Uddannelsesmål er urealistiske

Bertel Haarder bør erkende, at de uddannelsesmål, regeringen har sat, er urealistiske, mener eksperter og opposition. Foto: Heine A. Pedersen/ Scanpix

Stadig færre unge får i dag en ungdomsuddannelse, og det er stik imod regeringens målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

I dag er det kun 79 procent, der får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. De tal er kritiske, vurderer Per Fibæk Laursen, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:

"Det er i virkeligheden ret chokerende, og noget som regeringen burde betragte som et kæmpemæssigt problem."

Også Danske Gymnasie-elevers Sammenslutning retter skytset mod regeringen:

"Det holder ikke, at Bertel Haarder bare slynger diverse målsætninger ud uden reelt at gøre en indsats," siger Mina Bernardini, som er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Et delmål for 2015-målsætningen er, at der allerede i år 2010 skal være 85 procent, der får en ungdomsuddannelse. Skal det mål nås, kræver det en stigning på seks procent over to år, og det er helt urea-listisk, vurderer Per Fibæk Laursen:

"Man må erkende, at man ikke når målene, heller ikke inden 2015, og så lave et længere tidsperspektiv," siger han.

Op ad bakke

Undervisningsminister Bertel Haarder er enig i, at det bliver svært at nå målsætningerne:

"Jeg erkender da, at målet er ambitiøst, og det er op ad bakke," siger han og peger på den høje beskæftigelse som en del af forklaringen.

Alligevel fastholder han målsætningen.

"Målet står fast," siger han.

Men ministerens kollega på Christiansborg, Martin Henriksen, der er uddannelsespolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, mener, at man skal være ærlig og sige, at målene er urealistiske.

"Man må jo se virkeligheden og realiteterne i øjnene og sige, at det ser ikke ud som om, vi når de mål. Vi må så bare sige, at jo flere, vi får igennem, jo bedre," siger han uden dog at ville sætte nye mål.

Underprioritering

Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er ikke i tvivl om, hvorfor målsætningerne ikke kan nås:

"Man prioriterer det ikke reelt og tager det ikke seriøst nok. Der er ikke afsat penge nok, man har ikke fået institutionerne i gang, og man er simpelthen ikke initiativrig nok," siger Per Fibæk Laursen om regeringens uddannelsespolitik.

Han får opbakning fra SF's uddannelsespolitiske ordfører, Pernille Vigsø Bagge:

"I nogle yderområder er der jo op mod 30 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse, og det er da dybt bekymrende," siger hun og efterlyser mere handling:

"Det er jo direkte pinligt, at man i finanslov på finanslov skærer ned på området i stedet for virkelig at investere i det her," siger Pernille Vigsø Bagge.

Men Bertel Haarder tager ikke kritikken til sig:

"Det mener jeg er helt forkert, for på det her område har vi det højeste udgifts-niveau i hele verden," siger han og kommer også med bud på, hvad der skal gøres anderledes:

"Vi skal blive bedre til at vurdere folks realkompetencer," siger han og forklarer, at der nok er nogle i statistikkerne, som i virkeligheden har fået en form for uddannelse gennem flere års erhvervsarbejde.

Men det ændrer ikke på Per Fibæk Laursens vurdering af situationen:

"Statistikken viser, at det går i den forkerte retning i disse år, og det har jo ikke noget med gruppen af unge med realkompetencer at gøre," siger han, men forstår godt, hvorfor Bertel Haarder fastholder målene:

"Det er jo fornuftige mål, og de har været højt prioriterede, så det er da noget af et nederlag at erkende, at man ikke når dem," siger Per Fibæk Laursen.