KØBENHAVN - Socialistisk Folkeparti vil onsdag opfordre Rektorkollegiet, som består af rektorerne på landets universiteter, til at udarbejde et forslag til nye adgangskrav til universiteterne.
Samtidig vil SF kalde undervisningsminister Bertel Haarder (V) og videnskabsminister Helge Sander (V) i samråd for at konfrontere dem med det, partiet kalder "de historisk lave optagelsestal".
- Det er vanskeligt at tolke tallene som andet end en fiasko for regeringen, siger SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby.
Hun mener, de skærpede adgangskrav bærer hovedparten af skylden for, at langt færre unge har søgt ind på universiteterne og andre videregående uddannelser i år.
- Jeg ved godt, at når Videnskabsministeriet har udformet de krav, der gælder i dag, skyldes det netop, at universiteterne tidligere ikke kunne blive enige om adgangskravene. Men nu, hvor de skal forholde sig til en markant og uventet nedgang, tør jeg godt tro på, at det bliver nemmere at nå til enighed, tilføjer SF's ordfører.
De Konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose, vil ikke afvise, at det kan være en god idé at få justeret nogle af adgangskravene.
- Men vi skal ikke slække på kravene, for så kan vi ikke indfri regeringens ambition om uddannelse i verdensklasse, siger Dyremose.
SF beklager den dårlige økonomi på de såkaldte velfærdsuddannelser, hvor de kommende lærere, pædagoger og sygeplejersker rekrutteres.
- Det er en direkte konsekvens af vores taxameter-system eller måske rettere af den måde, som det forvaltes på. Det sker i vid udstrækning efter kommercielle mekanismer, således at der eksempelvis bevilges stadig flere penge til markedsføring, fordi institutionerne skal konkurrere om de studerende. Men de penge tages fra undervisningen, siger Nanna Westerby.
Charlotte Dyremose, som også er formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, mener, at hvis uddannelsesinstitutionerne skal tiltrække de unge, bliver de nødt til at reklamere for sig selv.
- Selvfølgelig må den indsats ikke ske på bekostning af undervisningen. Men politikerne må have tiltro til, at læreanstalterne selv kan administrere den balancegang. Det falder nemlig tilbage på dem selv, hvis de har slået trommer for noget, som de ikke kan leve op til, mener hun.
SF's Nanna Westerby undrer sig over, at konkurrence vægtes højere end samarbejde i regeringens uddannelsespolitik.
- Der findes eksempler på små, men videnskabeligt velfunderede fakulteter, som gerne vil samarbejde meget mere om deres forskning. Men de får at vide fra ministeriet, at samarbejdet ikke må overdrives, for så går det ud over konkurrencen, slutter hun.
/ritzau
Morten Ørum
30. Juli, 2008 #
I markedsmekanismernes hellige navn, skal alle konkurrere om alting - og bevares, det er da også fint nok i en hel masse sammenhænge, men på et nationalt niveau, ville det være fint om vi arbejdede sammen; og uddannelsen af de næste generationer er det, der skal bringe landet videre fremad. Skodder man den og dem ... så skodder man sig selv.