Op mod 600 anholdt i Tibet-protest i Nepal

Politiet i Nepals hovedstad, Kathmandu, slog i går hårdt til mod en anti-kinesisk demonstration, som eksiltibetanere gennemførte samme dag som åbningen af De Olympiske Lege i Kina. " Indtil videre har vi anholdt næsten 600 tibetanere for at bryde regeringens regler. Vi forventer yderligere anholdelser i løbet af dagen," siger Ramesh Thapa, talsmand for politiet. Grupper af eksiltibetanere havde samlet sig i området omkring Kinas ambassade i Kathmandu i strid med myndighedernes forbud mod at demonstrere i dette område. Mange bar teksten "Befri Tibet".


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her