Det amerikanske svigt

TBILISI - Ikke mange lande ville finde på at opkalde hovedvejen fra deres hovedstad til dennes internationale lufthavn George W. Bush Boulevard. Men Georgien har strakt sig vidt for at kurtisere verdens eneste tilbageværende supermagt for derved at skaffe sig en forsikringspolice imod Vladimir Putins stadig mere selvbevidste Rusland.

At denne kærlighedsaffære har været noget ensidig, er i disse dage ved at gå op for georgierne til deres store chok. I Tbilisi, en by, som har forsøgt at projicere sig selv som en forpost for det sofistikerede Vesteuropa, er stemningen præget af dyb foruroligelse midt i vedholdende rygter om, at russiske tankkolonner har kurs mod byen.

Vesten har svigtet os til fordel for de hævngerrige russere trods løfter om støtte, lyder den almindelige opfattelse blandt Tbilisis borgere. Storbritanniens regering, som for blot en måned siden fremhævede Georgien som et oplagt land for investeringer og turisme, råder nu alle britiske statsborgere til at forlade landet.

28-årige Thea Bakarashvili siger, at hun og hendes familie er stadig mere opskræmt over de seneste dages udvikling.

"Jeg bor i Temqa, hvor der var et luftangreb i aftes. Vi er meget bange, men vi har ingen steder at søge hen. Jeg er virkelig ked af denne krig, jeg græder over alle de mennesker, som er blevet slået ihjel. Men russerne kan ikke lide os - jeg aner ikke, hvornår de har tænkt sig at indstille angrebene."

Ud over at bevæbne den georgiske hær har det amerikanske militær trænet dets soldater. I 2002, da det amerikanske oprustnings- og militærtræningsprogram blev lanceret, udtalte den amerikanske ambassadør, Richard Miles:

"Vi står sammen i den globale krig mod terrorisme i håbet om at fremme frihed og stabilitet for Georgien og hjælpe jer til at indfri jeres ønsker om at leve i et samfund (...), der er frit for trusler."

Da det kom til stykket, trak den amerikanske regering sine militærinstruktører ud, så snart det første russiske kampfly fløj over Georgien. USA har evakueret flere end 170 af sine statsborgere, og der er planer om yderligere konvojer gennem Armenien. En gruppe amerikanske militærinstruktører har tilbragt deres sidste dage før evakueringen i Sheraton i Tbilisi omkring hotellets swimmingpool. En instruktør indrømmer, at sydossetierne giver amerikanerne skylden for at have leveret georgierne deres arsenal og for at have bistået med at planlægge angrebet på udbryderprovinsen.

"Well, vi leverede jo i al fald deres våben, og det ville da ikke undre mig, om gutterne hjemme i DC vidste, hvad der var under opsejling," sagde han.

Men burde USA så ikke komme sin allierede til undsætning i dets trængselsstund?

"Personligt har jeg det lidt skidt med det, men hvad fanden? Vi kæmper jo allerede i Irak og Afghanistan - vi kan nu engang ikke udkæmpe alverdens krige."

Giorgi Klulelidze, en 27-årig revisor, ryster opgivende på hovedet. "Så de tager altså af sted. Det var ikke fornuftigt af vores regering at sætte så megen lid til et andet land. Jeg kan ikke se, hvordan vi kan vinde det her. Rusland er alt for magtfuldt, og vi kan umuligt kæmpe mod russerne alene. Det er meget deprimerende, men Rusland kommer til at gå ud af alt dette her som den store vinder, mens Georgien bliver sat 10 år tilbage."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen