Georgien og Rusland siger ja til fredsplan

Præsidenterne for både Georgien og Rusland har nu sagt ja til en fredsplan fra EU, der drejer sig om principperne for de fremtidige vilkår i udbryderregionen Sydossetien. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og hans georgiske kollega, Mikhail Saakasjvili, sagde meget tidligt onsdag dansk tid på et pressemøde, at begge sider i striden har sagt god for aftalen.

- Det er en politisk aftale, det er en aftale om principper, sagde Sarkozy på pressemødet i Georgiens hovedstad, Tbilisi.

Aftalen går ud på, at de russiske og georgiske tropper trækker sig tilbage til de positioner, de var i, før striden brød ud sidste uge.
Det skete, da Georgien angreb separatister i Sydossetien, og russerne greb ind for at forsvare dem.

Der er dog enkelte knuder i fredsplanen, som stadig skal afklares, skriver nyhedsbureauet AP. Det drejer sig blandt andet om tilstedeværelsen af de russiske soldater i Sydossetien, som russerne betegner som fredsbevarende styrker.

Fortsat krig på ord
Parterne fortsatte onsdag med at angribe hinanden verbalt få timer efter, at deres ledere havde sagt ja til våbenhvile. Den georgiske præsident, Mikhail Saakasjvili, anklagede på en pressekonference i Tbilisi russerne for fortsat at begå overgreb på georgisk jord, "mens verden taler om fredsforhandlinger og våbenhvile".

Imens fastslog den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i Moskva, at Rusland først vil trække sine soldater tilbage fra georgisk jord, når de georgiske styrker er vendt tilbage til deres baser. 50 russiske kampvogne befandt sig onsdag da også fortsat i den strategisk vigtige by Gori, sagde chefen for Georgiens nationale sikkerhedsråd, Aleksandr Lomaia.Oplysningerne blev prompte afvist fra russisk side.

- Der er hverken russiske fredsstyrker eller andre enheder til stede i Gori, sagde en militærtalsmand til nyhedsbureauet Interfax.
Den sovjetiske diktator Josef Stalins fødeby ligger 25 kilometer syd for udbryderregionen Sydossetien.

Våbenhvilen skal afsluttede en blodig konflikt, som brød ud i sidste uge, da Georgien angreb separatister i Sydossetien, og russerne greb ind for at forsvare dem. Siden angreb de også mål i Georgien. Så sent som tirsdag omkom en hollandsk kameramand og en georgisk journalist ved angreb i Gori.

Sergej Lavrov sagde onsdag, at fredsplanen kun kan træde i kraft, hvis Sydossetien og den anden georgiske udbryderregion Abkhasien bakker op om den, og samtlige parter underskriver en bindende aftale.

Ekspert spår våbenhvile gode chancer
Der er gode muligheder for, at våbenhvilen mellem Georgien og Rusland kommer til at holde. I hvert fald på kort sigt. Sådan lyder vurderingen fra Ruslandekspert Flemming Splidsboel fra Forsvarsakademiet på trods af, at Rusland og Georgien fortsætter krigen på ord.

Våbenhvilens hovedpunkter understreger, at der - ud over en indstilling af kamphandlingerne - også indledes internationale diskussioner om udbryderregionerne Sydossetiens og Abkhasiens status og sikkerhed.

- Våbenhvilen kan godt holde hjem. Rusland må være tilfreds, fordi aftalen efterlader dem mere alene på banen. Og Georgien kan ikke rigtig gøre så meget. Det ville være selvmord at fortsætte eller genoptage kamphandlingerne, siger Flemming Splidsboel til Ritzau.
Men problemerne er dog langt fra løst, påpeger han.

- Det er svært at se en politisk løsning på længere sigt. Grøfterne mellem parterne er blevet gravet dybere i løbet af den seneste uge, og man skal heller ikke glemme, at Rusland også står med uløste problemer, siger han.

- For det første tror jeg, at også Rusland har forregnet sig ved at gå så hårdt til værks. Det kan godt give bagslag og Georgien tættere på et Nato-medlemskab. Og så har russerne jo stadig ikke nogen klar løsning på, hvad man overhovedet vil med Sydossetien, understreger han.

- Russerne ønsker jo ikke, at Sydossetien bliver en del af Rusland. De ønsker heller ikke, at regionen bliver selvstændig, og man kan jo ikke have disse såkaldte fredsbevarende russiske sikkerhedsstyrker udstationeret til evig tid, siger Splidsboel.

/ritzau/AP