En krone, en yen, en baht, en euro, en shilling, en peso, en yuan, en dollar, en rupee, en franc, en kuna, en dinar, en zloty. Ja, listen af møntenheder, der er har ‘en’ foran sig, er uendelig. Næsten. Hvis det ikke lige var for det britiske ‘et pund’.
Denne bagsideskribent har altid undret sig over, hvorfor pundet har særstatus og skal have ‘et’ foran sig i stedet for ‘en’ - tilsyneladende som den eneste møntenhed i rækken. Er det, fordi vi i Danmark har udviklet en indgroet talefejl, hvor vi forveksler møntenheden pund med vægtenheden pund? Vægtenheden har nemlig ‘et’ foran sig, ligesom alle andre vægtenheder: et kilo, et gram, et pund, et ton osv. Vægtenheden pund blev for øvrigt officielt afskaffet i 1907, men er stadig flittigt brugt mundtligt.
En pund?
Det er jo sådan, at talefejl går hen og bliver sandheder, hvis vi siger og skriver dem nok gange. Eksempelvis kan en bjørnetjeneste i dag også være en meget stor tjeneste, fordi nogle fra den yngre generation misforstår udtrykket.
Tilbage til pundet. Burde det i virkeligheden hedde ‘en pund’?
Dansk Sprognævn har en spørgetelefon, som vi straks ringer til. I den anden ende af linjen fanger vi Marianne Rathje, der er forsker i Dansk Sprognævn.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er en indgroet talefejl, svarer hun:
“Retskrivningsordbogen fra 1955 siger ‘et pund’. I en udgave af Ordbog over det danske sprog fra 1937 står der også ‘et pund’. Jeg tjekker gamle ordbøger for at finde ud af, om der har været valgfrihed mellem ‘en’ og ‘et’ engang. Men kilden, der er citeret herfra, levede i perioden 1647-1719. Noget tyder på, at det har heddet ‘et pund’ altid,” siger den sprogkyndige forsker.
At veje
Hmm. Siger vi så ‘et pund’, fordi møntenheden er opkaldt efter vægtenheden?
“I Politikens Nudansk Ordbog står der, at pund kommer af pondo og pondus, som betyder ‘at veje’ på latin. Så noget kunne tyde på, at pundet er opkaldt efter møntenheden. Men hvorfor det lige har ‘et’ foran sig, er der ingen forklaring på. Om det er noget, vi har hentet fra tysk, oldengelsk eller latin, ja, der må jeg være dig svar skyldig,” siger Marianne Rathje.
En kollega påpeger efter læsning af denne bagside:
“Jamen er det ikke almen viden, at pundet er opkaldt efter et pund sterling sølv?”
På Wikipedia står der, at møntenheden pund i Englands gamle dage havde samme værdi som et pund (500 gram) sterling sølv.
Konklusionen derfor må blive: Det er ikke en talefejl, vi har erhvervet os. Møntenheden pund er derimod opkaldt efter vægtenheden pund, som på dansk har ‘et’ foran sig.
Så blev vi det pund klogere.
Hver mandag opklarer bagsiden en undren for læserne. Har du en undren, du gerne vil have opklaret, så send end kort og konkret mail til
Kommentarer