Frihed for Loke såvel som for Thor

'Langt Højere Bjerge' er langt fra Grundtvigs vigtigste fædrelandssang, mener Birthe Rønn Hornbech. Den kan først og fremmest bruges til at minde os om den frihed, vi er vant til at besynge - men først nu også bliver nødt til at tage alvorligt

-Langt højere bjerge- er nogle vers, som jeg synger af kærlighed til historien og fædrelandet, men det er ikke nogle, du vil høre mig citere - med mindre det var med et smil på læben for at bruge det humoristisk,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Ditte Valente

Danmark er frihedens land. Det er den vigtigste lære at drage af 'Langt højere bjerge' - og den lære får man først og fremmest ved at tænke på, hvilken samtid, Grundtvig skrev sin sang i, mener integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech.

"Grundtvig ville vække folkeånden, for han mente, at danskerne var for lidt optaget af de større ting. En af grundene var formentlig, at han i perioder var under censur, fordi han på et meget tidligt tidspunkt talte magten midt imod," siger Birthe Rønn Hornbech.

Men helt paradoksalt, så er Grundtvig også censureret i dag. I Højskolesangbogen har man ikke medtaget de to sidste vers i sangen, der er en hyldest til kongen og kongehuset.

"Grundtvig var jo slet ikke demokrat. Grundtvig var enevældens mand - og det begrundede han med, at han ikke havde meget fidus til magthaverne. Men han var helt sikker på, at kongen ingen interesse havde i at holde med nogen. Derfor ville kongen være hævet over alt - hvorimod embedsmænd, det var simpelthen noget af det værste for ham. Det samme var indspiste præster. Hvor der overhovedet var nogen akademikere, der samledes i en kreds, så holdt han øje med, at de ikke blev for magtfulde. Det er utrolig sundt. At provokere det til enhver tid siddende præsteskab- det er jo lige mig, ikke," siger Birthe Rønn Hornbech.

Ville ikke vælge den sang

Hun afviser at pege på, hvad hun selv ser som den væsentligste verselinje i Grundtvigs sang.

"Det er jo slet ikke den sang, jeg ville tage frem. Det er nogle vers, som jeg synger af kærlighed til historien og fædrelandet, men det er ikke nogle, du vil høre mig citere - med mindre det var med et smil på læben for at bruge det humoristisk," siger Birthe Rønn Hornbech.

Hun erklærer sig dog helt uenig med Søren Krarups udlægning af teksten.

"Alt det her med at være jorden og sine rødder tro, det er jeg fuldkommen enig i - men dét at være virkeligheden tro, det er jo netop også at kunne skue ud over grænsen. Søren Krarup er jo ikke virkeligheden tro. Han lever netop i den uvirkelige verden, hvor han mener, at Dannevirke hegner Danmark ind. Men vi lever altså i en helt anden tid. Og jeg mener så i øvrigt ikke, at man kan læse ud af Grundtvigs sang, at vi skal være indskrænkede og selvtilstrækkelige. Tværtimod."

For Birthe Rønn Hornbech har Danmarks lille størrelse, "hvor vi ikke kan komme nogen steder uden at møde en ven af vores fætter" været fuldstændig afgørende for vores selvopfattelse.

"Vi har været enormt priviligerede, fordi vi specielt efter 1864 har været så homogene. Som jeg fortalte FN's flygtningehøjkommissær, da hun var her forleden, så har vi i tusind år haft én konge, én religion, én kultur, ét folk og så - lidt som en tilsnigelse - ét sprog. Sådan føler vi det i hvert fald - og det har gjort det meget let for os."

Til eksamen i frihed

"Og nu kommer vi så til min kæphest: Det har også gjort det meget let for os at besynge vores frihed. Men det er nu, hvor vi har fået en halv million udlændinge på en menneskealder, at vi skal til at se, hvad alt vores snak siden Grundtvigs tid om frihed egentlig er værd - for det var først og fremmest dét, han kæmpede for. Det er til eksamen nu."

- Og hvordan synes du, at det går med det?

"Jeg er ikke tilfreds. Det er jeg ikke. Jeg synes jo netop at det handler om at møde dem, der kommer hertil, med samme tillid og frihed, som alle dem, der har været her i tusind år. Hvis ikke, vi kan gøre dette, så er friheden jo netop ikke noget værd. Vi skal ikke være lige som indvandrerne - men de skal heller ikke være lige som os. Vi er nødt til at sige som Grundtvig: Frihed for Loke såvel som for Thor," siger Birthe Rønn Hornbech.

"Det ønske om, at dem, der kommer hertil, skal være fuldstændig lige som os - det er noget nær det, som Søren Krarup har skrevet en fremragende bog om: Demokratisme."

"Det er klart, at hvis vores lille land, som virkelig har en god styreform og trods alt for meget lovgivning stadig er et meget frit land - hvis den frihed og demokratiet og dermed velfærden skal bevares, så er det vigtigt, at de, der kommer hertil, tilslutter sig det, som jeg med et Grundtvigsk udtryk kalder det folkelige fællesskab. Men det kan vi jo kun få dem til, hvis vi selv viser os som gode eksempler. Vi kan ikke tvinge dem til at elske vores system. For tvinger vi nogen til at elske lovgivningen og demokratiet, så har vi forladt vores egen frie system. Så er vi selv blevet totalitære. Det kunne jeg godt tænke mig en diskussion om."

