Ceremonier uden religion til folk, der lever uden Gud

Da hun gik op ad kirkegulvet, var hun i hvid brudekjole, slør og bare fødder.

De ville have været gift i en skov. De ringede til kommunen. De talte længe om det, men alligevel blev de traditionelt viet i kirken, selv om hverken Ina Lüders eller hendes mand, Lasse Lüders er kristne.

“Vi snakkede med præsten, og pludselig fandt vi en hvid kjole, og så stod vi meget pæne foran den her præst. Så gik jeg barfodet ind i kirken. Bare for at vise, at der var lidt af os tilbage,” fortæller den 30-årige historiefortæller.

“Vi manglede ikke Guds velsignelse, men vi ville gerne have de højtidelige ceremonier og kærlighedsbudskabet omkring vores bryllup. Det er der desværre ikke tradition for andre steder end i folkekirken.”

Dilemmaet er velkendt for stadig flere danskere, som mangler ceremonier til at markere livets store glæder eller sorger, men har fravalgt Gud i deres tilværelse, mener forfatter og antropolog Dennis Nørmark.

Dennis Nørmark er én af seks stiftere af organisationen Humanistisk Samfund, der fra 29. august officielt vil arbejde for sekulære ceremonier. Navngivning og konfirmation, bryllupper og begravelser skal kunne foretages ‘konsekvent gudløst’ af professionelle celebranter, som forkynder humanistiske værdier om lighed og kærlighed, respekt og tolerance.

“Et bryllup er en kærlighedserklæring mellem to mennesker, og deri ligger nogle juridiske, moralske og følelsesmæssige forpligtelser. Hvis man løsriver ceremonierne fra kristendommen, finder man ud af, at det er almenmenneskelige vilkår, der ligger til grund for dem. Religionen er bare en overbygning,” siger Dennis Nørmark.

Humanistisk Samfund vil have kirken adskilt fra staten, og folkeskolens kristendomsundervisning skiftet ud med religions- og livssynsundervisning.

“Vi vil afskaffe den ‘statsautoriserede overtro’, hvor folkekirken er et politisk ledet embedsværk. Monopolet skal brydes, så Folkekirken skal konkurrere med andre trossamfund på lige vilkår,” siger Dennis Nørmark.

Religion er naiv overtro

Humanistisk Samfund begyndte for nogle måneder siden som en gruppe på det sociale internetforum Facebook, hvor enkelte interesserede henvendte sig. Efter initiativtager Niels-Jørgen Koordt og Dennis Nørmarks kronik, ‘Et liv uden Gud - og ceremonier uden religion’ i Berlingske Tidende den 10. august, begyndte medlemmerne dog ‘at vælte ind’, fortæller Dennis Nørmark.

“Humanistisk Samfund er en organisation for mennesker, der lever uden gud, og som ønsker at leve dette gudløse liv konsekvent. Ikke fordi vi hader religion, men fordi religiøse ytringer forekommer os aldeles indholdsløse eller ganske enkelt som udtryk for naiv overtro,” står der i kronikken, der fortsætter:

“Humanistisk Samfund vil arbejde aktivt for, at Danmark bliver et samfund, hvor religion er et aktivt tilvalg - i stedet for et aktivt fravalg, hvor børn i dag skal fritages for kristendomsundervisning i skolen.”

“Vi ønsker et fag, som indeholder både religion og alternative livssyn. Et religions-/ idehistorisk fag, der tager generelle værdisæt op i stedet for at hovedvægten ligger på kristendommen,” siger Dennis Nørmark.

Kristendommen invaderer privatlivet med religiøse symboler i det offentlige rum og religiøse personer i klasselokalerne, der tvinger børn til fravalg frem for tilvalg af kristendommen. Når man kalder et fag for kristendom, så har man også mulighed for at blive fritaget for det, og det betyder, at mange børn ikke får undervisning i hverken kristendom eller andre livssyn, mener Dennis Nørmark.

“Præsterne skal ikke have lov til at forkynde i skolen gennem kristendomsundervisning og konfirmationsforberedelse. Den dag, præsterne forstår, at de ikke har noget at gøre i folkeskolen, så trækker vi også følehornene til os. Men så længe at de har lov til at gøre det, vil vi også have lov til at gøre det. Det er min personlige holdning, at det er professionelle lærere, der tager sig af folkeskolen, det skal hverken vi eller præsterne blande sig i,” siger Dennis Nørmark.

Humanister i verden

I Storbritannien og Tyskland, Sverige og Norge udfører professionelle celebranter allerede humanistiske ceremonier. Det norske Human-Etisk Forbund har eksisteret siden 1950’erne og har i dag 72.000 medlemmer, og i 2004 afgjorde FN’s Menneskerettighedskomite, at den norske folkeskole skulle have religionsundervisning i stedet for kristendomskundskab. Derfor fik norske skoleelever faget ‘Religion, Livssyn og Etik’ på skemaet fra dette skoleår.

Nytårsaftensdag i 2004 blev det første par humanistisk viet, men først i 2007 blev loven om indgåelse af partnerskab ændret, og det første ukristelige norske par indgik humanistisk partnerskab den 5. maj 2007.

En celebrant uddannes gennem Humanistisk Samfund til at afholde ceremonier omkring navngivning og konfirmationer, bryllupper og begravelser. Ved brylluppet læser celebranten en partnerskabserklæring og en personlig tale op, som er lavet sammen med parret. Der kan være digte, musik og kulturindslag, ‘så længe profilen er humanistisk og ikke indeholder andre livssyn’, står der på den norske søsterforening Human-Etisk Forbunds hjemmeside.

Tomme verdslige ritualer

Humanistisk Samfund har dog ikke tænkt sig at slås med præsterne om kirkens rum til ceremonierne, og et kirkekapel ved begravelser er en kommunal bygning, som alle kan bruge.

“Vi vil gerne holde ceremonierne på steder, der taler til et ophøjet æstetisk instinkt, altså en flot herregård eller en skov, men så kan der gå lidt naturreligion i det, og det er ikke vores ambition. Det kan også være hos folk selv. En begravelse vil dog altid foregå i et kapel, hvor vi vil bede om, at korset tages ned af væggen,” siger Dennis Nørmark.

Borgerlige ritualer dukker op fra tid til anden, mener biskop i Århus Stift, Kjeld Holm, og derfor opfatter han ikke Humanistisk Samfund som hverken særlig originalt eller nytænkt. På trods af den humanistiske bevægelses popularitet i flere europæiske lande tror han stadig på Folkekirkens berettigelse.

“Jeg er ikke bekymret for, at det vil udkonkurrere de kirkelige ritualer,” siger Kjeld Holm. Først og fremmest fordi Folkekirken igennem mere end 1.000 år har været grundlaget for det danske samfund, men også fordi, kirken og Gud føjer indhold til vores ritualer, mener Kjeld Holm.

“Jeg har været til verdslige begravelser, og det er noget af det mest indholdstomme. Hvis et brudepar skal holde en tale for sig selv, så er personerne i centrum frem for det sande ritual, hvor det er noget større, der er i centrum. Det er det, der gør de kirkelige ritualer meningsfulde,” siger Kjeld Holm, som i dag sjældent vier brudepar, men har været sognepræst i mere end 20 år.

Vigtige ritualer

“Jeg plejer at minde brudeparret om, at det er Vorherre, der er i centrum, ikke dem selv, og det ligger der en vældig befrielse i, for vi har selvoptagethed nok i moderne kultur. Det er det bærende i den kirkelige kultur, at alt ikke står og falder med det enkelte menneske,” siger Kjeld Holm.

Enten er Folkekirken blevet så ligegyldig for mange mennesker, at de er passive medlemmer, eller også magter den at rumme kulturkristne, der reelt ikke tror på Gud, men mangler et pænt sted til dåben. Uanset det har en organisation som Humanistisk Samfund absolut en fremtid som konkurrent til Folkekirken, vurderer lektor i sociologi fra Aalborg Universitet, Michael Hviid.

“Vi har længe haft et opgør med indholdet og udformningen af Folkekirken og ritualerne, som har ledt til borgerlige begravelser og borgerlige vielser. Derfor er det tiltrængt med valgfriheden,” mener Michael Hviid, der er uenig i, at ritualer nødvendigvis skal have et religiøst indhold.

“Ritualerne er vigtige rammer om dåb, konfirmation, ægteskab eller død, som forbinder mennesker til noget større end dem selv - en tradition, en fortælling, en kosmologi. De skaber forudsigelighed og tryghed, samtidig med at de begrænser valgfrihed. På den måde giver ritualer både rum til at være, samtidig med at dette rum er fastlagt på forhånd,” siger Michael Hviid.

Hvad Gud har føjet sammen

Et år efter Ina Lüders og hendes mand blev gift, fik de en lille dreng, som - på en eller anden måde - skulle hedde Karlo.

“Folk begyndte at minde os om at få en kirketid til dåb, men han skulle ikke døbes, fordi det ville betyde, at vi gav ham en tro, som vi ikke selv har,” fortæller Ina Lüders.

De holdt en lille, meget personlig ceremoni i haven. Karlo ville have haft familiens dåbskjole på, hvis den ikke havde været for lille. Han fik en blomsterkrans på hovedet. Nære venner stod fadder og overrakte et bevis på, at de ville tage ansvaret for at opdrage Karlo efter deres værdier, hvis forældrene skulle gå bort.

“Vi tror på kærligheden, på mennesket eller tilliden til hinanden. Det er sjældent, at vi tror på én Gud, for så har vi fravalgt alt andet. Ordene er smukke, men de er fra en anden tid,” siger Ina Lüders.

Ina Lüders er ikke i tvivl om Humanistisk Samfunds eksistensberettigelse: “Hvad kan man andet end at sige ja? De humanistiske værdier kan alle mennesker bekende sig til. Det ville jeg 100 procent vælge, hvis muligheden havde været der. Når vi går i kirke to gange om året, så er det højtider, hvor vi enten mødes i stor sorg eller stor kærlighed. Det er bare ærgerligt, at det kun skal være i kirken,” mener Ina Lüders.