repræsenteret nok til at kommentere ”Tvang og sanktioner kan stoppe konfliktskabene mødre”. Jeg noterer lige at der mangler et ’d’ i konfliktskabende, men man skal jo ikke kaste med sten, før man har fejet for sin egen dør. I virkeligheden føler mig jo for god til at kommentere den slags udsagn, som er uden henvisninger til andre landes ’omfattende’ og for længst dokumenterede videnskab, om at kvinder er lige så voldelige som mænd, og overfor børn værre. I rest my case – men det skal naturligvis ikke helt lukke munden på mig. Det er jo også utroligt, at Dennis Johansen kan mene, at det kun er kvinder, der skal straffes, og ikke de mænd (sikkert ganske få), som gang på gang svigter deres børn og tidligere samlever/ægtefælle. Klokken er 17-05. Det er stadigvæk hedt, og der er mindst en time til at birketræet skygger på terrassen. Heldigvis skal jeg ikke ud og køre 30 km for at føle mig ’fit’. Lidt havearbejde, lidt god mad og en lille burmeserkat, er hvad der skal til for at føle livskvalitet. Og så naturligvis debatterne fra aviserne på nettet. Nå, men måske er kommentaren også bare en joke, en agurk i lighed med de krarupske indslag. Så gik den time.

Nu begynder det vist at udarte sig til noget gymnastik-statistisk, og her melder jeg pas. Mor er altså den værste omsorgsgiver, alene fordi hun i 90% af tilfældene og altså i statistisk antal er i overtal. Jeg mangler stadig svar på, hvilke udenlandske undersøgelser der er tale om. Rolf R: Nu må jeg le. Din henvisning til ’ansvarsfølelse’ er lige i øjet. Tænk at tale om ’dummebøder’, når man nu véd at både mor og far er lige ulykkelige. Det burde være elementært, at både mor og far må lægge fjendskabet til side af hensyn til børnene (de er lige så ulykkelige), når det nu har vist sig at de ikke kan leve sammen.

Jow, det er en egenfortolkning. Det er så trist det hele!

Når samfundet ikke vil straffe kvinderne, må mændene selv gøre det. Ofte skal der såmænd ikke så meget til. Feks. vil det ofte være nok at møde op på kvindens bopæl ledsaget af en meget voldeligt udseende person og give hende et par venlige råd. Det kan også være effekttivt at fortælle hendes arbejdsgiver om hendes adfærd eller blot følge efter hende, når hun færdes på gaden. Kort sagt skal kvinden bibringes den opfattelse, at det er alt andet end morsomt at være uvenner med faderen. Ovenstående lyder da alt andet end civiliseret - og iøvrigt det der med at være uvenner med faderen - er det hans normer og spilleregler der skal efterleves for at undgå dette scenarie. Og jeg nægter iøvrigt at tro mange arbejdsgivere ville tage en sådan forsmået ex temmelig seriøs. Civiliseret er du ganske bestemt ikke og retten til at straffe, har du bestemt heller ikke - men du kan selv blive straffet for at udøve den adfærd, du åbenbart er tilhænger af!

Søren Andersen: “Det kan ikke nytte noget at opføre sig en lovlydig gentleman - altså et naivt fjolds - i et samfund, der ikke tillader fædrene at gennemtrumfe deres ret med loven i hånd..” Det modsatte af at være lovlydig, er at være lovbryder. På hvilken måde kan det tænkes at bedre mandens situation og rolle ifht. sine børn, at han bryder lovene? Og hvordan tænkes lovene brudt? Vold, trusler om vold, afpresning, bagtalelse, kidnapning, æredrab eller hvad? Måske skulle forældrene blot forsøge reelt at varetage børnenes bedste interesser, og undlader at fokusere på den anden forældres svagheder. Måske skulle forældre få bedre rådgivning, og blive stillet mere kontante krav, om at de skal forsøge at varetage børnenes tarv. Og der er naturligvis også et problem, at domstole og myndigheder hovedsageligt favoriserer kvinder. At tro, at mændenes situation forbedres vha. ulovlige adfærd, er dog IMHO direkte tåbeligt. En mand der vælger at være så uansvarlig, bør næppe være ansvaret for andre, og slet ikke mindreårige.

Dennis Johansen var det ikke en bedre idee at tage det fulde forældreansvar før forældrene flytter fra hinanden. Det kunne være at så kunne flere familier blive sammen. Ville det ikke være mere i barnets tarv?

Dorte, Der kan overhovedet ikke herske nogen tvivl om at mænd og fædre skal se af og komme ind i kampen. Men hele dén debat er en historie for sig selv som i sig selv har mange udfordringer. Dén snak kan vi tage i en anden debat. Grunden er selvfølgelig vigtig og se på - man må få stillet diagnosen før man kan igangsætte behandlingen. Desuden tager du udgangspunkt i SKILTE familier. Jeg taler om ALLE børn med konfliktskabende mødre. DVs. også dem hvor mor og far måske aldrig har boet eller levet sammen. Dén slags hænder jo… Spørgsmålet er stadig. Hvad gør vi med konfliktskabende mødre som ikke VIL respektere forældreansvarslovens grundlæggende intentioner? Hvad tror du der er af muligheder i dé situationer.

Dorthe, det er en både og situation. Lige nu taler vi bare om mødrene. Bare rolig, jeg skal nok dele min holdning til uansvarlige fædre - når tiden er inde til det. I den rigtige debat. Men lige nu gælder det forældrekørekort til konfliksskabene forældre - ikke blot mødre. Også fædre. Eller sagt på en anden måde - bopælsforældre!!!

Dorte, Man kan sige at tingene hænger sammen. Men du gør dig intet begreb om hvor stort hele dette område faktisk ér. Siger man a, skal man også sige b,c,d,e,f,g…… feminister, mandschauvenister, politikere, resourcer, sagsbehandler, psykologer blah, blah… Dnne debat har hidtil og ér til stadighed præget af total forvirring. Vi er nødt til - som samfund - at tage det i mindre bidder, ellers bliver dte helt umuligt for os - for samfundet og for politikerne og finde hoved og hale i det hele. Spørgsmålet ér måske om der er nogen der kan have en interesse i at forplmre debatten så meget som overhovedet muligt, for netop at undgå fornyelser. Men med hvilket motiv skulle nogen dog kunne finde på at svigte 1.3 mill. børn med en sådan holdning? Konfliktskabene mødre er ét emne af flere hundrede…. Og dét er dét jeg sætter fokus på hér. Derfor. Hvordan kommer vi konfliksskabene mødre (bopælsforældre) til livs?

Inger, At påstå at man ikke kan komme konfliktskabene mødre (som jo altså er SÅ konfliktskabene at det sætter varige men i børnene), er vel det samme som at påstå at pædofile kvinder ikke kan kommes til livs. Eller gælder det kun når det er mænd?

Jeg afsporrer ikke debatten. Jeg holder mig præcis til emnet. Nemlig sanktioner mod dårlige forældre. Det fungerer jo, der er både medie og politisk fokus på dårlige forældre - hvis de er mænd. Og dét virker - heldigvis. Man er faktisk villig til at gå MEGET langt for at finde dårlige fædre (i alle dets modbydelige afskygninger), det har man gjort længe, det gør man til stadighed, og det har man kun tænkt sig at blive ved med. Men er det kun fædre der gør børn fortræd? Faktisk er der lavet undersøgelser på at psykisk vold mod børn sætter dybere spor end fysisk vold (f.eks. sexsuele overgreb), så dybe ar på liv og sjæl at børnene faktisk får alvorlige både psykiske og fysiske konsekvenser. Alligevel vil man ikke anerkende det. Alligevel vil man - uanset hvor åbentlyst et er - ikke sanktonere overfor konfliksskabene mødre. Det er jo ikke blot irriterende mødre. Det er mødre som er villige til f.eks .at fremsætte falske anklager om vold og incest, bruge børnene, hypnpotisere dem, holde dem væk fra skole, videoafhøre dem, presse dem til at sige ting om far der ikke er rigtige. Lær evt. lidt om borderline, forældrefremmedgørelse og aggresorer. Selvfølgelig kan de diagnostoseres - selvfølgelig kan det sanktioneres. Måske endda tvangsbehandles - hvis man ville anerkende skaden som de påfører børnene. Dét tror jeg endda at psykologerne i statsvorvaltningerne, kommunerne og retskredsene faktisk både kan og vil vil, men de KAN bare ikke… Og dét kunne politikerne jo f.eks. åbne op for at de kunne…

Jeg tror efterhånden ikke, at der kan komme noget konstruktivt ud af denne debat, så jeg stopper her. Kh