LONDON - Det franske formandskab foreslår nu, at "lande, der er kulturelt ens" deles om EU-kommissærposter i fremtiden.
"Lande, der deler en fælles kulturbaggrund, somf.eks. Tyskland og Østrig og Storbritannien og Irland, eller Benelux-landene kunne dele en kommissær," lyder det i forslaget, der sigter mod at finde en løsning på det problem, der opstod i kølvandet på det irske nej ved folkeafstemningen i juni, hvor netop spørgsmålet om antallet af kommissærposter var nej-sidens slagnummer.
Men ideen har allerede mødt modstand i flere lande. Ikke mindst i Østrig, hvor forslaget giver dårlige erindringer om det tyske overherredømme under Anschluss - den tyske annektering af landet i 1938 lige før Anden Verdenskrig.
"Denne idé om kombinerede kommissionærer er ikke engang en dårlig sommervittighed," siger den østrigske udenrigsminister, Ursula Plassnik, ifølge The Irish Independent.
Irsk forbehold
Forslaget bliver ikke bedre modtaget i Storbritannien og Irland, der historisk har haft et problematisk forhold siden uafhængighedskrigen i begyndelsen af det 20. århundred.
"Formandskabet burde tænke seriøst og komme med seriøse forslag," sagde en talsmand for det britiske udenrigsministerium, der betegnede forslaget som "ugennemtænkt".
Det irske udenrigsministerium var mere diplomatisk: "Dette er ikke tidspunktet for en teoretisk overvejelse, men for praktiske løsninger. Det er for tidligt at komme med spekulative forslag," sagde en talsmand for det irske udenrigsministerium til Information.
Den officielle irske holdning er, at grundene til det irske nej først skal kortlægges. Regeringen nedsatte i sidste måned en undersøgelseskommission til at analysere baggrunden for det irske nej. Først når denne har afrapporteret i efteråret, vil regeringen fremsætte forslag til en løsning af 'det irske problem'. Hos det danske Udenrigsministerium er man ikke blevet præsenteret for det franske udspil, og udenrigsminister Per Stig Møller (K) er på ferie og har derfor igen kommentarer. Men heller ikke fra dansk side spås forslaget om delekommissærer megen gang på jord. Ifølge ministerielle kilder gælder det nu om at finde en løsning på det irske nej, og den danske holdning har hidtil været at lægge stor vægt på fuld og lige rotation af kommissærposter mellem medlemslandene.
Ufølsom
Det franske forslag vil give yderligere vægt til dem, der mener, at det franske formandskab ikke er sensitivt over for kulturelle forskelle, og at den franske regering ønsker at tromle et forslag igennem.
Den irske regering har flere gange opfordret Frankrig til at fare med lempe og til ikke at fremsætte forslag, der kan skabe yderligere negativ stemning i Irland.
Den irske premierminister, Brian Cowen, opfordrede i sidste måned Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, til "at undgå utidig indblanding."
Hvis Lissabon-traktaten skal gennemføres, vil det kræve et ja ved endnu en irske folkeafstemning. Men modstanden mod traktaten er steget siden 'nej'et' i juni.
Denne øgede modstand er i vid udstrækning et resultat af det, der opfattes som fransk pression. Tidligere proeuropæiske aviser som The Irish Independent og The Irish Times, der under valgkampen støttede ja-siden, er nu blevet mere skeptiske.
"Ingen andre har bidraget så meget til den truende atmosfære som præsident Sarkozy," skrev The Irish Independent i sidste måned.
Cowens klemme
Denne modvilje er også vokset blandt politikere i regeringspartiet Fianna Fail.
Meningsmålinger har vist, at det især er regeringspartiets vælgere, der stemte nej. Partiets vælgere er traditionelt mere nationalt orienterede.
Forslaget om at dele en kommissærpost med Storbritannien er utænkeligt for et parti, hvis ideologiske rødder og retorik fortsat bygger på frygt for britisk overherredømme og indflydelse. Sarkozys forslag kan derfor gøre situationen endnu mere vanskelig for Brian Cowen - og dermed gøre mulighederne for at vinde en folkeafstemning mindre sandsynlig. Ifølge Lissabon-traktaten vil det nuværende antal af kommissærer blive reduceret fra de nuværende 27 til 18 styk, der sidder for en tre-årig periode fra 2014, for at lette arbejdsgangen i en udvidet Europæisk Union.
