Nå, så rektor ved Syddansk Universitet kan ikke forstå, at man skal have flere sprogfag for at læse humanistiske fag?! Jamen, han ved måske ikke, at der skrives bøger på mange sprog, og at det derfor er en udpræget fordel at have kendskab til så mange af disse som muligt, i det mindste på sprogstamme-niveau.
Nu, hvor latin ikke længere kræves, er det jo ikke nær så indlysende, at folk vil kunne hakke sig igennem bøger på italiensk og spansk uden at lært selve sprogene - for ikke at tale om fransk, der jo igennem store dele af historien har været stærkt inspirende for dansk kultur.
Det er åbenbart ikke en trend på universitetet for tiden at tænke sig om.

Parallelt med det nuværende optagelsessystem til de videregående uddannelser burde der være optagelsesprøver, hvor ansøgerne bliver testet i, om de har de specifikke faglige færdigheder, som er forudsætningen for at de kan få udbytte af undervisningen og færdiggøre studierne på rimelig tid.

Det ville gøre det lettere for underviserne at planlægge undervisningen, hvis de vidste helt præcist, hvad de kommende studerende kunne og ikke kunne.

Optagelsesprøver ville også gøre det lettere at optage udenlandske studerende med en uddannelse, der ikke er direkte sammenlignelig med den tilsvarende danske uddannelse, samt lettere at optage studerende, der havde tilegnet sig de nødvendige færdigheder, uden at have papir på dem.

Det ville betyde, at flere kvalificerede unge kunne få adgang til en videregående uddannelse, uden at vi sænker kravene til kvalifikationerne.

Det kraftige fald i optagelsen til de videregående uddannelser betyder, at vi må give alle kvalificerede og motiverede adgang til deres foretrukne studium.

Jeg vil gerne slå til lyd for at man gen-indfører gren-gymnasiet eller dele deraf. Her gik man i 1.g. et år, havde stort set alle fag - og kunne så vælge linje (eller studieretning om man vil) efter 1.g. Dette system så jeg gerne indført igen. Og så skal der laves nogle linier, der svarer til mat-fys studentereksamen, samfundssproglig studentereksamen mm.

Og sprog er da godt at kunne; problemet er blot dette, at folk der tager Italiensk eller Spansk på højt niveau ikke kan komme ind - medmindre de også har taget engelsk på højt niveau. Fordi de danske politikere har bestemt, at English is our best(est).

Karsten Aaen, vi er begge samme generation, og der er selvfølgelig en fare for, at vi bare 'længes efter gamle dage'. Men jeg mener nu, at du har ret! Det gymnasium, der fandtes i overgangsårene efter 'overklassegymnasiet', havde endnu en kvalitet, der gav eleverne et forløb med nødvendige færdigheder og modenhed til videregående uddannelser.
Haarders første periode ødelagde meget af dette, og vi lider jo stadig på mange måder under skadevirkningerne af det såkaldte 'frie valg'.

Da jeg for mange, mange år siden gik i gymnasiet anede jeg ikke, hvad jeg skulle læse videre til.

Det var faktisk først i sommerferien efter min studentereksamen (matematisk) jeg fandt ud af , hvad jeg ville læse videre til, og det forløb så helt fint.

Det er ret naivt at tro, at folk i 16, 17, 18 årsalderen ved, hvad deres livsbane skal være. I den alder udvikler man sig kollosalt, og det er dybest set ofte tilfældigheder, der afgør, hvad man vil i sidste ende.

Gymnasiet bør være en bred tilførsel af almen viden med mulighed for at gå i dybden med fag, som man føler sig særligt hjemme i. Det bør ikke være sådan, at en studentereksamens sammensætning på forhåd udelukker visse studievalg.

Det fornuftigste ville være , at man efter bestået studentetreksamen aflagde en skriftlig adgangsprøve , der vurderede intelligens , basal viden, faglige styrker (sprog, matematik , litteratur m v) o s v, og at besvarelserne efter indlæsning i et edb-program blev læst ud således, at dem der på landsplan fik flest points fik lov at vælge først osv.

