Læserne skriver

Avisrabat til folkepensionisterne?

Erik Stubtoft, Snekkersten

Tid efter anden kommer der tal, som fortæller, at gratisaviserne øger deres oplag på bekostning af betalingsaviserne. Det er der sikkert mange årsager til: Gratisaviserne er ofte let læselige med korte nyheder, mindre artikler, færre emneområder osv. Betalingsaviserne er nok stadig kendetegnet ved, at deres baggrundsstof og nyhedsdækning er grundigere.

Når man som forbruger af daglige nyheder gerne vil supplere de elektroniske mediers bidrag med stof, der fortæller om baggrund, udvikling og aktuelle vinkler, så søger man formentlig efter aviser, der klarer den opgave. Jeg ved ikke, hvor mange folkepensionister, der i dag holder en betalingsavis, men hvis man ser på avisernes abonnementspriser kan det undre, hvis tallet er stort.

De store landsdækkende avisers årsabonnement koster omkring 4.000 kr. om året. De store regionale aviser klarer sig med ca. 3.000 kr. Folkepensionen udgør i dag godt 5.000 kr. pr. måned før skat. Så en udbetalt folkepension giver nok ikke mere end ca. 3.500 kr. pr. måned. Sagt på en anden måde: En avis om dagen svarer til en halvanden måneds folkepension.

Mon ikke der er nogle af betalingsviserne, som kunne ønske sig flere folkepensionister som læsere og som kunne give os et godt tilbud på et økonomisk rimeligt abonnement? Det behøver ikke at omfatte alle de gratis tilbud, som ellers følger med - blot avisen kommer.

Et godt tilbud til folkepensionisterne vil sikkert betyde flere læsere, mere debat, flere potentielle annoncekiggere og dermed måske flere annoncekroner til avisen - og vupti, så er rabatten til folkepensionister betalt igen.

Hvor svært kan det være?

Vanskelige forhandlinger om klima

Johannes Lebech (R), medlem af Europa-Parlaments Miljøudvalg

I slutningen af august genoptager vi i Europa-Parlamentet arbejdet med Kommissionens energi- og klimapakke, som gerne skal vedtages inden 2009. Fra Rådet, der også arbejder med pakken, kommer der foruroligende meldinger. Polen forsøger lige nu at skabe en alliance i Rådet, der skal blokere forslaget om, at europæisk industri skal betale for deres CO2-udslip efter 2013. Det er skuffende men forventeligt, at der i Rådet kan opstå modstand mod en konsensus, som prægede forårstopmødet i 2007, hvor EU's 27 ledere meddelte, at EU ville tage en førende rolle i kampen mod den globale opvarmning. Nu hvor de virkelige aftaler skal på plads, kæmper medlemslandene ihærdigt for en klimapakke, der går mindst ud over deres nationale interesser.

I Europa-Parlamentet prøver vi at fastholde det europæiske perspektiv. Rådet bør gør det samme. En uambitiøs klimapakke gavner hverken den globale opvarmning eller EU's forhandlingsposition i København til næste år.

Kødspisning - en hellig ko

Joh Vinding, København N

Mogens Lykketoft retter i Information den 7. august en skarp kritik mod anvendelse af fødevarer til biobrændsel. Lykketoft mener, at denne anvendelse af fødevarer, direkte bidrager til sult i fattige lande. Fokus i forhold til spild af fødevarer bør dog snarere rettes mod kødspisning. Ifølge FAO anvendes ca. 100 millioner ton fødevarer årligt til biobrændsel, men hele 760 millioner ton anvendes til foder til dyr, som opdrættes for kød. Sidstnævnte ville kunne brødføde verdens befolkning 14 gange. I takt med et stigende globalt kødforbrug virker det mere rimeligt at rette blikket mod sin egen tallerken end benzintanken. Alene i Kina er kødforbruget steget med 150 pct. siden 1990. Alligevel spiser en kineser stadig under halvt så meget kød som en dansker. Ser man på den forventede globale befolkningstilvækst, så er det åbenlyst, at der kræves handling. For mange er spørgsmålet om kødspisning en hellig ko, men vi må udfordre vanetænkningen, hvis vi samtidig hævder at have en holdning til global retfærdighed og miljøbeskyttelse.

Kødspisning er en praksis, som er unødvendig og som der er fuldgode alternativer til. Skylder vi den fattige verden en ligelig fordeling fødevarer og ressourcer, så skylder ansvarlige politiske partier en klar strategi for, hvordan vi reducerer forbruget af animalsk protein.

