Én har lagt et brændende svensk flag på youtube. En anden synger om skuffelsen over Fredrik Federley fra Centrumdemokraterne: “Jeg stolede på dig, jeg troede du var et ordentligt menneske,” lyder det om politikeren, der først havde sagt, han ville stemme nej, men endte med et ja. “Stoppa FRA,” er der blevet råbt igen og igen i gaderne i Malmö, Helsingborg, Göteborg og Stockholm, hvor tusindvis af mennesker i løbet af sommeren er stimlet sammen for at protestere. “Stoppa FRA.” Eller: stoppa Lex Orwell, som svenskerne også kalder den nye overvågningslov. For de ser George Orwells 1984 i FRA-loven, der kort før sommerferien blev vedtaget i Riksdagen med et lille flertal på 143 stemmer for og 138 imod. Det er en lov, der fra den 1. januar 2009 gør det muligt for Försvarets Radioanstalt (FRA) at aflytte og læse al kommunikation, som krydser landets grænser via kabel i stedet for, som nu, via radio. Det betyder, at hver eneste fax, sms, telefonsamtale og e-mail fanges i FRA’s computere og automatisk bliver scannet for kodeord, der bestemmer om kommunikationen skal manuelt igennem FRA’s medarbejdere. Sjældent har en lov affødt så store protester, siger Henrik Brors, politisk redaktør ved dagbladet Dagens Nyheter.
“Det var et chok for politikerne, ingen havde forventet den her reaktion fra opinionen. Man har troet, at man kunne haste loven igennem, inden Riksdagen gik på sommerferie, og så ville debatten være forstummet, når de mødte udhvilet ind igen bagefter.”
Sådan plejer det jo at være. Men ikke denne gang. Seks millioner protestmails er siden havnet i de svenske politikeres inboxe. Meningsdannere, bloggere, partiernes ungdomsforbund, Sveriges Advokatsamfund, det svenske journalistforbund - overalt siger man det samme, nemlig at loven truer den personlige integritet, at sikkerheden og kontrollen ikke er tilstrækkelig, at journalisternes kildebeskyttelse går fløjten, at juristernes klientbeskyttelse svækkes, og at loven nemt kan misbruges. Ja, kritikken kommer endda fra den borgerlige regerings egne politikere.
“For første gang bliver det i Sverige lovligt at aflytte personer, der ikke er mistænkt for nogen forbrydelse. Læs sætningen igen: Det bliver lovligt at aflytte personer, der ikke er mistænkt for at have begået nogen forbrydelse. Denne gang taler vi ikke om Yemen, Nordkorea eller det gamle Østtyskland. Denne gang taler vi om Sverige. I dag,” skrev Dagens Nyheter i en leder, der opfordrede politikerne til at stemme nej.
14 kommunalpolitikere fra regeringspartiet Moderaterna sendte i sidste uge deres protestbrev til Riksdagen, og den i forvejen upopulære regering er blot blevet endnu mere upopulær.
“Den giver en myndighed adgang til et totalbillede af den elektroniske kommunikation, der går ind og ud af landet. I princippet kan man kortlægge en hvilken som helst organisation, uden at der er det nødvendige medborgerretslige beskyttelsesnet. Medborgernes sikkerhed og integritet er den svageste del af lovgivningsarbejdet,” siger Wilhelm Agrell, professor i efterretningsanalyse på Research Policy Institute ved Lunds Universitet. Det er Karin Enström, der sidder i forsvarsudvalget for Moderaterna ikke enig i.
“Man har en tilsynsmyndighed og en kontrolmyndighed. Nu har Riksdagen afleveret en bestilling om, at kontrollen skal forstærkes med flere kontrolfunktioner, så dem, der kontrollerer, også bliver kontrolleret,” siger Karin Enström.
Stol på os
Forsvarsministeren bliver ved med at sige, at man skal stole på de svenske myndigheder, og forsikrer, at hensigten ikke er at aflytte alle svenskere. Men sådan bliver det, mener Mikael Nilsson fra protesthjemmesiden stoppafra.nu.
“Det er jo ikke sådan, et demokrati fungerer, men i kraft af en effektiv magtdeling. Det kan godt være, at den nuværende regering har gode intentioner om f.eks. at bekæmpe terror. Men hvad hvis regeringen om 20 år består af ekstreme nationalister og har adgang til sådan et værktøj?” spørger han.
Hidtil har FRA kun overvåget via radio - indtil 80’erne via antenne, siden via satellit. Tidligere kunne man aflytte al kommunikation på den måde, men i dag giver det kun adgang til to procent, da det meste nu foregår via kabel. Med den nye lov får FRA adgang til de øvrige 98 procent.
“I virkeligheden bliver området for første gang reguleret. Tidligere blev overvågningen styret efter aksiomet, at æteren er fri, dvs. at alt via radiobølger er frit for dem, der har den tekniske udrustning til at opsnappe det. Og befolkningen har indtil nu været lykkeligt uvidende om, at den blev aflyttet,” siger Wilhelm Agrell. Desuden kunne efterforskningen foregå hemmeligt uden at blive forelagt Riksdagen. Men i dag skal teleoperatørerne hente information og give den videre til FRA, for uden lov kan man ikke pålægge virksomhederne at udlevere den. Det gør loven til et helt nødvendigt redskab for efterretningstjenesten, ifølge forsvarsminister Sten Tolgfors. Hverken han eller forsvarsministeriet ville kommentere loven over for Information, men da han chattede med formiddagsavisen Expressens læsere, sagde han:
“Vi har brug for så gode efterretninger som muligt om trusler mod Sveriges sikkerhed. Vi har brug for viden om international terrorisme, vi har brug for viden om fremmede aktørers interesse for svensk højteknologi, om trusler mod vores tekniske infrastruktur og viden om kriser og konflikter i vores omverden.”
Det er desuden meningen, at de svenske efterretninger skal kunne byttes eller ‘sælges’ til andre lande.
Befolkningens mistro
I løbet af sommeren har forsvarsministeren bedyret, at det kun er den kommunikation, der går ud over Sveriges grænser, der automatisk filtreres i FRA’s computere. Men det rammer langt hårdere, end ministeren tør indrømme, siger Clarence Crafoord, chefjurist ved Centrum för rättvisa (retfærdighed, red.), der netop har sendt loven til prøvelse ved EF-Domstolen.
“Det her handler om retten til personlig integritet. Såvel for svenskere som for andre landes medborgere. Svenskere der f.eks. bruger Gmail, Hotmail og Yahoo, hvis servere står i USA, vil blive ramt af det her,” fortsætter han og påpeger, at hvis du sidder i Stockholm og skriver en e-mail til Malmö fra din Gmail-konto, så går den via USA og bliver automatisk scannet af FRA’s computere. Europakonventionens rettigheder, og dermed retten om personlig integritet, gælder desuden alle Europas borgere, og den rettighed bliver krænket af den svenske lov, hvis en person uden for Sverige mailer eller ringer til Sverige. Hvis du sidder i København og sender en mail til Helsinki, kan du heller ikke være sikker på, at den ikke ryger igennem FRA’s computere, for det er kapaciteten der afgør, hvilken vej den går, pointerer Crafoord, der allerede nu ser lovens konsekvenser, nemlig en stærk mistillid til staten fra den svenske befolkning.
Velgørenhedsorganisationer siger, loven vil skade deres arbejde, især organisationer der samarbejder med kontroversielle regimer, idet tilliden kan svækkes af risikoen for, at kommunikationen havner i svenske eller andre landes efterretningstjenester. Erhvervsledere har udtalt i pressen, at loven vil få økonomiske konsekvenser, da udenlandske virksomheder vil undlade at investere i Sverige. Google har meddelt, at man ikke vil investere i nye servere på svensk jord, ligesom finske Telia Sonera vil flytte sine servere til Finland.
Men vigtigst af alt er spørgsmålet om at give en regering et værktøj, der lovliggør, at en myndighed kan aflytte alle medborgere, mener Mikael Nilsson. Ligesom flere andre kritikere gør han opmærksom på det såkaldte PKU-register, hvor man siden 1975 har indsamlet blodprøver fra landets nyfødte. I mindst tre tilfælde er der afveget fra reglen om, at blodprøverne kun må bruges til forskning - en af gangene var, da politikeren Anna Lindhs morder skulle identificeres.
“Det viser bare, hvor nemt det er at afvige fra hensigten, når der kommer en ekstraordinær situation,” siger han. For vil man ikke tage alle midler i brug, hvis der kommer et terrorangreb?
En ny tid
Det var netop muligheden for terrorangreb, der fik politikerne til at diskutere loven i sin tid, siger politisk redaktør Henrik Brors. Efter terrorangrebene 11. september gik de fleste lande i gang med udredninger om at forhindre terrorisme. I 2003 fremsatte den daværende socialdemokratiske minister et lovforslag på baggrund af en udredning, der konkluderede, at man havde brug for overvågning i kabel.
“Det blev et følsomt emne, der blev diskuteret længe. Kort før valget i 2006 besluttede socialdemokraterne, at det ikke var et spørgsmål, man ville gå til valg på,” siger Henrik Brors. Dermed fik den nye borgerlige regering ansvaret for loven, som der for et år siden blev stemt om i Riksdagen. Idet der kræves fem sjettedeles majoritet i spørgsmål om menneskerettigheder, blev loven taget af i et år, indtil der igen blev stemt den 18. juni 2008. Den borgerlige alliance stemte for, oppositionen med Socialdemoraterne, Miljöpartiet og Vänsterpartiet stemte imod. Hvorefter debatten bragede løs.
“Lige pludselig var der kæmpe ballade, der formentlig skyldes, at det har været så stor en diskussion blandt politikerne. Normalt bliver spørgsmål om efterretningstjeneste og overvågning holdt i forsvarsudvalget. Men pludselig var der konflikt mellem forsvarsministeriet og justitsministeriet, der havde kritiseret loven. Ja, der blev endda splid internt i partierne,” siger Henrik Brors og henviser til, at Moderaterna er delt op i en liberal fløj med fokus på personlig integritet og en konservativ fløj, der står på forsvarets side.
Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen havde så travlt med at få loven igennem, mener Mikael Nilsson fra stoppafra.nu. Riksdagen tog loven op den 17. juni, sendte den til ombehandling i forsvarsudvalget og vedtog den allerede den 18. juni.
“Politikernes håndtering af sagen tyder på, at man har haft noget at skjule. Man har pisket rigsdagsmøderne igennem uden for meget diskussion,” siger Mikael Nilsson.
Men det kom der efterfølgende, og de stærke reaktioner tyder på, at Sverige er på vej ind i en ny tid, fortæller efterretningsforskeren Wilhelm Agrell. Tidligere rettede den svenske efterretningstjeneste blikket mod Sovjetunionen, og svenskerne stolede på politikerne, når de sagde, at det var nødvendigt med overvågning. Sverige var neutralt og dermed ikke en del af Vestalliancen. Man oplevede sig ikke kun materielt, men også følelsesmæssigt som enormt sårbar, siger han.
“Desuden var der i Sverige meget stor tillid til myndighedernes gode vilje og intentioner. Man har på en anden måde end i andre lande været parat til at acceptere, at myndighederne får fat i personinformation for det fælles gode, og man har stolet på, at myndighederne ikke misbruger denne information. Den tanke går tilbage til Sverige som det gode samfund, Folkhemmet, som politikerne er garant for.”
Og derfor griber politikerne fat i den gamle argumentation om de gode hensigter.
“Men det er et svagt argument, når man taler i konstitutionelle termer, for så kan vi lige så vel afskaffe grundloven. Den har vi jo netop, fordi vi ikke kan vide, hvad den udøvende magt kan få af ideer i fremtidige situationer. Resultatet bliver et efterretningsvæsen uden legitimitet i befolkningen, og det ender aldrig godt.”
Venter på EU
En risiko, Anne Ramberg, generalsekretær i Sveriges Advokatsamfund ser allerede nu.
“Med den lov, der er nu, risikerer befolkningen fuldstændigt at miste tiltro til sine politikere og til myndighederne,” siger Anne Ramberg, der kalder loven for “under standard”. For det første rækker den alt for vidt. Der er ikke tilstrækkelig kontrol af systemet, og det muliggør parallelle systemer; f.eks. at sikkerhedspolitiet og tolden får fat i informationer fra FRA i stedet for at gå til en domstol. Noget, Karin Enström, der sidder i forsvarsudvalget for Moderaterna langt fra er enig i:
“Det er en misforståelse, at den er meget bred, og det kommer til at blive endnu tydeligere, når regeringen til efteråret kommer med ændringer til loven, hvor den vil angive specifikt til hvilke formål, der må bruges overvågning. Det skal vedrøre Sveriges sikkerhed og ydre trusler, det skal være vigtigt, da vi har risikoen for at integriteten bliver krænket.” siger hun.
Anne Ramberg mener desuden, at loven truer vores grundlæggende ytrings- og trykkefrihed.
“De lappeløsninger, man prøver at lave, gør den ikke bedre. Selvfølgelig skal man have en effektiv efterretningstjeneste, men man må have en lovgivning, som opretholder de krav, man stiller til et civiliseret samfund,” siger Anne Ramberg.
Her er det især de vide rammer, chefjurist Clarence Crafoord ser som problem, for det er ifølge ham fuldstændig uklart, hvad man efterforsker.
“Man skal efterforske forsørgelseskriser, økologisk ubalance, miljøtrusler, religiøse konflikter, valuta og rentespekulation etc. Så spørger man sig selv: hvad er en økologisk ubalance, hvad er en miljøtrussel? Er det alger i Østersøen, er det drivhuseffekten? Ikke engang politikerne ved det,” siger han.
Det skyldes en ny vaghed i trusselsbilledet, siger Wilhelm Agrell. Tidligere kom truslen fra Sovjetunionen, men i dag kan man ikke entydigt identificere, hvad truslen består i, og hvor den kommer fra. Og det ender i et borgerretsligt dilemma. For at staten skal kunne beskytte medborgerne, skal staten kunne efterforske det, man ikke kender, og dermed kommer staten til at overtræde befolkningens integritet.
Netop derfor føler Clarence Crafoord sig overbevist om, at den svenske stat vil få en EU-dom for loven i lighed med den, den britiske stat fik den 1. juli. Ifølge Europakonventionen skal det fremgå tydeligt, hvem der risikerer at blive udsat for efterforskning, men i Sverige kan det, lige som i Storbritannien, ifølge den nye lov være alle, der bruger elektronisk kommunikation; hver eneste fax, telefonsamtale og e-mail kommer til at ryge automatisk igennem FRA’s computere.
Til efteråret kommer regeringen med en række ændringer til loven.
Kommentarer