Som det kører idag er der for mange tilfældigheder og alt for mange får reelt ikke den uddannelse, som de i sidste ende godt ville have haft.

Skolen skal ikke være til for lærernes og politikernes ambitioner, men for elevernes skyld..

I Tyskland var det sådan (måske stadigt) at det kun var karakter-gennemsnittet der talte som adgangskrav, numerus claus (n.c.).

Det førte til lidt mærkelige konstellationer som f.eks. et studentereksamen (Abitur) med billedkunst og gymnastik som hovedfag som opfyldte n.c. for medicin eller atomfysik.

Det blev så (i hvertfald i Baden-Württemberg) forandret til at man blandt sine to store og to små hovedfag skulle have matematik, mindst et samfundsfag og mindst et fremmedsprog. Hvilke det så var, var op til eleven selv der valgte disse fag før de sidste to år på gymnasiet. (I tyskland er gymnasiet fra 6. - 13. klasse.)

Hmm, har lige set på de nyeste tyske krav til studentereksamen.

Et eksempel fra Bayern, den tyske delstat der altid har været hårdest ved sine elever:
Naturvidenskabelig linie, ugetimer på 11. og 12. klassetrin:
Matematik 8 almindelige + 3 fordybning
Tysk 8
Religionslære eller Etik 4
Historie og Sociallære 6
Sport 4
Engelsk 8
Naturvidenskab (1) 6 timer almindelig + 3 timer fordybning
Naturvidenskab (2) 6 timer almindelig)
Naturvidenskab (3) 3 timer (almindelig) kun 11. klasse-trin
Geografi 4 timer
Musik eller Billedkunst 4 timer
Alt-i-alt 67 timer om ugen, det indeholder derfor også undervisning om lørdagen.

Danske gymnasie-elever ville brække sig. Bayern siger det er normalt.

Det er fint med en gennemgang af adgangssystemet med henblik på forenkling og forbedring. Det ville imidlertid være endnu bedre, hvis vi allerede i år kunne gøre noget allerede i år, hvor der er helt usædvanligt mange studiepladser, samtidig med, at der er mange reelt kvalificerede unge, der ikke kan blive optaget. Sander skriver ganske vist i Politiken og andre steder, at universiteterne allerede kan dispensere, men han oplyser ikke, at han selv i skriftlige svar til folketingets udvalg har pointeret, at der kun kan dispenseres, hvis ansøgeren kan dokumentere reelt at have det krævede niveau inden for hert enkelt optagelseskrav. Man må derfor ikke optage en ansøger, som fx har engelsk A (højere end krævet) og spansk B (lavere end krævet) på en humanistisk uddannelse og heller ikke en ansøger til musikvidenskab, som har de krævede niveauer, bortset fra ét niveau for lavt i 2. fremmedsprog - heller ikke hvis vedkommende har mere end krævet i andre fag, fx musik på højt niveau, et høj gennemsnit og omfattende musikalsk erfaring. Kun hvis folk ikke har en adgangsgivende eksamen, må man dispensere ud fra en helhedsvurdering - og fx optage en sygeplejerske uden studentereksamen på lægestudiet - men åbenbart ikke en sygeplejerske MED en studentereksamen, hvis ét af de specifikke adgangskrav ikke er opfyldt. Så vidt jeg kan se, er det ikke bekendtgørelsesteksten, men "kun" ministerens og ministeriets stramme tolkning af den, der forhindrer et stort antal ansøgere i at blive optaget. Det må derfor være mod bedre vidende, at Sander alligevel under overskriften "Universiteterne kan dispensere" i det omtalte indlæg i Politiken prøver at få det til at se ud som om, det er universiteterne, der ikke vil fylde pladserne op.

