“En rigtig god dag.” Sådan betegner Anders Samuelsen denne torsdag, hvor vi er bænket på hans kontor. Om få timer skal han sammen med Naser Khader på et pressemøde præsentere det omstridte parti med nyt navn og program. Og det, der ifølge Samuelsen er en tilbagevenden til udgangspunktet, bliver liberalt, så det kan forstås.
“Mennesket kommer før systemet. Vi er Danmarks liberale parti - Venstre er det de facto ikke. De har ikke leveret noget i syv år.”
I stedet kæmper de om pladsen på midten sammen med de øvrige partier, der heller ikke har modet til de nødvendige reformer på efterløn, dagpenge og skat.
“Og der bliver mindre og mindre frisind i Danmark. Men vi står for det modsatte,” siger han og taler om de bedste dele af det kulturradikale: ‘Det antiautoritære. Opgøret med de konservative dyder og mennesket, der blev sluppet fri’.
“Det kan godt være, at det føles lækkert at stikke fingrene i ørerne og holde sig for øjnene, men det ændrer ikke ved, at resten af verden bevæger sig. Derfor er der behov for reformer.”
Lad folk være i fred
I januar erklærede Alliancen, der dengang stadig hed Ny, at man var et borgerligt parti. Siden fik man selskab af Saxobank-direktør Lars Seier Christensen, og i går slog man sit standpunkt fast med syvtommersøm, da ‘Ny’ blev erstattet af ‘Liberal’.
“Så siger nogle uha, det er ultraliberalt og så videre. Glistrup sagde nul procent. Vi siger 40. Der er langt, før det bliver ultra.”
Han peger på gevinster i form af rigdom, afskaffelse af en masse sort økonomi og familier, der får råd til hjælp og derved undgår stress. Og ifølge Anders Samuelsen skal man skrue forholdsvis let på ret få knapper, før man får sat gang i den rigtige spiral - hvis ellers politikerne havde modet.
“Jeg er overbevist om, at max. 40 procent i skat, to års dagpengeperiode og en begrænset afgang til efterløn - det ønsker Morgens Lykketoft og Marianne Jelved dybt inde i deres hjerter. Men man tør ikke længere. Stilstandspartierne driver dansk politik sammen med frygten for at bliver angrebet for at være asocial. Det forhindrer os i at bliver rigere.”
Reformviljen hos Liberal Alliance ledsages af viljen til et opgør med regeltyranniet, også selv om det betyder en uensartet borgerservice:
“For den bliver under alle omstændigheder bedre.”
Fra både højre og venstre
Staten skal i det hele taget lade folk være i fred - også når det handler om rygeforbud og afgifter på usunde fødevarer:
“Hvis jeg holder mig i god form og kan tåle at spise tre plader chokolade, hvorfor skal det så være dyrere for mig, fordi der er andre, som ikke kan tåle det? Vi kommer ikke til at stemme for yderligere rygeforbud, og det er fair at se på, om man allerede er gået for langt.”
Liberal Alliance giver plads til de progressive. Til de liberale venstrevælgere, der hidtil ikke har haft et alternativ - til de konservative, der er ‘ved at dø over, at Bendt Bendtsen gør det til en kæmpesejr, at han får 4.000 kr. i skattelettelser, som så bagefter bliver spist op af SP-ordningen’. Og til de progressive kræfter på venstrefløjen, der måtte ønske forandring. For der bliver ikke højere til loftet eller færre regler, hvis statsministeren hedder Helle Thorning-Schmidt:
“Og så har Villy Søvndal oven i købet bestemt sig for at kopiere Pia Kjærsgaard. Han har lagt sig ned på stort set hele værdipolitikken og indgået kompromiser med Socialdemokraterne. De har lavet det omvendte af Fogh, som fjernede alt, hvad der var liberalt.”
Ifølge Anders Samuelsen er genvalg af Alliancen eneste mulighed for at bryde VKO-flertallet.
“For der kommer ikke et rødt flertal i Danmark. Hvis vi ikke kommer ind, kommer der VKO-flertal - 100 pct. sikkert.”
I foråret lagde partiet stemmer til hovedaftalen om finansloven, og det håber de at gøre igen, selv om Samuelsen ikke er imponeret over VK’s udspil: “Der er ikke andet end administrationslyst tilbage i regeringen. Der er ikke vilje til at løbe en lille risiko eller til at sige det, der er behov for.”
Men den vilje findes hos Samuelsen og Khader. Til de kommende forhandlinger vil de medbringe ønsket om at lade pensionister arbejde uden at blive modregnet i deres pension. Og så kravet om efterlønsstramninger - der ikke tegner til at have nogen politik gang på jord:
“Men vi bliver en sten i skoen,” lover Samuelsen.
Kommentarer