“Vil du lege Supermand?”

“Nej, det er for drenge!”

Fra børn er helt små, har de en fast opfattelse af, hvad piger kan, og hvad drenge kan. De får særligt tøj på, bliver talt til på en bestemt måde og opfordret til at lege bestemte lege.

Det er Anja Majbritt Brygmann godt træt af. Derfor har hun taget initiativ til den nye hjemmeside Feministiskeforaeldre.dk. Her kan man finde inspiration til at bryde de faste kønsmønstre ikke bare derhjemme, men også i vuggestuen.

Institutionerne betyder meget i børns opdragelse, og Anja Majbritt Brygmann har selv oplevet, hvordan pædagogerne i hendes datters vuggestue gør forskel på børnene.

“Min datter, Simone, får hele tiden at vide, at hun er ‘lille og fin’. Men hun er også fræk, skør og sjov. Man kommenterer bare altid piger på udseendet, mens drenge bliver kommenteret på deres handling,” mener Anja Majbritt Brygmann. I ryggen har hun en undersøgelse, som den svenske pædagog Kajsa Wahlström har gennemført i en række børnehaver. Her kunne personalet gennem videooptagelser se, at de til deres overraskelse ikke behandler piger og drenge ens. De måtte indse, at de ubevidst og konsekvent forstærker de traditionelle kønsroller.

Men kønsproblematikken er allerede en del af pædagoguddannelsen, svarer Randi Bjørndal Jensen, der er studieleder på Københavns Pædagogseminarium.

“Jeg er ked af, hvis pædagoger gør forskel på børnene efter nogle stereotype forestillinger,” siger hun.

“Men der skal en særlig opmærksomhed til for at ændre de forestillinger, og den har mange pædagoger ikke.”

Begrænser valg i livet

I foråret tog Ligestillingsministeriet den svenske undersøgelse op i forhold til danske børneinstitutioner. Det er fra denne rapport, den indledende ordveksling stammer.

“Børns forestillinger om ‘rigtige’ drenge og piger kan være med til ikke bare at begrænse deres leg, men også deres muligheder senere i livet. Det har konsekvenser for de valg, de træffer, når det gælder uddannelse, job og familieliv,” udtalte minister for ligestilling Karen Jespersen (V) i forbindelse med rapporten.

I rapporten bliver Pippi Langstrømpe udpeget som et alternativt forbillede, der kan være med til at udvide rammerne for de maskuline og feminine roller.

Edderkop og Evigglad

Men Pippi er undtagelsen, der bekræfter reglen. Sammen med Lotte og Ronja Røverdatter er hun en af de eneste aktive pigekarakterer i børnelitteratur, bemærker Anja Majbritt Brygmann, der selv er cand.mag. i litteraturvidenskab og kønsforskning.

“Drenge bliver opfattet som mere handlingsorienterede - de har et større spektrum at bevæge sig på. Piger skal bare være omsorgsfulde,” siger hun. På samme måde undrer Anja Majbritt Brygmann sig over børnesangene. De handler stort set alle sammen om drenge: ‘Lille Peter Edderkop’, ‘Oles nye autobil’ og ‘Den lille frække Frederik’. Mens de få sange om piger er af typen ‘Se min kjole’ og ‘Marihønen Evigglad’, der ender med at blive gift med en snegl.

“Det irriterer mig,” fortæller Anja Majbritt Brygmann, der selv synger ‘Simones nye autobil’.

Imens leger hendes datter rundt på gulvet med en tøjkrokodille og en enkelt bil. Hun har pink strømpebukser på, men hendes sengetøj er blåt. For Anja Majbritt Brygmann betyder farverne ikke så meget i sig selv. Det er mere de symboler, de udsender om indoktrinering af de små børn i de traditionelle kønsroller, der har betydning:

“Kodeordet er altid ‘køn’. Prøv at gå ind i en børnebutik og bed om en gave til et lille barn. Det første, ekspedienten spørger dig om, vil være: ‘Er det til en dreng eller en pige?’ Det vil vi væk fra,” fortæller Anja Majbritt Brygmann.