Lovskraft?

Poul Genefke-Thye, Nivå

Der er i den sidste tid sagt og skrevet meget om EF-domstolens afgørelse, og ikke alt har været lige sagligt. I Informations læserbreve fredag den 8. august har to repræsentanter for Radikalt EU-kritisk Netværk et indlæg, hvori de hævder, at EF-Domstolen adskiller sig fra andre domstole ved at lave ny lovgivning. Men det er jo ikke helt korrekt. Retspraksis er en del af de subsidiære retskilder og hvor der ikke er en primær retskilde (lov eller bekendtgørelse), der dækker et forhold, kan en domstolsafgørelse få retskraft (retskonstituerende dom). Lige så vel kan en domstols fortolkning af en eksisterende primær retskilde have retskraft. I begge tilfælde kan en sådan retsforskrift kun kunne ændres ved en ny formel lov. EF-domstolens afgørelse adskiller sig således ikke fra almindelig dansk domstolspraksis.

Mord eller hvad?

Kjeld Thomsen, Valby

Rasmus Popendas drab på Henrik Bjerremand Kristensen blev afgjort med en straf på fire år. Om det er mord eller ej: det var i hvert fald uhyggeligt voldeligt. Hvem slæber sit offer hen til et lysfelt for bedre at kunne tage et billede af sit offer. At trampe på hovedet af sit offer: Hvor kommer det fra - hiphop kulturen?

Normalt tænkende mennesker tager selvfølgelig afstand fra den afstumpede vold.

Men så ser man en ordførende fra SF, der udtaler, at en straf af en vis længde kan ødelægge den indsatte. Er der noget at ødelægge i den forbindelse? Skulle Rasmus Popendas så være frigivet før retssagen? Offeret er jo død, så skide være med ham. Bøddelen skal man vise alle pædagogiske hensyn. Er det virkelig det, SF står for?

Umiddelbart er det min formodning, at nogle socialdemokratiske journalister i DR har brugt sagen til at flytte nogle stemmer fra SF til Socialdemokratiet. For hvor dum kan man være som politiker? Jeg har indtil videre troet, at der kun var 'storbytosser' i Enhedslisten. Men der er åbenbart også en del i SF. Jeg formoder, at hr. Søvndal, får nogle søvnløse nætter, over hans 'storbytosser'.

En afledningsmanøvre

Ole Larsen, København V

Efter øvelser i Atlanterhavet er en stor krigsflåde fra USA, Frankrig og England i ly af olympiaden og inden offentliggørelsen af USA's økonomiske bankerot på vej til at foretage en blokade af Iran - d.v.s. en åbenlys krigshandling ifølge den internationale lov der var gældende indtil Bush og Rasmussen kom til.

Gangsternes overtagelse af den totale kontrol af Hormuzstrædet og dermed Mellemøstens olie er Kina og Rusland ikke så meget for. Derfor opbygger Rusland en slagkraftig flåde i Middelhavet med basishavn i Syrien. Derudover kan de true gangsternes befolkninger med meget effektive biologiske våben. Som yderligere afledning af opmærksomheden fra røvertogtet har USA ladet sit marionetregime i Georgien under den af CIA indsatte Harvard-uddannede præsident, sammen med 1.000 israelske tropper nedslagte 10 russere i Sydossetien og skyde to russiske jagere ned. Så kan 'verdenspressen' beskæftige sig med det imedens. Og den danske verdenspresse i form af en af DR's 'eksperter' var selvfølgelig ikke i tvivl om at var russernes egen skyld, og at det er CIA's mand i Georgien, der er offeret.

Som sædvanlig har Israel mere end én finger med i spillet. Deres plan er at sætte sig på oliehandlen fra det kaspiske bækken via en ledning gennem Georgien, Tyrkiet og Israel til udskibning til Østen fra en havn i Rødehavet.

Fair nok

Claus Münchow, Sønderborg

"Klag over lærerne," sagde Bertel Haarder som opfordring til forældrene i sin første regeringstid (under Schlüter), hvor han jagtede lærere hæmningsløst. Det er fair nok, at det er ham selv, der må rage kastanjerne ud af ilden, nu hvor forældre ligefrem hyrer advokater til formålet.

Måtte han have samme held med sine nye mål, som han havde med de gamle.