Uha, vi skal ikke være ‘Forbudssverige’. Enhver skal bestemme over sig selv. Lad os dog nyde livet.

Jo, Morten Grønbæk kender til hudløshed indvendingerne, når talen falder på forbud og begrænsninger i forhold til tobak, alkohol og usund mad. Og den 47-årige læge og forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed kan uden tøven stange adskillige svar ud, der om ikke sætter modstanderne endegyldigt til vægs, så dog synes at plante en tvivlens spire i deres sjæl.

Morten Grønbæk har brug for alle sine talegaver i Forebyggelseskommissionen, der er i gang med at drøfte en række forslag, som skal få danskerne til at leve nogle år mere og helst lige så længe som svenskerne, der gennemsnitligt bliver næsten tre år ældre end os.

- Hvis du kun måtte komme med en enkelt anbefaling, hvad skulle den så være?

Forbyd tobak! I Danmark og helst også i resten af EU.”

- Hvorfor overfalde tobakken med sådan en iver?

Fordi tobakken med 14.000 årlige danske dødsfald på samvittigheden er den største dræber blandt livsstilssygdommenes faktorer. Den slår tilmed tusinder af ikke-rygere ihjel. Tobakken er desuden entydigt usund, i modsætning til alkohol, hvor et lille forbrug faktisk kan anbefales voksne. Endelig er tobakken let at regulere på, i modsætning til for eksempel motion, hvor klare forbud eller påbud ville være uhyre komplicerede. Men jeg skal indrømme, at det ville være mere sexet at tale om sund kost og masser af motion end at gå på banen med forbud mod tobak.”

Tobaksbranchens spil

- Men man kan vel roligt vædde en kasse cigarer på, at Forebyggelseskommissionen til næste år ikke kommer med en hovedanbefaling om totalt at forbyde tobak?

Måske, og man skal nok heller ikke lige levere en ny vare, som mafiaen kan forhandle. Men holdningen til rygning er under forandring, og rygerne er så småt ved at uddø, selv om mange unge tøser desværre er begyndt at trække statistikken i den forkerte retning. Om 5-10 år kan der, når alt kommer til alt, være basis for at gøre endeligt op med tobakken. Det bliver en kamp mod liberalisterne, for hvem ethvert statsindgreb er af det onde. Det kan her blive interessant at se, hvilke politiske partier, der modtager støtte fra tobaksindustrien og tobakkens detailhandlere.”

- Hvad foreslår du, når du næppe kan få anbefaling af et totalforbud igennem her og nu?

At en pakke cigaretter kommer til at koste 100-200 kroner og kun kan købes på apoteket.”

- Mange vil opfatte sådan noget som et anslag mod den personlige handlefrihed. Er det ikke tilfældet?

Jo, men begrænsninger kendes og accepteres bredt på andre områder, for eksempel hastighedsgrænser, tvungen brug af sikkerhedssele og afskaffelsen af revselsesretten. Det er i øvrigt spørgsmålet, hvor frit man handler, hvis man som ganske ung begynder at ryge og resten af livet er så afhængig, at man ikke magter at holde op, selv om man virkelig gerne vil.”

- Hvad er der nu galt med folkeoplysning, rygestopkurser og lignende bløde tiltag?

Det er gode og nødvendige ting, som blot har vist sig ikke at kunne stå alene. Der bredte sig i 1980’erne en holdning i samfundet om, at nu måtte det være op til den enkelte, og folk blev mødt med velmenende løftede pegefingre. I dag ved vi, at kampagnerne for eksempel ikke har kunnet sænke alkoholforbruget, allerhøjst forhindret det i at stige. Hver dansker drikker fortsat i gennemsnit 2,5 genstande om dagen, hvilket er langt over det lægeligt forsvarlige. Derfor kræves der strukturelle tiltag.”

- Hvad skulle det så være for alkoholens vedkommende?

Først og fremmest at forbyde salg af alkohol til unge under 18 år. Det er nemlig et stort problem, at alkoholen er blevet vældigt tilgængelig, fordi den er blevet relativt billigere og sælges flere steder end tidligere. Dertil kommer mere aggressive markedsføringsformer fra bryggeriernes side. Det er i øvrigt uforståeligt, at der ikke straks indføres forbud mod enhver form for alkoholreklame. Her kunne det være interessant se på, hvilke partier der modtager støtte fra blandt andet bryggerierne.”

Social ulighed i sundhed

- Forskellige forbud er gratis for skatteyderne. Er det en betingelse, at forebyggelse ikke må koste noget?

Nej, og man kan udmærket anlægge en slags Lomborg-vinkel på sagen og se på, hvilke investeringer der vil komme godt igen. Sætter man ind over for fedme blandt børn for eksempel med skolekantiner med sund mad, vil der ad åre kunne spares svimlende beløb i sundhedsvæsnet. Man skal blot være opmærksom på, at en madordning ikke må være forældrebetalt, men gratis for alle. Ellers vil de mindrebemidledes børn ikke komme med, og den sociale ulighed i sundheden vil blive forstærket. Gratis skolemad må i øvrigt kombineres med andre tiltag, for eksempel i byplanlægningen, så børn trygt kan motionere ved at cykle i skole,” siger Morten Grønbæk.

- Hvordan bekæmpes bedst den sociale ulighed i sundheden?

Ikke gennem individ-orienterede opfordringer i form af sundhedskampagner som ‘uge 40’ og ‘6 om dagen’. Desværre, for jeg er varm tilhænger af oplysning. Strukturelle tiltag derimod - for eksempel en generel ordning med skolemad eller en drastisk afgiftsforhøjelse på tobak - når frem til og værner om de svage, som ofte er dem, der ikke magter at tage sagen i egen hånd. Det sære er, at Danmark sammenlignet med de andre nordiske lande er så dårlig til at tage hånd om de svage, selv om vi gerne bryster os af det modsatte. I Danmark var der i 1920’erne en stærk afholdsbevægelse, men den blev løbet over ende af de moderne tider. I Sverige og Norge, hvor religionen har haft større betydning, er der flere restriktioner over for alkohol og tobak. Det kan direkte aflæses i en højere levealder.”

- Så fronten i Danmark står nu mellem Forebyggelseskommissionens puritanere og befolkningens livsnydere?

Der er ingen puritanere i Forebyggelseskommissionen, som i øvrigt er ganske bredt sammensat,” siger Morten Grønbæk, der personligt går på to ben gennem fristelserne. Han er ikke-ryger, men nyder gerne vin med måde. Han dyrker motion på sin cykel, men kører også i bil. Mådehold er ledetråden, måske bortset fra, når det kommer til metoderne, han vil tage i brug over for tobaksindustrien og dens støtter.

Fakta

Forebyggelseskommission

Regeringens Forebyggelseskommission fremlægger i starten af 2009 en række anbefalinger, hvis mål over det næste årti er at hæve middellevetiden med tre år.

Anbefalingerne vil overvejende vedrøre tobak, alkohol, kost og motion - de såkaldte KRAM-faktorer, der påvirker livsstilssygdommene.

WHO vurderer, at faktorerne i 2020 på verdensplan vil være skyld i 70 procent af alle sygdomme og for tidlig død.

Blandt kommissionens medlemmer er tre læger, en repræsentant fra erhvervslivet, tre er fra regioner og kommuner, to er forening- og forvaltningsforskere, og direktøren for Anvendt Kommunalforskning, Mette Wier, er formand.lieb