Morales vandt - men kun halvt

Alle sejrede, men ingen vandt - heller ikke præsident Evo Morales. Det er status efter en række folkeafstemninger mandag i Bolivia, hvor der især var fokus på afstemningen om videreførelse af Morales' økonomiske omfordeling.

Morales fik et mandat på 63 procent af stemmerne og erklærede, at han vil fortsætte nationaliseringer og andre socialistiske reformer.

Men der er udsigt til en fortsat magtkamp.

For også præsidentens ærkefjender, guvernørerne i fire velstående delstater, fik tilslutning til at fortsætte deres kurs om at bevare en større del af værdierne i lokalområdet. ritzau/Reuters


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her