Hvis en studerende kan sætte sig ind i hvilke krav der stillles til ham/hende er det vældigt positivt. Han/hun er dermed allerede studieberedt. Kan man ikke finde ud af at sammensætte sin studentereksamen, er det måske på sin plads at læse lidt mere før man starter på universitetet.

med venlig hilsen
Lennart

stillles = stilles ;)

Kære Lennart

Fint nok, men så skal man jo som ganske ung allerede være klar på hvilken uddannelse man vil læse efterfølgende, når man begynder i gymnasiet. Vidste du, hvilken uddannelse du ville tage, da du var 15?

Mvh.

Folk, der tager en universitetsuddannelse i Danmark, er da helt til grin. Det er den sikre vej til en lav livsløn efter skat. 6-7 år med studiegæld og SU, og derefter 1000-2000 kr. mere efter skat om måneden de næste 35 år.

Gevinst: 420.000 - 840.000 kr.

tab: 6-7 årslønninger, efter skat 6 x 200.000 = 1,2 millioner.

Samlet tab ved universitetsuddannelse og efterfølgende liv i Danmark:
360.000 - 780.000 kr.

Ergo: Bliv håndværker, SOSUer, eller flyt til USA eller Schweiz.

Næ nej: undgå overarbejde, lav så lidt som muligt og undgå mest mulig uddannelse, tag alle dine syge-og omsorgsdage, undgå en karriere der kræver merindsats (især ledelse og forksning); se det er vejen til høj livskvalitet. Kan kun grine ad de hårdtarbejdende stakler, der bærer "det tunge læs".

Jeg undlader at kommentere på de to seneste, nok så homoristiske kommentarer.

Lige nu er sommerferien over mig, men om en lille uge skal jeg påbegynde min gynmasiegang på Odsherred Gymnasium som 3.g'er. Jeg er af gode grunde kun i stand til at udtale mig om den nye gymnasiereform og karakterskala, som omtrent lige er blevet indført.

Dengang jeg besluttede at jeg skulle gå i gymnasiet, havde jeg ingen anelse om, hvilken livsbane jeg ville befinde mig i, i den nok så teenageslørede fremtid. Jeg valgte udelukkende studieretning på baggrund af mine interesser og faglige kompetencer på daværende tidspunkt. Fordi nutidens unge, har så ufattelige mange muligheder, så fremtidsperspektivet kan virke utroligt overskueligt, og derfor traffer man oftest valget udfra øjeblikket i ens liv. Man har simpelthen ikke en jordisk chance for at kunne reflektere over fremtiden, når tiden og muligheder flakker så zappende forbi.

Gymnasietiden er jo netop tiden, hvor undervisningen og de sociale relationer/oplevelser, er med til at specificere fremtiden og gøre ens nok så forvirrede interesser mere konkrete. Derfor vil der automatisk være en masse ambitiøse, unge mennesker, som lider under, at de ikke har valgt den helt korrekte retning i forhold til deres kommende videregående uddannelse. Hvilket både af ærgeligt for samfundet, men i den grad også for det enkelte student.
Og i dette tilfælde, kan jeg kun erklærer mig enig i Antorinos forslag om vejledende adgangskrav.

Jeg føler det f.eks. også frustrerende, at vi får trukket en masse naturvidenskabelige fag ned over hovedet, fordi en højere instans vurderer, at samfundet mangler naturvidenskabelige hoveder.
Min drømmeretning bliver blokeret af, at jeg skal ophæve et naturvidenskabeligt fag på B-nivaeu - enten biologi eller naturgeografi, selvom jeg meget hellere vil have filosofi, psykologi og samfundsfag på A-niveau. Jeg er så tvunget til at vælge ét naturvidenskabeligt og (kun) ét humanistisk fag til næste år, som jeg ønsker at fortsætte med. Om ikke andet lige, vil det da være smartere, hvis jeg havde mulighed for at fordybe mig yderligere i de fag som interesserer mig og hvorved jeg kan se, jeg har en fremtid indenfor. Så kunne andre elever, som føler de er stærke i naturvidenskabelige fag, få mulighed for at ophæve dem til et højere niveau.

Mvh.

