På sit parti Venstres landsmøde for fem år siden slog Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen fast: “Det er rigtigt, at regeringen har sparet på udgifterne i Miljøministeriet. Det er blandt andet for at skaffe flere penge til de syge, de ældre og de udsatte grupper. Vi har blot fjernet de overflødige ekstrapenge, som Auken havde krævet ind til sit miljøimperium. Besparelserne går ikke ud over miljøet. Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.”

Ved indvielsen af Thy Nationalpark i fredags krævede Danmarks statsminister, som stadig hedder Anders Fogh Rasmussen, derimod med lige så stort eftertryk:

“Vi er nødt til at stille skrappe krav til de mål, vi har sat os om mindre belastning fra sprøjtegifte og udledning af kvælstof.” For om muligt at redde resterne af det ødelagte miljø.

Da der ifølge evangelisten Lukas (kapitel 15, vers 7) er større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse, må om ikke andre så i hvert fald Vorherre have haft en rigtig fornøjelig weekend. For noget bedre end en løgnagtig statsminister, der omvender sig til sandheden, kan vel selv en gud ikke forestille sig?

Snart skulle vi have sunget:

Nu falmer skoven trindt om land,

og fuglestemmen daler;

alt flygted storken over strand,

ham følger viltre svaler.

I forventning om, at efter vinter kommer vår/ med sommer, korn og kerne, og at storken vender tilbage. Det gør den ikke længere. Den er flygtet over strand for tid og evighed. Fordrevet af regeringens miljøpolitik.

Hvad angår statsministerens frøer og fisk, er blot at sige, at de som alle andre dyre-arter i Danmark for en femtedels vedkommende nu er truet med total udryddelse. At Danmark i en international sammenligning simpelthen er røven af fjerde division - rent miljømæssigt.

Fantastisk langsomt

Eller udtrykt lidt mere embedsmandsagtigt, men ganske præcist, af tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen Karsten Skov i Informations kronik den 30. april i år:

“Den 31. januar 2008 holdt Ingeniørforeningen, IDA-miljø, afslutningskonference for Miljøår 2007. Her præsenteredes rapporterne Grøn fremtid - brikker til en bæredygtig udvikling og Grøn indikatorrapport. Med udgangspunkt i disse faglige analyser kritiseres regeringen kraftigt for at have for mange fine ord og ikke gøre nok for bæredygtig udvikling, bl.a. kritiseres det, at bæredygtighedsindikatorerne ikke bliver opdateret ordentligt, så offentligheden kan følge udviklingen. Der efterspørges klare miljømål. … Den 12. marts 2008 udkom Det miljøøkonomiske Råds første rapport. Rapporten slår fast, at ‘de offentlige udgifter på miljøområdet er stagneret de seneste år, og målt i forhold til BNP er de faldet med 15 pct. siden 2002’ … Det går fantastisk langsomt med at komme af sted i den rigtige retning, og tilmed ser vi undertiden, at udviklingen går tilbage.”

Som når 150.ooo hektar natur går tabt, fordi landmændene i foråret fik lov til at pløje løs på brakmarkerne. Eller når tørre tal viser, at landbruget pøser mere og mere sprøjtegift og kommer længere og længere væk fra de 2o år gamle løfter om at nedbringe forgiftningen. Eller når EU efterhånden truer med at trække den danske regering for domstolene.

Dog skal det herefter ifølge vores nyomvendte statsminister være ganske anderledes. Nærmest omvendt. Himlen glæder sig derfor, men det gør landbruget også. Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, synes, “det især er meget positivt, at der er lagt vægt på, at vi skal sikre et vækstorienteret landbrug.”

‘Utroligt hykleri’

Hvad skal vi andre arme syndere her nede på jorden så tro? Som Per Clausen fra Enhedslisten, at det er “utroligt hykleri - det er det eneste man kan sige til statsministerens tale ved åbningen af Nationalparken i Thy?” Fordi det ifølge Clausen i Folketinget er berettiget at stille et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til miljøministeren sålydende: “Mener miljøministeren, at det er acceptabelt, at beskyttelsen af naturen i nationalparken i Thy bliver dårligere, end den var i regionplanen fra 2005 i det gamle Viborg amt?”

Eller med præsidenten for Dansk Naturfrednings-forening, Ella Maria Bisschop-Larsen, sammen med himlen trods alt glæde sig over chancen for “at tænke natur-, miljø-, klima- og landbrugspolitik sammen”, så man f.eks. “ikke risikerer at gennemføre en reduktion af pesticiderne, der resulterer i et øget CO2-udslip”. Skønt man selvfølgelig “bliver lidt bekymret, når der tales om en masse milliarder, uden at vi får at vide, hvor disse penge skal komme fra. Er det nye penge, eller skal vi gennemføre en ambitiøs plan for de samme penge?”

Fogh kunne sikkert sprede den himmelske glæde lidt videre på jorderiget, hvis han åbent og navnlig ærligt forsikrede, at Aukens miljøimperium jo ganske enkelt skal gendannes. Gerne to- eller tredoblet.