Et sted i Danmark lever en mand, der bliver kaldt 'Puha, jeg sveder'. Hver dag går han rundt i bar overkrop og shorts. Også om vinteren. Hans krop er opflammet af varme, og han sveder. Det fortæller han sig selv og alle andre igen og igen 'Puha, jeg sveder' siger han.
Det er mennesker som ham, der inspirerer Jonas Exofanis Suchanek og Rasmus á Rogvu. Det fortæller de to afgangsstuderende fra Forfatterskolen en eftermiddag på københavner-baren The Moose. Her sidder de omgivet af tuschstreger og ord på væggene og en toiletlugt, der kun kan fortrænges af massiv rygning.
Jonas Exofanis Suchanek er født i 1981 i det daværende Tjekkoslovakiet. Hans mor, der var en del af den politiske opposition og undergrund i landet, flygtede med Jonas og hans bror, da han var otte år, og de kom til Danmark i 1989, hvor de slog sig ned i Nordjylland.
"Hun var kommet i problemer på grund af hendes politiske overbevisninger. Det bedste alternativ var at flygte, fordi kommunisterne ville anbringe min bror på en specialskole for retarderede og udviklingshæmmede, selvom han ikke fejlede noget. Det ville de, ud fra et princip om at gå ind og ødelægge en hel familie - for på den måde at straffe min mor," fortæller Jonas Suchanek.
Jysk Sengetøjslager
Rasmus á Rogvu er født i 1984 i Danmark, men er opvokset på Færøerne, hvor han også har boet en del af sin ungdom. Han flyttede til Danmark omkring år 2000
"Jeg gik på en musikhøjskole og bagefter tog jeg et job i Jysk Sengetøjslager, jeg arbejdede som afrydder på bodegaer og som postbud. Bare arbejdede," fortæller han om sin første tid i Danmark. Efter noget tid på et tekstværksted på en produktionsskole, søgte Rasmus á Rogvu ind på Forfatterskolen.
"Jeg er opvokset med forældre, som havde en købmandsbutik. Min mor var smørrebrødsjomfru. Jeg tror helt sikkert, at min opvækst på Færøerne har betydning for indholdet af det, jeg skriver i dag. Mine forældre havde en teori om, at hvis man flyttede til Færøerne så blev man fri for alt det farlige: stoffer, hærværk osv. Det gjorde jeg naturligvis oprør imod," fortæller han. Rasmus gjorde sig umage for at gøre alle de ting, som han ikke måtte.
Fakta
Rasmus á Rogvu
Født: 1984 på Færøerne
Yndlingsbog: Kan ikke svare.
Yndlingsforfatter: Joris-Karl
Huysmans
Sidst læste bog: 'Rødt og sort' af Stendhal
Jonas Suchanek
Født: 1981 i Olomouc, Tjekkoslovakiet.
Yndlingsbog: Har endnu at læse...
Yndlingsforfatter: pt. Daniil Kharms.
Sidst læste bog: 'Machine' af Peter Adolfsen
"Jeg følte mig i høj grad provokeret til det. Det er imod naturen, at man skal være så indesluttet, som man er på Færøerne," siger han.
Han er inspireret af de "tonsvis af skæve og mærkelige eksistenser på Færøerne".
"Der er også nogen, der mener, at jeg skriver en del om får. Selv er jeg mest interesseret i de lokale tosser. Der var for eksempel den lokale særling, der døde, da han skulle skifte en pære i en loftlampe. Han væltede ned fra en stol og brækkede hoften, og så lå han der i to dage og døde. Det er sådan nogle skæbner, som jeg har været omringet af hele mit liv, og det har helt sikkert gjort noget ved min tankegang," fortæller han og kommer straks i tanke om et nyt eksempel:
"Der var også vores nabo, en gammel mand, der gik ude i sin have og lagde kartofler. Når han bukkede sig ned, så havde han nogle enorme hængenosser. En dag stod min far i stuen med sin kikkert og råbte 'Rasmus, Rasmus, kom her!'. Jeg løb hen til ham og kiggede i kikkerten, og der kunne man se, hvor lange de var gennem hans joggingbukser. Der var jeg vist syv år. Landsbytosser er inspirerende, og de får mig til at tro på det degenererede, åndssvage menneske og dets tankegang".
Ding Dong
Ligesom Rasmus á Rogvu føler Jonas Suchanek, at hans baggrund har en betydning i forhold til hans tekster.
"Jeg har en anden referenceramme til samfundet, end mange andre mennesker. Jeg er opvokset på en hel anden måde end folk omkring mig, og det føler jeg giver mig et større spillerum, når det kommer til mellemmenneskelige forhold. Jeg tror, der er lidt mere drive i folk i Tjekkiet, men det er nok også fordi, min mor kommer fra undergrunden, hvor man har tænkt helt anderledes, været vant til at kritisere systemet og har haft en ironisk måde at kommunikere på. Det er jeg blevet meget inspireret af i min opvækst," siger han.
Begge mener de, at de har en god sans for det grundlæggende absurde i hverdagen og i livet.
Jonas Suchanek pointerer, at der altså også var mange landsbytosser i Aalborg.
"Der var blandt andet en fyr, der hed 'Ding Dong', som altid sad ved togstationen og førte regnskab med alle afgange og ankomster. Det er sådan nogen, alle folk kender uden at kende dem overhovedet. De er spøgelser," siger han.
Og Rasmus tilføjer:
"Ja, det samme gælder ham med pæren. Der var ingen psykolog, der kunne forklare, hvad der var galt med ham, og det er der, at det absurde tager over. Det, der skræmmer folk".
"De lever i et vakuum og er så isolerede, fordi ingen gider at have noget med dem at gøre. Hvorfor skulle man?" spørger Jonas.
Et twist af absurdisme
Udover landsbytosserne handler Jonas Suchaneks tekster om menneskelige forhold.
"På en meget hyper måde, socialrealistisk, men med et twist. En hyper socialrealisme med et twist af absur-disme," siger han.
Rasmus á Rogvu mener, at han og Jonas er ret ens i den henseende.
"Men jeg tror, at Jonas er rigtig god til at se det åndssvage i mennesker. Jeg tror også, at vi begge har en humoristisk til gang til det, vi laver. Det er en form for sort humor, og hvis man går lidt i dybden, lurer der nogle tragedier og nogle tab," siger han.
Inden Rasmus á Rogvu kom ind på Forfatterskolen var han ikke den store læsehest.
"Der var faktisk kun en bog, der virkelig sagde mig noget: Terningemanden af Luke Rhinehart," siger han.
Og Jonas tilføjer:
"Jeg har det lidt på samme måde, bare med en anden bog: Tropic of cancer af Henry Miller. Den bog var den direkte årsag til, at jeg begyndte at skrive på den måde, jeg gør - inspireret af tekstenergien".
Tidligere var Jonas Suchanek ret vild med dagbogsskildringer, i dag hælder han til litteratur, der indeholder elementer af fantasme, men også helt faktuel litteratur.
"Jeg er meget inspireret af den socialrealistiske hverdag," siger han.
Rasmus á Rogvu var tidligere mest tiltrukket af litteratur, som han kunne relatere til. Sådan har han det ikke længere.
"Jeg nyder bare at læse og skrive. Før skolen skrev jeg mest, så jeg vidste, at jeg levede, og der skete noget. Nu nyder jeg det," siger han.
Skriver for at eksistere
Jonas Suchanek plejede at skrive i ensomme perioder.
"Jeg satte mig bag computeren og lod det hele komme ud. Det var også fordi, jeg havde behov for at vide, at jeg eksisterede. Nu handler det om at koble af fra sig selv. Når jeg først kommer i gang, så sker der nogle ting oppe i mit hoved; personer og sjove situationer dukker op, og fantasien tager over," siger han.
Jonas og Rasmus kan godt sidde sammen og grine af ingenting. De opfatter ikke sig selv som en del af en ny samlet forfatter-generation.
"Vi er individualister, og selvfølgelig kan man smitte af på hinanden. Men...nej. Jeg har aldrig set mig selv som en del af det danske litteraturfællesskab. Måske fordi jeg ikke har læst dansk litteratur, før jeg begyndte på Forfatterskolen," siger Jonas Suchanek og tilføjer:
"Det er sjovt at tænke på, at var vi ikke kommet ind, var vi sikkert endt som opvaskere".
"Det gør vi sikkert alligevel," siger Rasmus.
Rasmus á Rogvu og Jonas Suchanek pakker stille og roligt tobakken sammen og forlader baren, hvor musikken i mellemtiden er blevet skruet op.
En slank høj mand råber 'Aaaaarghhh' af sine lungers fulde kraft, efterfulgt af en usammenhængene snak, hvoraf ord som 'rumvæsen' og 'åndssvage unger' bliver hængene i luften.
