Når man som afvist asylansøger kun har 40 kr. om dagen at leve for, gør de galopperende prisstigninger på fødevare ondt. Det har den 21-årige irakisk fødte Henin Gargari kunnet mærke på sin egen og familiens levestandard.

“Vi mærker det i høj grad. Priserne i butikken stiger og stiger, og vi får ikke flere penge,” siger hun.

Gargari-familien er efter 10 år på Asylcenter Avnstrup netop flyttet ud af centret, men de er stadig tilknyttet centret og lever af kostpengene. Henin Gargaris forældre får hver omkring 35 kroner om dagen, fordi de er gift - selv får hun 45 kroner om dagen. Men datterens penge ryger direkte i en pulje, som moderen administrerer - og i baggrunden blander hun sig i datterens telefonsamtale:

“Min mor siger, at der ikke længere er penge til forskellige grøntsager - og det var der før. Der er kun til en slags - den, der er billigst,” oversætter Henin Gargari, som også fortæller, at der heller ikke er råd til nogen som helst former for luksus:

“For bare et år siden kunne vi godt gå i Brugsen og købe noget særligt en gang imellem. Det kan vi ikke mere. Vi handler kun i Netto og Aldi. Aldrig andre steder. Og vi køber kun de allerbilligste varer,” siger Henin Gargari og tilføjer:

“Selvom de fleste ting kun er blevet tre eller fire kroner dyrere, så er det et problem. Så må vores penge også stige, for vi må jo ikke arbejde ved siden af,” siger hun.

Rammes hårdere

Og de folk med færrest penge er vitterligt dem, som fødevarestigningerne går hårdest ud over, fortæller Henrik Hansen, der er professor på Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet:

“Det er ganske simpelt. Når man lever på et meget lille budget, så fylder fødevarerne mere, fordi det er et nødvendigt gode. Så jo rigere man er, jo mindre mærker man stigningerne i fødevarepriserne, mens de fattigste, der har et fast budget ligesom eksempelvis asylansøgere - nødvendigvis vil blive ramt hårdere, når priserne stiger,” siger han.

Samme vurdering har cand.polit. Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse. Han udgav i april rapporten ‘Fødevarepriser og lave indkomster’:

“Hvis du bruger 100 pct. af din indkomst på fødevarer, så rammer en stigning i priserne på ni pct. meget hårdere, end hvis du som en almindelig dansker bruger mellem 10 og 20 pct.,” siger Finn Kenneth Hansen og tilføjer, at det for asylansøgere kan være ekstra slemt, fordi det er de basale fødevarer, der stiger mest.

“Æg, mælk og mel er steget ekstra meget, og de varer fylder ofte en stor del af budgettet for de dele af befolkningen med færrest penge,” siger han.

Kun i Netto

Henrik Hansen fra Københavns Universitet mener også, at asylansøgerne bliver ramt ekstra hårdt, fordi de ikke har mulighed for at købe billigere ind, end de i forvejen gør:

“Når priserne stiger, kompenserer danskerne ved at købe deres varer billigere steder, på den måde virker prisstigningerne ikke så hårde. Men hvis man i forvejen kun handler i Netto, så har man ikke den mulighed,” siger han.

Finn Kenneth Hansen mener, at det er værd at overveje at differentierer stigningerne i offentlige takster alt, efter hvor stor en del af budgettet der bruges på mad:

“I Frankrig er der debat om, at fødevarepriserne betyder mere for lavindkomstgrupperne, og at deres offentlige overførsel derfor skal stige mere end blot med det generelle forbrugerprisindeks. Det kunne man også overveje at diskutere i Danmark,” siger han.

Både de radikale og Socialdemokraterne er åbne over for den idé. De vil nu have ministeren til at se nærmere på muligheden for at tilpasse asylansøgernes kostpenge til de stigende fødevarepriser:

“Med den prisstigning, der har været, kommer man ikke langt med de penge. Der er ikke plads til noget ud over det absolut nødvendige. Folk skal kunne blive mætte,” siger Henrik Dam Kristensen(S).

Socialdemokraterne vil efter sommeren bede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech svare på, hvordan kostpenge-satserne fastlægges i forhold til de voldsomme stigninger på fødevarer.

Hos Dansk Folkeparti mener integrationsordfører Peter Skaarup, at man skal være meget påpasselig med at hæve kostpengene, da det vil trække flere asylansøgere til landet, hvis man har det for godt på asylcentrene:

“Hvis vi har et skilt i vinduet om, at her er honning og alt andet godt, får vi for alvor et problem. Men selvfølgelig skal man have penge til at kunne få mad hver dag. Det er klart.”