Tvivl om terrormål i Glasvej-sagen

Den tredje danske sag om planlægning af terror gik i gang mandag. Men det erumuligt at sige, hvad målet skulle være, og de tiltalte nægter sig da også skyldige

Danmark eller Pakistan? Spørgsmålet om, hvor et kommende terrorangreb skulle finde sted, er reelt umuligt at besvare efter førstedagen i den såkaldte terrorsag fra Glasvej.

De to tiltalte blev ikke selv afhørt, da den stærkt bevogtede retssag i går gik i gang ved Retten i Glostrup. Men det kom alligevel frem, at de nægter sig skyldige, og at deres produktion af fattigmandssprængstoffet TATP kun var til sjov, som et forsøg på at fremstille deres eget fyrværkeri.

Når afhøringerne af de to tiltalte går i gang, er der bunker af ubesvarede spørgsmål, som kræver en rigtig god forklaring. Hvorfor lå de inde med bombemanualer? Hvorfor snakkede de om at rejse til Pakistan og købe våben? Og hvorfor har PET under en aflytning hørt den ene af de to mistænkte sige, at måske ville "tre-fire stykker dø, måske flere hundrede".

Men flere af oplysningerne peger i vidt forskellig retning, hvis man prøver at identificere et eventuelt bombemål. På den ene side søgte den ene mistænkte på internettet oplysninger om fjernstyrede modelfly og biler og snakkede om, at modelbilen kunne bære en bombe på 10-20 kilo.

På den anden side fandt efterretningstjenesten under en hemmelig ransagning en skitse bag på en kuvert, der med lidt god vilje godt kunne ligne en bus eller en togvogn.

"Det kan, og jeg understreger kan, godt ligne et offentligt transportmiddel og effekten af trykbølgen fra en bombe," som sagens ene anklager, Lone Damgaard, formulerede det.

Og endelig var den ene mistænkte flere gange i kontakt med en mand, der blev instrueret i at rejse til Pakistan og give sig ud for at være turist. Han blev blandt andet forsynet med oplysninger om Danmarks ambassade.

Derfor taler anklageskriftet da også kun om, at de to mistænkte har planlagt et terrorangreb "et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller udlandet".

Indpiskeren

De oplysninger, som anklagerduoen lagde frem, tegnede billedet af den ene mistænkte, den 22-årig HK som den absolutte indpisker. Det var da også ham, der den 30. maj 2007 bragte PET på sporet af hele sagen. Få timer før ankomsten til Kastrup, fik efterretningstjenesten tip om, at HK var på vej hjem fra et ophold i en pakistansk al-Qaeda-lejr. Og da politiet diskret undersøgte hans bagage i lufthavnen, blev opmærksomheden vakt, da de fandt to ledninger og nogle lyspærer rullet ind i en tyrkisk avis. Og derfra gik det stærkt. PET iværksatte en fuld overvågning af både HK og den medtiltalte 22-årige AT. Betjente fulgte dem i det skjulte, HK's lejlighed på Glasvej i København blev overvåget af skjulte kameraer og mikrofoner, deres telefoner blev aflyttet, og deres internetforbindelser blev tappet for oplysninger.

PET kunne således høre, hvordan de to tiltalte udfoldede store bestræbelser på at købe laboratorieudstyr, kemikalier og de særlige tre volts-pærere, der kan bruges som hhv. hjemmelavet sprængstof og detonatorer. Og efterforskerne har formentligt spidset ører, da HK's far, der bor i Pakistan, ringede til sønnen og bad ham være forsigtig. Svaret lød, at HK godt selv var klar over, at han blev overvåget.

Han har dog næppe vidst, hvor tæt et net, PET havde sænket ned over ham. Da de to tiltalte den 1. september fyldte en tusch med TATP og prøvesprængte den i deres egen trappeopgang, filmede de selv braget med en mobiltelefon. Hvad de ikke vidste var, at PET også kiggede med og via et skjult kamera så dem trimle tilbage gennem hoveddøren med et 'Av mine ører'.

Sagen fortsætter på torsdag, og der ventes først dom i slutningen af oktober. ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her