EU-ekspressen til samliv

Forvirret over de sidste ugers ballade om de danske og de europæiske regler om ret til familiesammenføring? Så forestil dig to jernbanespor, der løber ved siden af hinanden. På det ene kører et bumletog, på det andet et eksprestog. Begge spor kan sagtens bestå, og der kan køre tog på dem begge samtidig. Men hvis man har travlt, hvorfor skulle man så ikke tage eksprestoget?

Sådan er det: Der er de danske regler om familiesammenføring med ægtefæller fra tredjeverdenslande. De er som et bumletog. Man kommer ikke ret langt. Signaler blinker rødt med krav om 24-års-alder, forsørgelse, bolig, omfattende forudgående arbejde og ophold i udlandet, dansktest. Forhindringer stillet af VKO-flertallet i 2002 for at forhindre danskboende muslimer i at indføre trosfæller. Med den 'beklageligt nødvendige' bivirkning, at også pæredanskere får beskåret deres ret til at bo sammen med en ægtefælle efter eget valg.

Så er der EU-sporet. Det er ekspres, for det er indrettet efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Og det bliver mere og mere ekspres, efterhånden som EF-domstolen udfylder de vedtagne direktiver med fortolkninger af tvivlstilfælde og konkrete konflikter.

Snyd om køreplanerne

Hele sommerens ballade startede, da Berlingske afslørede, at Udlændingeservice ikke orienterede om EU's eksprestog, men kun om det danske bumletog.

Selv minister Birthe Rønn Hornbech havde - på et direkte borgerspørgsmål - fortiet den langt hurtigere transport til samliv. Siden har hun gjort gældende, at det har hun lov til.

Integrationsministeriets uvilje mod at give borgerne vejledning ligger nu hos ombudsmanden. Hans bedømmelse kan forventes hen mod efteråret.

Værd at bemærke er det, at statsminister Fogh ved sit efter-ferie-pressemøde i tirsdags slog fast: "Jeg går da ud fra som en selvfølge, at offentlige myndigheder informerer borgerne om de rettigheder og pligter, der gælder for borgerne."

Dermed har Fogh taget højde for en ombudsmandskritik, der er ubehagelig for en borgerlig regering, som ved festlige lejligheder taler om 'borgernes retssikkerhed'.

Denne afglidning friholder dog ikke Fogh for det grimme opgør, der kan komme om, hvem i regeringen der har vidst, at Integrationsministeriet fortav borgernes EU-rettigheder.

Også på et andet punkt bøjede Fogh af. Han gjorde det klart, at Danmark ubetinget retter ind efter EF-domstolen. Hans partifæller har ellers været ude med krav om national ulydighed til værn om dansk udlændingepolitik. Det skal Fogh ikke nyde noget af.

Han talte også pænt om EF-domstolen, og hvor glad Danmark har været for dens domme om "ligestilling, miljø, adgang til aktindsigt og borgernes rettigheder i det hele taget".

Kun en enkelt dom

Aha. "Borgernes rettigheder i det hele taget ..." Tænker statsministeren på noget bestemt?

Bemærkelsesværdigt er det, at Anders Fogh kun erklærede sin modstand mod EF-domstolens seneste dom - den, der underkender kravet om ægtefælles lovlige EU-ophold på giftetidspunktet.

Den er kun en lille del af EU-ekspressens fremdrift. At få underkendt dommen kræver, at EU-kommissionen fremsætter forslag om direktivændring, og at det vedtages med kvalificeret flertal af Ministerrådet og i EU-parlamentet.

Altså: beskeden modstand, lange udsigter. Alt i mens gør bumletogspassagerne klar til ombordstigning på EU-ekspressen. Og Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne hujer på perronen - som om de aldrig havde hørt om forskellene på de for længst gældende køreplaner.