Tusindvis af unge har netop fået besked om, hvorvidt de er optaget på deres drømmeuddannelse. Jeg vil gerne ønske tillykke til de optagne, men lykønskningen kommer desværre i lyset af et stort samfundsproblem: Såvel ansøgertallet som antallet af optagne på de videregående uddannelser er faldet dramatisk i år.

Med færre studerende på de videregående uddannelser vil der fremover både være færre af dem, der skal skabe det økonomiske grundlag for velfærden igennem forskning og innovation i den private sektor, og af de lærere, pædagoger og sygeplejersker, der skal levere velfærden. Derfor er de nye tal en katastrofe for vores velfærdssamfund - og så oven i købet efter et år, hvor den stadig dårligere danske økonomi, sammen med strejker for bedre løn til offentligt ansatte, har gjort os alle bevidste om, at velfærdsdanmark står over store udfordringer.

Regeringen taler om uddannelse i verdensklasse, men frafaldet på de danske uddannelser har igennem lang tid være alt for højt. Antallet af ansøgere til de videregående uddannelser er i frit fald. Og nu oplever vi så, at også antallet af unge, der optages på uddannelse falder. Det er på høje tid, at vi tager problemerne alvorligt og begynder at handle for at få flere til at søge ind på velfærdsuddannelserne og universiteterne.

Forringelser af kvaliteten

På de uddannelser, der uddanner lærere, sygeplejersker og pædagoger, der er brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Både undervisere, studerende og rektorer kalder økonomien på professionshøjskoler for ‘udsultet’. Og der er talrige eksempler på forringelser af kvaliteten i undervisningen på professionshøjskolerne: På Roskilde Sygeplejeskole har en del af eleverne aldrig haft faget psykologi. Læreren var nemlig langtidssygemeldt, og der var ikke råd til vikar. På Odense Socialpædagogiske Seminarium blev al undervisning aflyst i hele marts måned. Det kan ikke undre, at uddannelserne har svært ved at tiltrække nye ansøgere. Bertel Haarder giver fagforeningernes kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor skylden for den manglende søgning til velfærdsuddannelserne.

Men det er simpelthen for letkøbt at forsøge at lukke for kritik af uddannelserne til job i den offentlige sektor ved at give kritikerne skylden for det store fald i antallet af ansøgere og optagne. Der er i stedet brug for, at undervisningen tager fat om problemets rod og laver et markant løft af økonomien på velfærdsuddannelserne, så vi også i fremtiden har dygtige sygeplejersker, lærere og pædagoger.

Arrogance

På universiteterne er der brug for, at vi ser de nye adgangskrav efter i sømmene. Når vi året efter, at Videnskabsministerens nye adgangskrav tages i brug oplever et fald i antallet af optagne på 12 pct., så er det et vink med en meget stor vognstang om, at der er noget helt galt med de nye adgangskrav. Men situationens alvor er tilsyneladende ikke gået op for Helge Sander. Frejdigt spår han, at det lave optagelsestal nok blot er en enlig svale i år. Den slags udtalelser er i bedste fald udtryk for arrogance i værste fald for manglende dømmekraft.

Skrid til handling

De nye adgangskrav er for skrappe, for komplicerede og for mange. Hvor karaktergennemsnit ved ansøgning til universitetet tidligere blev beregnet på én måde, er der nu fire forskellige måder at beregne gennemsnittet på alt afhængig af, hvilke eksamener fag eleven har haft og hvor hurtigt efter gymnasiet den unge søger ind på universitetet. Samtidig er der opstået en sand jungle af krav til, hvilke fag ansøgeren skal have, for at blive optaget på studiet. Hvor der tidligere ikke var nogle specifikke fagkrav til optagelse på studiet antropologi, skal ansøgerne fremover have dansk A, engelsk B og enten historie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B, samt et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Ikke underligt, at mange unge nu sveder over suppleringskurser, eller simpelthen opgiver at søge ind på universitetet. Det er på allerhøjeste tid, at Videnskabsministeren skrider til handling. Et revideret sæt adgangskrav skal dog ikke komme fra ministeriet. Universiteterne ved meget bedre end Videnskabsministeriets embedsmænd, hvilke adgangskrav der er relevante. Jeg håber, at rektorerne på universiteterne sætter sig sammen og bliver enige om nye adgangskrav. Mon også ikke et sådant udspil vil være svært at afvise for Helge Sander?

Under alle omstændigheder taler tallene for sig selv. Aldrig har vi herhjemme oplevet en så stor tilbagegang i antallet af optagne på videregående uddannelser. Og det selv om et enigt folketing har vedtaget en målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Den målsætning er ikke inden for rækkevidde - og da slet ikke hvis udviklingen får lov at fortsætte. Hermed er et par bud på løsninger af problemerne. Og SF er klar til at trække i arbejdstøjet og diskutere andre løsninger. Men kære Videnskabsminister og kære Undervisningsminister: Vi har ikke råd til at håbe på, at dette års ansøgertal er en enlig svale.

Nanna Westerby er uddannelsesordfører for SF