Fra rival til støtte

I begyndelsen anså Joseph Biden sin yngre kollega for at være alt for uerfaren. Biden stillede i øvrigt selv op til præsidentembedet. Men i løbet af valgkampen skiftede han syn på Barack Obama

Efter at have fulgt Barack Obamas valgkampagne og hørt ikke mindst Obamas politiske udtalelser om sikkerheds- og udenrigspolitik accepterede Joseph Biden at stille op som vicepræsidentkandidat.

Emmanuel Dunand

DENVER - Det har ikke altid været lige let for de bedagede medlemmer af USA's senat at følge Barack Obamas præsidentkampagne på afstand. Den unge demokrat havde kun tilbragt to år i den lovgivende forsamling, da han i begyndelsen af 2007 erklærede sit kandidatur til landets højeste embede.

En af de senatorer, der ikke kunne forestille sig, at Obama havde nok erfaring, viden og visdom til at være USA's præsident, hedder Joseph Biden. I lørdags udpegede Obama ham til sin vicepræsidentkandidat og i morgen aften vil Biden træde frem på podiet i Pepsi Center i Denver og introducere sig selv til det amerikanske folk.

Den ældre demokratiske senators vigtigste opgave bliver at overbevise vælgerne om, at Obama er klar til at være præsident. Det er en overbevisning, som Biden ikke havde for halvandet år siden.

"Jeg tvivler stærkt på, at det amerikanske folk vil vælge en kandidat, der kun har arbejdet i USA's senat i fire år," sagde Biden i et interview med ugebladet The New York Observer 7. februar 2007.

I et interview med Information i juni sagde hans kommunikationschef, Larry Rasky:

"Biden anså i 2007 Obama for at være ung mand, der havde alt for travlt. Senatet er en institution, hvor indflydelse afhænger af ens anciennitet. Unge fyre som Barack er mest til stede for at blive set. De bliver først hørt, når de har vundet deres tredje embedsperiode efter 12 år i Senatet."

Ingen uld i mund

Biden stillede selv op til præsidentvalget. Det skete på samme dag, som interviewet i The New York Observer kom på gaden. Han så sig selv som en mere troværdig præsidentkandidat end Obama og Hillary Clinton. Biden har været medlem af Senatet i 35 år og er en anerkendt ekspert i udenrigs- og retspolitik. Men han tilhører også den sjældne kategori af Washington-politikere, der er vokset op i en arbejderklassefamilie i staterne Pennsylvania og Delaware og har holdt forbindelserne med sit bagland ved lige.

Biden var sikker på, at præsidentvalget i 2008 ville komme til at handle om USA's nationale sikkerhed. Efter hans mening besad hverken Clinton eller Obama de fornødne udenrigspolitiske akkreditiver til at håndtere denne udfordring. I interviewet med The New York Observer fremhævede han også sin evne til at kommunikere og udtrykke empati med den amerikanske arbejderbefolkning i midtveststaterne, som er en vigtig vælgergruppe at holde fast i for demokraterne, hvis de skal vinde et præsidentvalg.

Det er netop disse to kvaliteter - udenrigspolitisk ekspertise og arbejderklassebaggrunden - som Obama kan bruge til at udfylde huller og mangler i sin personlige stil. Men Obama havde utvivlsomt nogle andre - og mere personlige - grunde til at foretrække Biden. Han værdsætter den ældre senators direkte og hårde stil. Biden lægger ikke bånd på sig selv, når han siger sin mening. Han taler ikke med uld i munden. Når en præsident skal tage en betydningsfuld beslutning med vidtrækkende konsekvenser, er det en god ide at have denne type sparringspartner nede ad gangen i Det Hvide Hus.

Et umage par

Alligevel synes parringen af disse politikere lidt aparte. Godt nok har begge kæmpet sig frem fra små kår, men de kommer fra vidt forskellige verdener.

Biden er inkarnationen af den amerikanske arbejder i de små industribyer i Pennsylvania, som stemte på Hillary Clinton ved statens primærvalg i april. Disse vælgere ville hellere end gerne stemme på en demokrat under præsidentvalget i november, men Obama er en stor mundfuld at sluge. Han virker for anderledes og fremmed.

Spørgsmålet er, om Biden kan overtale dem. Det kan vicepræsidentkandidaten, når han i karakteristisk åbenhjertig stil fortæller, hvordan han selv blev overbevist i løbet af valgkampen om, at Obama er i besiddelse af det rette stof til at være USA's næste præsident.

Biden kom dårligt fra start. I omtalte avisinterview kaldte han noget uheldigt Obama for den "første mainstream afro-amerikanske præsidentkandidat, som er artikuleret, begavet og sober og samtidig en fyr med et pænt udseende".

Da de to mænd stødte ind i hinanden samme dag, klappede Obama Biden på skulderen og sagde, at han ikke var fornærmet, fortæller Larry Rasky.

Obama havde ingen grund til at føle sig stødt på manchetterne. Bidens kommentar var nemlig rettet mod de tidligere sorte præsidentkandidater Jesse Jackson og Al Sharpton. Ingen af dem er vellidt i USA's hvide samfund. Kontrasten mellem Obama og de to sorte borgerretsforkæmpere er åbenlys for enhver hvid amerikaner. Biden pegede blot på noget, som alle går rundt og tænker, men ikke tør sige offentligt.

Ingen nag

"Jackson og Sharpton var rasende. De ringede til Obama og fik ham til at tage afstand fra Biden. Hillary Clinton så sin chance for at knuse Biden, inden han kom fra start. Hendes rådgivere fik websiden Drudge Report til at køre historien op, at Biden er racist. De var et kæmpe tilbageslag for os, som vi aldrig rigtig kom over," fortæller Rasky.

Obama syntes ikke at bære nag. Tværtimod. Et halvt år senere blev han i en tv-debat spurgt, om Biden havde vanskeligt ved at tale om raceproblemer.

"Jeg har arbejdet med Biden og oplevet hans lederskab. Jeg er ikke det mindste i tvivl om hans personlige engagement i at skabe lighed mellem racerne i vort land," svarede den sorte præsidentkandidat.

Herefter ophørte Bidens kritik af Obama. Han rettede udelukkende sit skyts mod Hillary Clinton.

"Ligesom mange andre senatorer iagttog han i de næste par måneder, hvorledes Obama voksede med opgaven og blev til en aldeles imponerende præsidentkandidat. Biden konkluderede, at Obama er en fremragende leder og politiker. Han har lært enormt meget i løbet af valgkampen og virker mere langt mere overbevisende i sine udtalelser om sikkerheds- og udenrigspolitik end for halvandet år siden," siger Rasky.

Joe Biden havde ikke regnet med at blive udpeget til Obamas makker.

"Han er meget interesseret i at være udenrigsminister i en Obama-regering," fortalte Rasky i juni.

mabu@information.d

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu