I næsten 35 år er Universitetsavisen dumpet ind af brevsprækkerne hos alle studerende og medarbejdere på Københavns Universitet. Fra 1. januar 2008 er det slut, for der skal den laves om til net-avis.
Lukningen af avisen begrundes af rektor Ralf Hemmingsen med klimahensyn, fordi “Københavns Universitet skal være et af de grønneste campusområder i Europa,” som han skriver i et brev sendt til Universitetsavisen og universitets bladudvalg.
Beslutningen undrer både ansatte, studerende og eksperter, der ikke tror på, at CO2-udslippet kan være grund nok til at lukke en vigtig kritisk og uafhængig avis.
“Begrundelsen er absurd. Der er så meget papir rundt omkring på universitetet så at påberåbe sig klimaændringer, det holder ikke,” siger Tom Fenchel, der er professor i Biologi på Københavns Universitet og skribent på det satiriske opslag i Universitetsavisen - ‘opponenterne’, hvor han ofte har langet ud efter universitetsledelsen. Han mener, at der ligger et andet motiv bag beslutningen:
“Det er svært at sige, hvad motivet kan være. Men man kunne da godt få den tanke, at det hænger sammen med, at Universitetsavisen fører en kritisk debat, og at der ikke er en passende tiljubling af universitetsledelsen i bladet,” siger Tom Fenchel.
Universitetsavisen er kendt for at skrive kritiske historier om ledelsens beslutninger og for at have en fri debat.
Et ton mindre
De studerende på KU er også bekymrede over for lukningen:
“Vi synes, det er en rigtig dårlig idé og forstår simpelthen ikke, hvorfor, man gør det her. Jeg ved ikke, om det er, fordi avisen var blevet for kritisk, eller om det er en besparelse,” siger Pia Mejdahl Daubjerg.
Den sidste forklaring hælder professor i Journalistik på RUC, Jørgen Poulsen til:
“CO2-udslip lyder da som en fin begrundelse, når man ikke vil sige højt, at man gerne vil spare nogle penge. Portoen er stigende og interessen blandt de unge studerende er sandsynligvis begrænset, så jeg synes, det lyder som en logisk beslutning, hvis man gerne vil spare penge,” siger han.
Det koster 2,3 millioner kroner årligt at distribuere Universitetsavisen - penge som universitetet sparer, når man lukker papirudgaven
Rektor Ralf Hemmingsen fastholder imidlertid, at lukningen er et led i en klimastrategi:
“Det er et led i en omfattende aktion for at nedbringe vores CO2-udslip, og Universitetsavisen er bare et lille led i det,” siger han og henviser til Klimaministeriets anbefalinger.
Ifølge universitetets beregninger vil man kunne spare 37 ton CO2 årligt ved at lukke avisen. Det svarer til mellem tre og fire danskeres årlige forbrug. Trods den beskedne besparelse fastholder Ralf Hemmingsen begrundelsen:
“Ministeriets kampagne hedder jo ‘Et ton mindre’, og der er tankegangen simpelthen, at mange bække små, gør en stor å,” fortæller han
Universitetsavisens redaktør, Richard Bisgaard synes allerede, at man tager hensyn til klimaet, og han giver derfor heller ikke meget for begrundelsen.
“Begrundelsen er lidt tynd, for hvad er der egentlig at spare. Avisen er trykt på genbrugspapir og uddelt af cykelbude, så den kan ikke blive grønnere, hvis det endelig skal komme til det,” siger Richardt Bisgaard.
Selv universitetets miljøforening Grøn Agenda, der er en studenterforening, som primært kæmper for miljøspørgsmål mener heller ikke, at en lukning af avisen bør ske i miljøsagens navn.
“Vi er da bekymrede for, at man nu bruger klimasagen som et figenblad til at dække over andre hensyn,” siger Casper Mølck fra Grøn Agenda.
Besparelse
Rektor Ralf Hemmingsen lægger heller ikke skjul på, at der er en økonomisk gevinst ved omlægningen til netudgave.
“Hvis spørgsmålet er, om universitet sparer penge på det her, så er svaret ja. Hvis vi både kan udvikle et nyt format og spare penge samtidig, så ser jeg ingen problemer i det. Og det er i et år, hvor vi i forvejen budgetterer med underskud,” siger han. At det skulle være for at slippe af med et organ, der ofte er kritisk over for universitets ledelse, afviser han dog:
“Det er slet ikke idéen at slippe for kritik. Københavns Universitet er en institution med en fri debat, og det bliver der rig lejlighed til også i netavisen, så den tese kan jeg fuldstændig afvise,” siger Ralf Hemmingsen.
Men omlægningen vil få konsekvenser for avisens indflydelse på Københavns Universitet: En læserundersøgelse foretaget af Universitetsavisen i 2004 konkluderer at: “Endnu mindre tilslutning er der til tanken om at erstatte papirudgaven med en netavis og dermed spare udgifter til porto og papir. Så vil avisen ikke blive læst, lyder den entydige tilbagemelding fra fokusgrupperne.”
Avisens redaktør, Richard Bisgaard er heller ikke i tvivl om, hvad omlægningen kommer til at betyde:
“Man vil tabe læsere - mange læsere - især de ældre ansatte, vil være kede af, at den ikke kommer ud som avis mere. Men når det er sagt, så tror jeg godt, at vi vil kunne lave en god netavis,” siger han.
Rektor Ralf Hemmingsen tror dog ikke på udsigterne til læserflugt:
“Nu er det jo en vidensinstitution, vi går på, og derfor ville det da undre mig meget, hvis folk ikke kan finde ud af at opsøge den nye avis via en mail,” siger han.
Dårlig erstatning
En netudgave kan ikke erstatte den trykte avis, og lukningen får betydning for demokratiet på universitetet, mener Pia Mejdahl Daubjerg fra Studenterrådet:
“KU er en kæmpe institution, og Universitetsavsien er det eneste sted, hvor man får overblik og kan kommunikere på tværs. Der er en masse debat om universitetets udvikling, som vil gå tabt, for det er jo ikke alle, der selv går ind og læser en netavis,” siger hun.
Samme holdning har Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant for universitetets medarbejdere:
“Jeg er meget ked af, hvis den skal forsvinde som papirudgave. Det ville være et stort tilbageskridt. Det betyder jo, at man kommer til at følge meget mindre med i, hvad der foregår på KU, og vi har ellers været glade for det talerør, avisen fungerer som,” siger han.
Rektor maner til ro og forsikrer, at den redaktionelle frihed fortsat vil være til stede i netudgaven, og at han nu vil afvente Universitetsavisen og bladudvalgets udspil til udviklingen af det nye netformat.
“Vi er indstillet på at se på deres udspil, og der er bestemt ikke sat punktum for udviklingen,” siger Ralf Hemmingsen.







Kommentarer