Det ser ud til, du har ret, Karsten Aaen, folk tigger og beder om at få grengymnasiet tilbage. Så må vi nok også hellere fortælle dem, at stort set alle virkeligt betydende humanistiske forskerstillinger (og andre med stor frihed og mulighed for selvudfoldelse) besiddes af folk med en klassisk-sproglig baggrund.

Gå ind på:
http://www.ku.dk/sa/optag/statistik/

og se, hvordan Helge Sander har formået at svække søgningen til f.eks. lægestudiet med 40%.

Til information: Vi har lægemangel i Danmark.

Sander og embedsmænd har nu - som kun seneste eksempel på galoperende vanvid - skabt et historisk "sort år" i udklækningen af nye læger engang i 2016 som vil ramme hele det danske sundhedssystem hårdt.

Hvordan kan en så åbenlyst, fuldstændig inkompetent minister få lov til at blive i sit job? Det vidner enten om regeringens eklatante magtarrogance eller om befolkningen og mediernes baby-agtige tilgang til velfærdsstaten og demokratiet.

Fyr den mand nu! Han har kostet samfundet milliarder allerede i undervisning, forskning og fremtidige strukturproblemer i sundhedsvæsenet.

KP J,

tak for linket.

Nu kan man jo læse statistikker på mange måde, og hvis man ser på hvor mange der er optaget på lægestudiet i 2008, er det højere end tidligere år, hvilket umiddelbart er positivt. Måske er forklaringer, at adgangskravet er faldet fra 9,9 til 9,3 (på den gamle skala), hvilket som regel betyder, at frafaldet de kommende år må forventes at blive højere end tidligere, hvilket bestemt er uønsket. Så realiteten er, at der er optaget flere lægestuderende end i tidligere år, men at frafaldet måske risikerer at blive højere end normalt. Så om der komme flere eller færre læger i 2016 end ellers, er lidt svært at spå om.

Søgningen til lægestudiet som første prioritet er 10% lavere end tidligere år, hvilket ikke lyder dramatisk. Men da adganskravet målt på eksamensgennemsnit er faldet ifht. tidligere, er der muligvis mange der har søgt ind som førsteprioritet pga. de ændrede adgangskriterier - ingen med et eksamensgennemsnit på 9,3 ville have søgt ind i 2007; det ville være spild af tid.

Måske er det væsentlige tal fra KU, at der var over 13.000 personer der søgte optagelse på KU i 2007, mens der i år er under 10.000 personer der har søgt en (eller flere) studieretninger. Det er et fald på ca. 25% - og dét er en katastrofe.

hm ja. Men søgningen er faldet markant, hvilket selvfølgelig betyder, at adgangskravene også falder. Derfor får vi ringere læger og formentlig
også færre læger grundet større frafald, i det sorte "Sander År" 2016.

Under antagelse af, at læguddannelse tager 7 år.
Flere årgange rammes nok....

Frafaldet fra lægestudiet kan måles undervejs, så hvis de studerendes forudsætninger vitterligt er ringere, burde der falde flere fra undervejs, ligesom det burde betyde, at procentvis færre formår at gennemføre studierne på normeret tid.

Ergo, vil jeg tro, at vi allerede om et år, begynder at kunne se, om dette års optag af studerende, afviger fra tidligere års. Det gælder ikke kun lægestudiet, men alle studier.

Søgningen falder markant, men motivationen er vidst heller ikke i top:

http://www.180grader.dk/nyheder/Hver_tiende_universitetsstuderende_laver...

Ja, hvorfor skulle de studerende knokle? Alle er sikret den samme indkomst efter skat i Danmark efter endt uddannelse, og som jeg skrev andetsteds, er det på langt sigt med økonomisk tab, at man tager en længeregående uddannelse i Danmark (antaget, at man bliver og arbejder i landet og mister sine 5-6 sidste top-lønninger på arbejdsmarkedet i sammenligning): Ergo kan det da kun betale sig at studere i dette mystiske land, hvis man ferierer den gennem hele forløbet.

Der er noget galt i Danmark, og det bliver snart tydeligt for enhver.

Der er ingen direkte sammenhæng mellem studentereksamensgennemsnit og studieegnethed, som det postuleres af ellers kloge debattører. Vi får ikke ringere læger, fordi de er kommet ind med lavere snit. Optagelseskrav er en måde at rationere pladserne på særligt efterspurgte eller særligt dyre udannelser på.

Måske, under antagelse af, at de pludselig finder den akademiske motivation.

Men det ændrer ikke på, at dovenskab på lægestudiet skaber ringere læger. Hvis de fristes til at fede den igennem nede på Panumbar dagen lang, fordi det er fuldstændig irrelevant, hvilket snit du har efter stuidet, bare du kan kalde dig læge - kan du så bebrejde dem? Der er nemlig lige løn for lige arbejde i Danmark (modsat hvad betonfeministerne og sosuerne hævder), og INTET incitament til at dygtiggøre sig.

Hvorfor jeg - en dag når jeg skal have kirurgi - sikkert får det af en af mine gamle drukvenner som har ligget i sprit de 8 år på Panum, hvis ikke jeg tager til Schweiz, hvor de iøvrigt har tidssvarende hospitalsudstyr, fordi de er globaliserede og tiltrækker viden og forskning gennem højere reallønninger til vidensmedarbejdere.

I Danmark må vi nøjes med forældede bahandlingsmetoder og lange ventetider, fordi vores system er druknet i struktur-problemer og manglende værdsætning af knowhow og talent.

Andedammen er ved at tørre ud, folkens.

PeterH:
"Der er ingen direkte sammenhæng mellem studentereksamensgennemsnit og studieegnethed, [...]"

Korrekt, det behøver der ikke at være. Men som skrevet tidligere, kan studiekontorerne til næste sommer måske komme med nogle indikationer af hvordan de nye adgangskriterier fungerer i praksis. Der kan sikkert måles på frafald, karakterer ved prøver og beståede prøver.

Vrøvl, KP J, der er kun én motivation, der duer, og det er den personlige lyst til anerkendelse, og den kommer af viden og indsigt.
Desuden tjener danske læger faktisk mere end de fleste andre danskere - faktisk temmelig meget mere.

KP J:
"Der er noget galt i Danmark, og det bliver snart tydeligt for enhver."

De samme strukturelle problemer har eksisteret i 40 år eller så. Hvis folk i almindelig ikke har fattet hvad der er galt, så er der næppe det store håb for fremtiden.

PeterH:

Ok, lad os sige, læger tjener "betydeligt mere" end gennemsnittet (også efter skat); de arbejder jo også meget og tager vagter osv. Det skal jeg ikke blande mig i.

Det, jeg mente, var, at det ikke er *afgørende* om du er en god eller dårlig læge, thi de har lige vilkår mht løn og ansættelsesforhold, og de får alle arbejde.

Derfor intet incitatment til at være en god læge. Gælder iøvrigt alle andre segmenter af de tdanske samfund også. Lad os svælge i Middelmådighedens sødme og være åh så solidariske, indtil naboens græs lige pludseli ser lidt grønnere ud - så er det ud på barrikaderne.

ps - Det kan godt være, du ikke synes, penge er vigtige lige nu, men det ændrer sig nok, når du bliver forsørger.

Heinrich:

Man kunne have håbet, at embedsmænd eller journalister havde fattet det. Der er ikke håb fra politikernes side, de er jo efterhånden bare TV-lallende, klichee-spyttende og stemme-savlende demagoger, små kornfede tumlinger, der vælter fra side til side med den aktuelle stemning i befolkningen.

Disse tumlinger vil støtte middelmådigheden fordi den -endnu- repræsenterer flest stemmer. Men efterhånden som denne politik tørrer dammen ud, så kommer alle velfærdsbabyerne på barrikaderne, bare vent. Når vi om føje år bliver løbet over ende af Kina, så kom ikke og sig, at jeg ikke gjorde mit til at rappe flokken op.

