UNIVERSITETERNE er blevet til virksomheder i løbet af Helge Sanders snart syv år som videnskabs-minister, og set i det lys er det ganske naturligt, at Københavns Universitet nu vil lukke Universitetsavisen i sin trykte form. For hvorfor skulle ledelsen i en virksomhed bruge penge på at udgive en avis, der har en fri debat og ofte bringer kritiske historier om virksomheden og ledelsens dispositioner?
De penge kunne man jo nok finde ud af at bruge på en anden måde. Det har man for længst set i øjnene på landets øvrige universiteter, hvor universitetsaviserne er blevet til lammefromme og rygklappende reklametryksager med historier om, hvor gode forskerne på det pågældende universitet er. Universitetsavisen er den sidste af sin slags, som man for alvor kan kalde kritisk og uafhængig - og nu hvor Københavns Universitet er i økonomiske problemer, er det ikke overraskende Universitetsavisen, der står for skud. Den bliver til en netavis - og vil dermed miste både læsere og indflydelse.
REKTOR RALF HEMMINGSENS argument for at lukke Universitetsavisen i sin trykte form er enestående. Han henholder sig til universitetets klima-strategi og den angiveligt lavere mængde CO2, som universitetet vil udlede. Da Information i fredags kontaktede universitetet, lød meldingen først, at man ikke have regnet på, hvor meget CO2, det drejer sig om, hvilket siger alt om det hykleriske i argumentationen.
Det kunne universitetets kommunikations-afdeling formentlig også se det uholdbare i, så et par timer senere ringede en forpustet embedsmand og sagde, at man skam havde regnet på det alligevel. 37 ton CO2 - højere kunne man ikke få banket tallet op. Det svarer til, hvad mellem tre og fire danskere udleder om året. Men "mange bække små ...", som Ralf Hemmingsen formulerede det i gårsdagens avis.
Københavns Universitet skal have ros for på flere områder at have taget klimatruslen seriøst. Men når man åbenlyst bruger sin klimastrategi til at dække over en soleklar besparelse, så går glansen mildest talt af - og det sætter resten af universitetets klima-aktiviteter i et fesent lys.
Dertil kommer det uholdbare i at have en rektor, der ikke er mand nok til stå ved sine upopulære dispositioner, men må dække sig under ynkelige undskyldninger og tilmed drive plat på et af tidens mest alvorlige politiske emner.
OG ENDELIG - og vigtigst - kommer det sørgelige i, at der fra den 1. januar ikke længere findes én eneste officiel universitetsavis i Danmark, der tør tage farlige debatter og bringe kritiske artikler, sådan som universitetsaviser traditionelt har gjort.
Det er et glimrende billede på debatklimaet på landets universiteter og en logisk følge af regeringens politik på universitetsområdet, for en god virksomhedsledelse deler jo ikke den slags med offentligheden. Det er - ganske som Københavns Universitets klimastrategi - helt i tidens ånd. Men det er ikke desto mindre uskønt.
