Henrik Herløv Lund ude af kurs - regeringen på rette kurs

Regeringen er garant for en fornyelse af det danske velfærdssamfund, fordi vi sætter hensynet til det enkelte menneske i centrum frem for hensynet til systemerne

I en både udokumenteret og ensidig kronik her i avisen retter Henrik Herløv Lund fra Den Alternative Velfærdskommission en kritik mod regeringens uddannelsespolitik såvel som synet på velfærdssamfundet.

Således påstår forfatteren, at regeringen fører en politik, der søger at "rehabilitere markedet på velfærdsstatens bekostning" - og at regeringen, gennem sin økonomiske prioritering har signaleret, at "den offentlige sektor og beskæftigelse her har lavere status".

Med disse urigtige påstande konkluderer Henrik Herløv Lund, at den liberale politik er på fejlkurs.

Tillad mig at præsentere nogle enkelte fakta. Sammenlignet med tiden før regeringen overtog ansvaret i 2001 er der i dag knap 45 mia. kr. mere til offentlig velfærd. Ledigheden er mere end halveret med omkring 90.000 flere i beskæftigelse. Vi bruger 21 mia. kroner mere på sundhedsområdet end i 2001. Regeringen har fremlagt og fået tilslutning til en kvalitetsreform med talrige initiativer til en bedre offentlig service og med investeringer på 50 mia. kroner frem til 2018 i en særlig kvalitetsfond. Vi har skabt danmarkshistoriens største investering i forskning, uddannelse og udvikling, vi har forhøjet ældrechecken, o.s.v.

Velfærdssamfundet er bestemt ikke under afvikling. Det er tværtimod under udvikling - og med det borgerlige, liberale Danmark ved roret.

Regeringen er garanten for en fornyelse af det danske velfærdssamfund, fordi vi sætter hensynet til det enkelte menneske i centrum frem for hensynet til systemerne. Derfor har Henrik Herløv Lund misforstået, hvad det liberale tankegods egentlig indebærer.

For liberalisme handler grundlæggende om at skabe størst mulig frihed og flere muligheder for det enkelte menneske.

Det er også grunden til, at regeringen har sat fokus på nye eliteuddannelser for særligt talentfulde studerende på universiteterne. For vi skal motivere de unge til at udvikle deres talent til gavn for dem selv og for Danmark.

Forhåndindtagethed

Samtidig vil vi forstærke indsatsen mod den såkaldt sociale arv i de videregående uddannelser. Undersøgelser viser, at børn fra ikke-boglige hjem har lavere sandsynlighed for at tage en universitetsuddannelse sammenlignet med børn fra akademiske hjem. Denne tendens vil vi gøre op med, så alle der har lysten og evnerne kan tage en videregående uddannelse.

Endelig vil vi frafaldet til livs på de videregående uddannelser - et frafald som på nogle fag har rundet de 30 procent. Det er hverken til glæde for den enkelte studerende eller for samfundet, der bruger mange ressourcer på studiepladser. Værktøjet er bl.a. de nye skærpede adgangskrav til universiteterne, som også Henrik Herløv Lund kritiserer voldsomt i sit indlæg.

I stedet for at beskrive regeringens politik på baggrund af forhåndindtagede meninger og påstande af det liberale tankegods - så burde Henrik Herløv Lund bruge mere tid på at studere den faktiske udvikling og de reelle resultater. Det ville styrke tilliden til både forfatteren og Den Alternative Velfærdskommission.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Det er squ da reneste vås og største omgang vrøvl jeg nogensinde har læst, hvis der er nogen her i verden der sætter systemet i centrum frem for det enkelte menneske, så er det da den borgerlige regering. Aldrig er der lavet så mange love og regulativer som i den borgerlige regerings tid og aldrig har der været så megen kontrol af os borgere, aldrig har der været så lidt tillid til det enkelte individ og dets dømmekraft, vi har snart love der regulerer hvordan vi går på lokum. Hvilken planet lever den mand på? Og er han en mand eller blot en robot, med en indbygget båndoptager der lirer den samme besked af gang efter gang.

Ja, avisen kan jo snart dårligt nok sige nej når en minister gerne vil skrive lidt i den........

Jeg er ikke i tvivl om de gode intentioner, men jeg er til gengæld i tvivl om de ræsonnementer, der ligger til grund for de handlinger, som regeringen foretager.
Jeg vil specifikt gribe fat i det med den sociale arv og de skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser:
"Undersøgelser viser, at børn fra ikke-boglige hjem har lavere sandsynlighed for at tage en universitetsuddannelse sammenlignet med børn fra akademiske hjem. Denne tendens vil vi gøre op med, så alle der har lysten og evnerne kan tage en videregående uddannelse."
Problemet med en stor del af adgangskravene er nemlig, at gymnasieeleverne skal tage stilling på et ret så tidligt tidspunkt. Og med mindre man som 15-årig er usædvanlig afklaret med sit karriere- og dermed uddannelsesvalg, så er det netop dem, som kommer fra velinformerede hjem, der har de bedste muligheder for at sikre sig optimale betingelser for at kunne komme ind på så mange uddannelser som muligt. Netop DE unge har nemlig ofte forældre, som har nemmere ved at sætte sig ind i de finurligheder, der er i systemet og benytte den viden til at tage 'en alvorlig snak' med deres poder, så disse får de bedst mulige betingelser for deres fremtidige studievalg.
For en som Sander, de fleste af hans ministerkolleger og ikke mindst de fleste embedsmænd, kan det muligvis være svært at sætte sig ind i. Det bygger jeg på at de fleste statskundskabere, jeg kender, har vidst, at de ville læse statskundskab eller lignende fag siden de gik i folkeskolen (og de fleste i den statslige forvaltning har læst statskundskab eller jura omend jeg godt ved, at det ikke gælder for Sander, som dog også træf et tidligt uddannelsesvalg). Dermed har de også meget præcist vidst, hvad de skulle vælge i gymnasiet.
Modsat eksempel er en som mig, der tog de fag, der inspirerede mig mest i gymnasiet, for noget skulle jeg jo vælge efter. Nu står jeg (forhåbentlig) snart med en ph.d. i hånden, men jeg ville ikke kunne være kommet ind på mit studie i dag, fordi jeg ikke valgte rigtigt i gym.
Jo, det er muligt, at jeg ville have valgt anderledes, hvis jeg havde været underlagt nutidens optagelseskrav, men det er lige så muligt, at jeg - der er mønsterbryder - ville have gjort det, som jeg følte for dengang, fordi det var det eneste, jeg mente, ville sikre mig mod at blive studietræt allerede i gymnasiet. Og jeg, med samt en del af mine mønsterbrydende bekendte, havde ikke forældre, der ville have kunnet overskue konsekvensen af mine valg dengang, så jeg er glad for, at jeg kunne vente med at træffe valget til jeg blev et par år ældre end 15.
Så det er farligt at sammenkæde social arv og adgangskrav. Ligesom det også er farligt at konkludere, at hvis man hæver adgangskravene, så får man mindre frafald.
Hvilke konklusioner der ellers også er farlige, vil jeg håbe, at nogen sætter sig ned og tænker grundigt over, samtidig med, at de forsøger at lade være med at være helt så politisk idealistiske i netop den del af uddannelsespolitiken.

Jeg kan kun erklære mig enig... "mennesket i centrum i stedet for systemer" ... ÆVL!

Sander vil komme frafaldet til livs ved at sænke optaget. Det er jo genialt. Må man foreslå ministeren, at sænke optaget til nul, så vil frafaldet ligeledes blive nul!