Ha-ha, KP J, been there, done that, som man siger. Der er ingen fremtid i (over)forbrug, kun at være glad for det, man laver, og den forskel, man gør. DET er livskvalitet.

Helt enig, KP J.

Dog synes jeg, du omtaler de valgte politikere lidt upassende. Hvis du havde tilføjet "opportunistiske kleptokrater, folkeforførere, ryggesløse partizombier, de politiske partiers medieavatarer, virkelighedsfornægtende platugler", tror jeg beskrivelsen var kommet tættere på sandheden ;-)

Men som bekendt, skal folketingets sammensætning afspejle befolkningen. Så det er naturligvis lidt ufint at beklage sig over politikerne i den optik...

Det er jo derfor, jeg prøver at skabe en stemning: Så vi kan få lidt fornyelse i andedammen inden der går fuldstændig tørvemose i den....

Jeg deler ambitionen, KP J, og forsøger det samme. Uden den store succes, desværre...

Jeg bliver helt forvirret over al denne dystopi, jeg troede at oppositionspartierne og især R mente at Danskerne var en art overmennesker der var meget kreative og kunne skabe et velfærdssamfund ved at optænke idéer (som kineserne så måske kunne producere).

Overall har vi ikke set nogle resultater fra humaniora længe. Hvad skulle det være? Det der sker på humaniora og RUC gavner mest de der arbejder der - de får et slappe job... enkelte ildsjæle må sikkert løbe urealistisk hurtigt, men man stresser sig i alle fald ihjel som humaniora lektor på universitetet.

Hvad kan gå galt? intet, man gemmer sig bare altid i fortolkninger af fortolkninger og vrøvler om Giddens eller Marx eller hvem man nu ellers kan hive frem.

Litteraturvidenskab, hvad skal vi med det? det er jo bare et våsefag for smukke piger og metroseksuelle mænd i sort tøj. Det betyder ikke noget. Det er bare en omvej til at skabe værdi. Poesi er bare ikke vigtigt - i bedste fald er det en hobby.

Tværtimod, Esben Nybæk, men langt det meste af det l..t, der produceres i det private erhvervsliv, er uhyre uvigtigt og måske i virkeligheden på længere sigt skadeligt, fordi det tager fokus fra det, der kunne gøre os klogere og menneskeligt smukkere.

Hver gang Danmark uddanner en person inden for undervisning, sundhed og omsorg, går der to på efterløn/pension. Og denne udvikling vil blive forstærket de kommende år når 45/55 årgangende for alvor forlader arbejdsmarkedet.
Så politikkerne har forstået det helt rigtigt, lad os få uddannet nogle færre, gøre uddannelserne ringere, og bloker så for import af kvalificerede folk. På den måde har vi sikret at velfærdsstaten er død.

Lidt mere læsestof:
http://modkraft.dk/spip.php?article8427

Sjovt nok tænker jeg mere på: http://www.180grader.dk/nyheder/Hver_tiende_universitetsstuderende_laver...

Hvis man ser universiteterne som virksomheder der producere kandidater der skal bestride arbejde i private offentlige virksomheder, således at der kan være råd til f.eks. velfærd, så må man undre sig. At de studerende ikke engang dukker op svare jo til at medarbejderne bare bliver væk. Det er noget NYT at universiteterne lægger mærke til det...

Universiteterne virker ikke. Humaniora og samfundsvidenskab er desværre med få undtagelser reduceret til en art venstreorienteret flødeskum. Det er uden værdi.

Nej, det gør det ikke, Esben Nybæk - at tage en universitetseksamen kræver, at man går til de eksaminer, et fags studieordning kræver. Når de alle er bestået, er man kandidat. Det kan - eller kunne, for desværre har man indenfor de seneste år indført, at enkelte fag kun kan bestås ved fremmøde - i princippet gøres uden en eneste dag på faget, hvis iøvrigt den læste litteratur overholder fordringerne. På trods af den lille indskrænkning kan det i det store hele stadigt lade sig gøre.