Til et folk de alle høre...

Lige som Søren Krarup citerer Birthe Rønn Hornbech fra en anden af Grundtvigs sange, 'Folkeligt skal alt nu være':

"Og jeg vil gerne understrege, at jeg udlægger ikke Grundtvig. Jeg misbruger ham ikke. Men jeg siger, hvad han inspirerer mig til: Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil - det er en konstatering, men det kunne også være et løfte til dem, der kommer. 'Til vores folk I alle høre - hvis I regner jer selv dertil'. Det stemmer meget godt overens med den antiradikaliserings-rapport, jeg netop har sendt i høring."

"For et stykke tid siden havde vi besøg af en terrorekspert fra Storbritannien, der talte om anti-radikalisering. Han stillede to punkter op på overheaden: 'Punkt et: Det er vigtigt, at dem, der kommer hertil, føler sig som en del af fællesskabet. Punkt to: Og at de virkelig er det'. Så kom Grundtvig bare til mig - de to linjer."

"Det er så vigtigt for mig, at dem, der kommer hertil, føler sig som del af fællesskabet. At ingen ekskluderes - men at vi altså samtidig får dem til at blive danskere gennem en diskussion og ikke igennem tvang. Det er også en del af Grundtvig."

- Det er godt nok meget forskellig ting, som I hver især udleder af Grundtvig. Det er som om, at man kan bruge ham til hvad som helst, er det ikke?

"Det er jo altid sådan, at med de store digtere, da holder tingene og kan læses ind i samtiden igen og igen. Og sådan skal det også være. Det, man bare skal gøre sig klart, er, at det er, hvad man selv lader sig inspirere af. Grundtvig levede i en helt anden tid - og den nationalisme, som han for eksempel udviser i perioder, er rettet mod en reel fare, nemlig tyskerne. I dag lever vi i en helt anden tid. Og det er nu altså hans tanker om frihed, som lever i mig," siger Birthe Rønn Hornbech.

Fakta

Blå bog: Birthe Rønn Hornbech

Født 1943 i København.

Vicepolitimester, cand.jur., integrations- og kirkeminister.

Medlem af Folketinget for Venstre siden 1990.

Yndlings-nationalkvad:

'Jeg kan ikke nævne én. Der er så mange - og det afhænger helt af, hvad brug det skal være til. Er det en egentlig nationalsang, så mener jeg, at 'I Danmark er jeg født' af H.C. Andersen (1850) ville være bedre end 'Der er et yndigt land'.

'Kærlighed til Fædrelandet' (1853) af Grundtvig er der utrolig meget dybde i - men så er der også flere af hans folkeoplysningssange.

Vi er jo begavede med en højskolesangbog og en salmebog, som jeg ikke tror, at der er noget andet land, der er begavet med. Og skal man tale om, hvad det vil sige at være dansk, så kan man til hver en tid smække de to bøger på bordet. De er det vigtigste, vi har, og de ændrer sig over tid, fordi vi danskere ikke er de samme altid'.

Serie: Langt højere bjerge...

N.F.S. Grundtvigs sang ’Langt Højere Bjerge Så Vide På Jord’ blev skrevet i 1820 for at give danskerne den nationale stolthed tilbage efter statsbankerotten, bombardementet af København, overgivelsen af flåden og tabet af Norge.
Men hvad er det for en stolthed, den udtrykker?

Information har talt med en række politikere om, hvad sangen siger dem i dag – og om danskhed i det hele taget:
Søren Krarup (bragt 22. juli)
Margrethe Vestager (bragt 23. juli)
Birthe Rønn Hornbech
Per Stig Møller
Villy Søvndal
Svend Auken

Danmarks trøst – Langt højere bjerge

Langt højere bjerge så vide på jord
man har, end hvor bjerg kun er bakke;
men gerne med slette og grøn-høj i nord
vi dannemænd tager til takke;
vi er ikke skabte til højhed og blæst,
ved jorden at blive, det tjener os bedst!

Langt kønnere egne, vil gerne vi tro,
kan fremmede udenlands finde,
men dansken har hjemme, hvor bøgene gro
ved strand ved den favre kær-minde,
og dejligst vi finder, ved vugge og grav,
den blommede mark i det bølgende hav!

Langt større bedrifter, for ære og sold,
måske så udlænding man øve,
omsonst dog ej dannemænd førte i skjold,
med hjerterne, løve ved løve;
lad ørne kun rives om jorderigs bold!
vi bytter ej banner, vi skifter ej skjold!

Langt klogere folk er der sagtens om land,
end her, mellem bælter og sunde,
til hus-behov dog vi har vid og forstand,
vi vil os til guder ej grunde,
og brænder kun hjertet for sandhed og ret,
skal tiden nok vise; vi tænkte ej slet!

Langt højere, ædlere, finere sprog
skal findes på fremmedes tunge,
om højhed og dejlighed dannemænd dog
med sandhed kan tale og sjunge;
og træffer vort modersmål ej på et hår,
det smelter dog mere, end fremmedes slår!

Langt mere af malmen: så hvid og så rød,
fik andre i bjerg, og i bytte,
hos danske dog findes det daglige brød
ej mindre i fattigmands hytte,
og da har i rigdom vi drevet det vidt,
når få har for meget og færre for lidt.

1820, N.F.S. Grundtvig

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu