Verdenshistorisk interessante. Den ære tillægger den amerikanske sociolog Phil Zuckerman de nuværende befolkninger i Danmark og Sverige. Han udnævner dem til: “Den eneste kultur i verden (eller måske endda i verdenshistorien?), hvor flertallet ikke tror på et liv efter døden.”
Zuckerman har under et 14 måneders Skandinaviens-ophold foretaget 150 samtaler med danskere og svenskere om deres tro og opfattelse af religion, og resultatet er nedfældet i bogen Samfund uden Gud.
Zuckerman finder en påfaldende modsætning til resten af kloden, hvor religion er på aggressiv fremmarch:
“Midt i al denne aktive, globale fromhed - oven på det enorme hav af hellighed - flyder Danmark og Sverige af sted som små tilfredse, vedholdende nøddeskaller af verdsligt liv, hvor de fleste folk er irreligiøse og hverken tilbeder Jesus eller Vishu, ikke nærer ærbødighed for hellige tekster, ikke beder.”
Zuckerman citerer 71-årige Bente for: “Jeg interesserer mig ikke for Gud eller for, om han findes eller ej.”
‘Gud er noget ævl’
Mange af Zuckermans samtalepartnere har ingen overvejelser gjort sig om Gud, før han spørger dem.
Andre har overvejet sagen og aldeles forkastet et højere væsen. I en samtalerunde på et plejehjem i Aalborg spurgte Zuckerman, hvorfor ingen havde lyst til at sige noget om Gud. En gammel mand svarede:
“Fordi det er noget ævl.”
Zuckerman bad ham uddybe:
“Religion er noget ævl, eller mener du, at når man snakker om det, så ævler man bare?”
Den gamle mand svarede:
“Begge dele.”
75 procent af amerikanerne siger i rundspørger, at de tror på, at helvede findes. I Danmark og Sverige er det tilsvarende tal 10 procent. I den forbindelse finder Zuckerman det slående, at Danmark og Sverige i det dennesidige liv fremstår som paradis:
“… velfungerende demokratier, kriminaliteten er blandt verdens laveste, korruptionsniveauet er verdens laveste, fremragende uddannelsessystemer, nyskabende arkitektur, stærk økonomi, velfinansieret kunst, opfindsom iværksættervirksomhed, rene sygehuse, velsmagende øl, gratis sundhedsvæsen.”
Den manglende tro på helvede hænger sammen med det faktisk forekommende paradis, fremhæver Zuckerman: Når folk har det godt, og samfundet fungerer, er der intet behov for at søge trøst i religionen. Modsat i USA, hvor der ikke er offentlig sygesikring, og hvor god uddannelse er forbeholdt de velhavende, og hvor kriminaliteten er høj. Her er der brug for at bede om Guds hjælp.
Dovent monopol
Et andet særpræg, der betinger den manglende religiøsitet i Danmark/Sverige er de statsstøttede kirker med monopolstilling. Præsterne har ikke følt behov for at markedsføre sig - i modsætning til USA, hvor myriaden af kirker benhårdt konkurrerer.
Zuckerman mener, at den høje jobfrekvens hos danske og svenske kvinder har bidraget til religionens retur. Det er kvinderne, der har taget sig af børns religiøse opdragelse og af at hive dem og manden med i kirke. Zuckerman noterer:
“Da først kvinder blev optaget af lønarbejdets pligter og bekymringer, aftog deres interesse for - og energi til - religion. Og deres mænd og børn fulgte trop.”
Endnu en årsag til den manglende religiøsitet er ifølge Zuckerman, at Danmark og Sverige ikke er truet som kultursamfund. I modsætning til polakkerne, der i den katolske tro har søgt værn mod fjendtlige naboer.
Zuckerman forudser:
“Denne situation kan vel ændre sig i de kommende årtier med den stadigt stigende tilstedeværelse af dybt religiøse muslimske indvandrere i Danmark og Sverige. Deres tilstedeværelse kunne tænkes at føre til en stigning i luthersk fromhed som et nutidigt udtryk for skandinavisk kulturforsvar.”
Men, tilføjer Zuckerman:
“Det er lige så vel muligt - og måske mere sandsynligt - at hvis skandinaverne føler et behov for en form for kulturforsvar over for de nye indvandreres stærke, islamiske religiøsitet, vil det vise sig i form af en større tilslutning til og lovprisning af den rationelle, demokratiske verdslighed - mere end den traditionelle kristne tro og dens ritualer.”
Zuckerman morer sig over, at så gudløse, som danskerne og svenskerne erklærer sig, vil de alligevel have sig frabedt at blive kaldt ‘ateister’.
Frederik, en 70-årig pensioneret litteraturprofessor, bemærker: “En ateist er Guds personlige fjende.”
Og så engagerede i sagen er danskere og svenskere overhovedet ikke.
Phil Zuckerman
228 sider
249 kr.
Forlaget Univers
ISBN: 978 87 916 68 210







Kommentarer
@Ole E. Mikkelsen:
Det er ganske morsomt at læse hvor mange kommentarer du har til en bog du åbent indrømmer du ikke har læst, og samtidig allerede udviser en negativ tendens i din vurdering. Det må siges at være en fallitagtig indgangsvinkel til en diskussion. Det svarer til at du anmelder en film du ikke har set. Det er nok grunden til at dine indlæg bliver intetsigende.
Fra artiklen: …flyder Danmark og Sverige af sted som små tilfredse, vedholdende nøddeskaller af verdsligt liv, hvor de fleste folk er irreligiøse og hverken tilbeder Jesus eller Vishu, ikke nærer ærbødighed for hellige tekster, ikke beder.”
–––––
Det er vel i virkeligheden også den almindelige menneskelige tilgang til de sager - at der jo næppe
findes nogen mennesker der har overbevisende sanseerfaringer modsigende ( kontraindikerende ) at monistisk materialisme gælder. At der jo så i hvert fald ikke er nogle gode grunde til FORUD at antage andet end den gyldighed.
Tilføjelse: At når man - i fravær af andre “tegn” forudantager at monistisk materialitet almentgælder : At alment råder netop kun_moderligheden -
må bla.a. Protagorismen jo - i de omfange Protagorismen gælder - jo så også “kun” : FORUDSAT Rent indenfor kun_moderligheden.
At også Protagorismen derfor bør fremstå som en åbenlyst monistisk materialistisk lære, altså som:
Den Protagoristiske kun_moderlighedsrettede lære.
I øvrigt er det mildest talt stærkt tvivlsomt: Om billedet af udlandet som befolket af (ny)religiøse bevægelser - passer særligt godt. Snarere end nogen (ny)religiøsitet - er der dér nok mere tale om en nu mere å’ mere omsiggribende (skabs)kommunistisk bevægelse.
Ole E. Mikkelsen:
Jeg tror du har fat i forkerte bog, var det ikke i fortsættelsen, Det ny testamente, at korset kom til at indtage så betydende en rolle?
Bare sådan for en god ordens skyld.
Parafrase:
F. Engels: Det er OS der er idealisterne - vi tror nemlig at det er de andre der ( i også andet end: På skæmt ) tror på idealismen.