Der er intet i vejen med universitetsuddannelser, tværtimod. Det er viden og innovation, der skal udvikle samfundet, gøre os konkurrencedygtige når kineserne producerer røven ud af os, ved skabe værdi gennem viden, osv.

Desværre er universiteter i Danmark ligesom resten af andedammen: forældede, ude af stand til at drage nytte af global viden, og kilde til oceaner af ligegyldigt ord-flom om Foucault og Bordieu og Fandens pumpestok.

Studerende er dovne ligesom alle andre - fordi det ikke kan betale sig at dygtiggøre sig, endsige lave noget, vi er jo alle velfærdsbabyer med drop, som kan kræve ind og brokke os når nabobabyen får mere næringssubstrat fra Moder Velfærdsstat. Det er det, vi er bedst til.

Det eneste der får os på barrikaderne er frygten for, at andre skummer mere af fløden. Det er så ynkeligt at se på.

Nej, for at citere TV2 - det er samfundets skyld. Ikke de studerende / arbejdende; de gør bare, hvad der bedst kan betale sig i den aktuelle setting: Nemlig at fede den og brokke sig.

Peter H**

** at tage en universitetseksamen kræver, at man går til de eksaminer, et fags studieordning kræver. **

Og hvem skriver så studieordningerne? Det gør de der arbejder på fagene og så et par forkølede eftersnakker studerende der skal sidde i studienævnet.

Tiden er løbet fra det. Vi har alle sammen ret til noget der virker. Noget der kan anvendes. Noget der kan skabe velfærd.

Feministisk teologi, som man vist netop har fået i Norge(?), kan altså i bedste fald være en art hobby. Det er efter min mening ikke samfundets opgave at sponsorere den slags.

Se på RUC, der arbejder man med f.eks. sejevædsker - hvilket er rigtigt godt og anvendeligt, men ud af de ca. 10.000 studerende, sidder de 8.000 af dem jo bare i rundkreds og laver SNAK. Der er ikke brug for mere snak. Fagene skal ikke strukturers så snak er det vigtigste.

Jeg kunne blive ved, men hvorfor? Mine børn skal da på privat universiteter med rigtige forskere - du ved dem der skriver artikler og ikke bare i deres venners lavt rankede journals... =)

Esben, jeg synes altså godt, vi kan bevare et par humanister til at lave kaffe, strikke trøjer, og bare hænge ud og skabe en god stemning mens de rigtige nørder producerer viden og velfærd. Det øger jo også produktiviteten alt i alt.

De skal bare forbydes at savle deres "diskursanalyser" ud under kaffepauserne..... Der er brug for folk der kan sprede en god stemning, men efter min erfaring kræver den en del genopdragelse af de fleste humanister....

Ak ja, det gør jo uendelig ondt på teknisk-naturvidenskabelige forskere, at menneskers akademiske interesse i langt højere grad samler sig om menneskelige aktiviteter og menneskelige samfund.
Men sådan er jo det! Og selv indenfor naturvidenskaben er det beskæftigelsen med mennesket, der fylder mest.

Her er lidt guf for en gammel humanist:

http://forums.bioware.com/viewtopic.html?topic=573055&forum=22&highlight...

Bortset fra at Bioware et computerspils firma som laver nogle af markedets bedste historie-drevne spil, så har de altså også en "BioWare's new Quality of Life Coordinator" til at sørge for at alle har det godt og rart på deres to-mands kontorer. Bioware har nemlig forstået at glade medarbejdere er (mere) produktive medarbejdere; her er humanister netop guld værd, da vi kan analysere og finde frem til, gennem at stille de rette spørgsmål, om hvad folk har brug for.

Og vi skal nok holde vores diskursanalyser for os selv; der er jo alligevel ingen anden end os der forstår dem - haha - ;) :)

Karsten Aaen - ja tænk, sådan misbruger de hårdt tilkæmpet viden, humanister er til grin på arbejdsmarkedet!