Stadig verdens største stormagt

Verden forandrer sig, og nye lande rejser sig, men supermagten USA består, skriver Fareed Zakaria i sin nye bog, der gør op med myten om USA's fald som supermagt

Det er en anmelderkliché at skrive det, men det er rigtigt at skrive om Fareed Zakarias seneste bog. Hvis læsere af bøger om international politik og USA post-Bush kun har tid til at læse én bog i år, er der ingen vej uden om The Post-American World. Ikke fordi bogens pointer er usædvanligt originale, men fordi Zakaria hamrer en tyk pæl igennem en af tidens mest populære forestillinger. Nemlig den om USA's fald som verdens mest magtfulde nation.

Forfattere som både den tidligere Economist-redaktør Bill Emmott og politologen Parag Khanna har skrevet om, hvordan Kina trækker sig op på den internationale scene, mens USA trækker sig selv ned.

Zakaria er ikke enig. Langt fra. USA befinder sig måske nok i en krise, men den er af politisk karakter, den er ikke uoprettelig, og den har intet med tidligere supermagters tab af magt at gøre, lyder Zakarias svar.

Økonomisk fundament

Den britiske statsmand Leo Amery så i 1905 på en globus og skrev så i en aviskommentar:

"Hvordan kan vores små øer fremover konkurrere med så mægtige og rige nationer som USA og Tyskland, der er dobbelt så store som os?" Få år efter var det britiske imperium fortid, skriver Zakaria:

"I dag er der mange amerikanere, der stiller sig selv det samme spørgsmål; særligt i forhold til USA's relation til Kina."

Men uanset hvor dårligt det måske ser ud efter næsten otte år med præsident Bush, har USA's nuværende situation intet at gøre med de problemer, der rev det britiske imperium fra hinanden. Det britiske imperiums fald startede med Boer-krigen og en regering, der pludselig stod uden venner på den internationale scene. Men USA's krige i Irak og Afghanistan er slet ikke at sammenligne med Boer-krigen, og - slår Zakaria igen og igen fast - USA's problem er anderledes end dem, Storbritannien stod over for dengang.

The Post-American World

Fareed Zakaria
304 sider
259 kr.
Penguin Books
ISBN: 978 18 461 41 539

For det britiske imperium, der havde sin storhedstid helt tilbage i midten af 1800-tallet, var problemet en økonomisk deroute. Ned ad den vej kører supermagten USA slet ikke, konkluderer Zakaria, for USA har det økonomiske og kulturelle fundament til at rette op på fortidens forkerte politiske adfærd. Og så remser han ellers en imponerende række økonomiske nøgletal af sig, der alle måske nok ved første øjekast kan virke bekymrende, men, som sat ind i historiske og internationale sammenhænge, slet ikke har samme tyngde. Prisen for krigene i Irak og Afghanistan er overvældende 125 milliarder dollars om året, men den udgift repræsenterer mindre end én procent af det amerikanske BNP. Til sammenligning var de årlige amerikanske udgifter til Vietnam-krigen tæt på to procent af BNP. Vigtigst, skriver Zakaria, er dog den samlede amerikanske økonomis beskaffenhed. Den amerikanske økonomi har været størst i mere end 120 år og vil forblive sådan. Man læser og hører meget om Kinas mirakuløse økonomiske vækst, men selv hvis USA nærmest går i stå, og Kina fortsætter den nuværende udvikling, vil den amerikanske økonomi stadig være mere end to gange større end Kinas i 2025.

Zakaria er ikke blind for, at det står meget skidt til med det astronomiske underskud på det offentlige budget i USA, et privat forbrug der er gået i stå, og den stigende ulighed. "Ja, USA står over for større udfordringer end nogensinde," skriver han, men - i modsætning til det britiske imperium - er den amerikanske økonomi dynamisk. USA er førende inden for fremtidens teknologier som nano- og bioteknologi, arbejdskraft og udenlandske investeringer strømmer til landet, ledigheden er lav og produktiviteten - den moderne økonomis eliksir - stiger år for år.

Det enorme amerikanske militære apparat er ikke årsagen til USA's status som verdens supermagt. Det er en konsekvens af den amerikanske økonomi. En økonomi, der, som den store uafhængige variable i de internationale relationer, også fremover vil have potentialet til at opretholde USA's globale magtposition, slår Zakaria fast.

De andre rejser sig

I de sidste 500 år har den globale magtbalance grundlæggende kun ændret sig tre gange. Første gang i 1500-tallet og frem, da den vestlige verden rejste sig på en opdrift af modernitet og kapitalisme. Anden gang da USA i 1800-tallet rejste sig og blev den mest magtfulde nation siden romerriget. Nu forandrer magtbalancen sig så for tredje gang. Andre lande som Kina og Indien rejser sig og indtager en mere dominerende rolle.

Den største trussel mod USA i denne forandring er, at landet ikke erkender de nye spilleregler, men bare spiller videre på den internationale scene efter forældede regler fra en tid, hvor supermagten USA kunne gøre, som det passede den. Hvis USA viderefører Bushs "slå sig på brystet-politik baseret på stolthed over at være foragtet i udlandet," vil det langsomt udhule USA's økonomiske fordel, fordi verdensøkonomien nu har ændret karakter, så det er muligt for flere og flere lande at handle og vokse sig stærke uafhængigt af USA, skriver Zakaria

Det, Zakaria i stedet anbefaler en kommende præsident, er den politiske strategi som den tyske rigskansler Bismarck styrede efter. En strategi, der, i modsætning til både det britiske imperiums og Bushs politik, er orienteret mod at bevare magt gennem internationalt engagement og gode relationer til flest mulige parter. Væsentligt for USA er det på samme tid at involvere sig mere i internationale organisationer som FN og OAS. En ide, en af Zakarias liberale ligesindede, Richard Haass, har kaldt for "a la carte multilateralisme," fordi den lægger op til at bruge de internationale organisationer langt mere problemløsende.

Zakaria er kommentator og international redaktør på nyhedsmagasinet Newsweek. Det mærkes tydeligt i bogen. Han skriver fremragende på den særligt amerikanske pædagogiske måde, hvor treenigheden case, statistik og anekdote hele tiden i utallige variationer bliver brugt til understrege bogens pointe. At det så nogle gange tager overhånd, når størrelsen på et kasino i Macau skal illustrere, hvordan nye lande rejser sig, lever man fint med, så længe man bare slipper for de europæiske bøger om emnet, som væver og væver i det uendelige. Zakarias bud på en ny amerikansk udenrigspolitik er heller ikke enestående original. Idéerne er set før, bl.a. i Zbigniew Brzezinski's vigtige Second Chance, men som et bud på fremtiden og USA's internationale rolle er den inspirerende. Og så kan bogen forhåbentligt virke som en kold klud på panden af det noget hysteriske kor af kommentatorer, der har travlt med at dømme USA ude.

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

God tone i debatten

Kommentarer

Peter Olsen

18. august, 2008 #

Fareed Zakaria er medlem af Scroll and Key http://en.wikipedia.org/wiki/Scroll_and_Key , et "hemmeligt selskab" på Harvard universitetet,
stiftet af personer der var skuffede over ikke at få lov til at onanere i en kiste hos det "rigtige" hemmelige Yale-selskab "Skull and Bones" http://en.wikipedia.org/wiki/Skull_and_Bones
Han er også medlem af the Trilateral Commission og the Council on Foreign Relations, kort sagt endnu en NewWorldOrder-propagandist med en kæphest der skal rides.
Hvorfor skal vi belemres med alt det reklame for disse neo-conservative helte ?

Kultur