Villy Søvndal, formand SF og Serdal Benli, folketingskandidat SF
De fleste danskere er stolte af, at vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor alle har fri og lige adgang til behandling. Vi kan godt lide tanken om, at det ikke er tegnebogens tykkelse, der bestemmer, hvornår man kan komme på sygehus eller til læge.
Desværre har vi en regering, der langsomt, men målrettet, undergraver det offentlige sundhedsvæsen ved at favorisere privathospitalerne og gøre det attraktivt at tegne private sundhedsforsikringer.
De borgerlige politikere har travlt med at fremhæve og favorisere de private sygehuse, mens det offentlige får lov at løfte de tunge opgaver. Nogen tror, at der er tale om fair konkurrence, men sådan er det ikke. De private kan sortere i opgaverne. Det betyder i praksis, at de private sygehuse tager de lette operationer, som der kan tjenes penge på. De sjældne og vanskelige tilfælde, som kræver svære og omkostningstunge behandlinger lader man pænt ligge til det offentlige.
En korsvej
De samme med patienterne - her plukker privathospitalerne også nemme patienter, mens de kronisk syge, dem med de svære sygdomme og dem med ‘de dårlige liv’, kun har det offentlige at stole på.
Siden 2001 er antallet af danskere med privat sundhedsforsikring 10-doblet, og vi ser allerede i dag, hvordan speciallæger sorterer i patienterne, så dem med forsikring kommer forrest i køen.
Resultatet af regeringens politik er større social ulighed - og taberne bliver de lavtlønnede, pensionisterne og de arbejdsløse, som ikke har råd til forsikring.
Hovedårsagen til boomet i sundhedsforsikringer er, at regeringen og Dansk Folkeparti har gjort det muligt for arbejdsgivere at trække udgiften til medarbejdernes sundhedsforsikringer fra i skat, samtidig med, at medarbejderne heller ikke skal betale skat af frynsegodet. På den måde er vi alle sammen - også folkepensionisten og den studerende - med til at finansiere en ordning, som først og fremmest kommer de velstillede til gode.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udgav i marts en bog om det danske sundhedsvæsen, hvor forskerne netop advarede mod at sundhedsforsikringerne fører til større ulighed i adgangen til sundhedsydelser.
Vi står nu ved en korsvej, hvor vi skal tage stilling til, om vi fortsat ønsker et offentligt sundhedsvæsen med fri og lige adgang eller om vi vil følge Foghs privatiseringsvej.
I SF er vi ikke i tvivl. Vi vil afskaffe fradragsretten på sundhedsforsikringerne og stoppe favoriseringen af de private hospitaler. De mange penge, der spares på denne måde, vil vi bruge på at forbedre det offentlige sundhedsvæsen.
Kommentarer