Mit navn er Peter Dyreborg. Og jeg er forfatter. Jeg har lige udgivet en bog, som hedder Træfpunkt, men det er ikke min bog, dette indlæg skal handle om.
Og så alligevel. For min bog indeholder otte telefonsamtaler fra TDC’s telefonchat Træfpunkt, dét, der tidligere var kendt som 0059. Fire samtaler, hvor jeg taler med mænd, som er seksuelt tiltrukket af unge piger og børn, og fire, hvor jeg taler med unge piger i alderen fra cirka ti til seksten år.
Tre dage før bogen udkom var den på forsiden af MetroXpress: “Pædofile jager børn på telefonen”. Og så var pædofilipanikken spredt. Men var der egentlig nogen grund til panik?
En storm i et glas vand
Med udtalelser fra Sexologisk Klinik, Red Barnet og Rigspolitiet kom historien ud med Ritzau, og to dage senere kom konklusionen i Nyhedsavisen: “TDC lukker telechat af frygt for pædofile”.
Det var dog kun ‘ungdomslinjerne’, TDC ville lukke, for telechat er en god forretning. Og i samme artikel er jeg citeret for, at hvis man vil fjerne problemet helt, skal man nok lukke Træfpunkt som sådan.
Selv om jeg er citeret korrekt, var det dog måske ikke lige dét, jeg mente, for skal man overhovedet fjerne problemet? Ér det et problem, at børn og unge taler om sex med ældre mænd over telefonen? Nej, det er ikke et problem, men det kan det være.
Hver gang talen falder på seksuelt misbrug af børn og unge, er det som om folk både mister hoved og hale og det halve af forstanden. Det er måske forståeligt, hvis der er tale om voldtægt af en 10-årig, men er det nu så slemt, når en voksen mand vender sig om efter en 14-årig pige i sommerkjole?
Voksne mænd og unge piger er et gammelkendt fænomen, og i øvrigt et klassisk og altid dramatisk emne i kunsten. Og grunden til, at emnet har den position i kunsten, er blandt andet, at det er en naturlig del af livet.
Hver gang der dukker noget op, som blot har en snert af seksuelt misbrug, bliver der talt om overvågning og lukning af steder, sider og services, men det er panik og det gavner ikke. I bedste fald er det falsk tryghed. Hvorfor det sker, ved jeg ikke, men måske fordi de fleste jævne mennesker har svært ved at håndtere den seksualitet, som vi alle har tilfælles.
Børn og unge har alle dage leget med deres seksualitet, og det gør de også i dag, hvad enten det foregår på nettet, over telefonen eller i Hennes & Mauritz. Og det skal de også have lov til. Det er almindelig sund fornuft, at man hverken kan eller skal beskytte børn fra deres seksualitet.
Kend grænserne
De fleste børn og unge har et aktivt seksualliv, især med jævnaldrende, men i stedet for at råbe ulv og pædofil, er det måske bedre at lære dem, hvor grænsen går, og at det trods alt er muligt at slukke for computeren, stoppe telefonsamtalen eller forlade butikken uden at have brugt alle sine lommepenge.
I min bog kan man blandt andet høre 16-årige Nina, som sikkert kun er 14 år, der taler med en mand om sex for penge. Og det er som sådan fint nok, at hun gør det. Der er ingen skade sket.
For Nina, og den veninde som måske, måske ikke, lytter med, er det en sjov leg at ringe ind til Træfpunkt og tale med klamme mænd. Og manden får sig en velfortjent lolita-fantasi. Det er bare vigtigt, at alle parter, især Nina, ved hvor grænsen går.
Peter Dyreborg er jurist og forfatter
Kommentarer