'Islam er vejen til frihed'

Den islamistiske bevægelse Hizb-ut-Tahrir har godt fat i indvandrerungdommen. I weekenden kunne partiet samle adskillige hundrede unge i Korsgadehallen på Nørrebro under overskriften De Islamiske Løsnings-modeller i Khalifah-staten. Information har spurgt formanden for den populære protestbevægelse, hvordan man kan løse det moderne samfunds problemer efter en 1.400 år gammel opskrift.
Dansk-palæstinensiske Fadi Abdullatif siger ja til at svare – dog på betingelse af, at den muslimske fastemåned Ramadanen ikke er begyndt – for så er der dømt familiesammenkomst. Det viser sig heldigvis først at være mandag.
– I hævder altså at have løsninger på alverdens moderne problemer på baggrund af Koranen?
»Ja, vi forsøger hele tiden at konkretisere vores bud på, hvordan islam som ideologi kan løse den moderne verdens problemer. Vores ideal er det muslimske samfund, som det så ud i de første århundreder efter Muhammed.
– Mener du, at et 1.400 år gammelt kalifat kan bruges som model for indretningen af verden anno 2008?
»Ja, det gør jeg. Det islamiske samfund er bygget på nogle principper, som er uforanderlige, men vi skal naturligvis præsentere løsninger, som kan anvendes i en moderne kontekst.«
– Hvordan vil I f.eks. klare den globale fødevarekrise?
»Den er jo skabt af den globale kapitalisme, der samler samfundets værdier på nogle få selskabers og personers hænder. Vores løsning er at nationalisere f.eks. olie og andre naturressourcer, så de komme hele samfundet til gavn.«
– Det har jo været forsøgt før at nationalisere alle samfundsværdier uden det store held?
»Vi vil skam ikke nationalisere alle værdier. Tværtimod, islam er ikke imod den private ejendomsret. Det gælder bare om at finde balancen, hvor den enkeltes ret til at tjene penge ikke sker på bekostning af fællesskabet. Hvorfor skal Shell eller BP skovle 245 dollar ind pr. tønde olie, mens verdens fattige dør af sult og arbejdsløshed,« spørger Fadi Abdullatif, der er uddannet i økonomi og statskundskab på RUC, men i dag arbejder som tolk.

Den tredje vej
– Hvordan vil i løse konflikten i Afghanistan?
»Først og fremmest må den vestlige besættelse, som hver dag koster civile afghanere livet, høre op. Det er jo grotesk at høre forsvarsminister Søren Gade (V) sige, at de danske soldater skal blive i Afghanistan i årtier. Hvad skal de dog der? Hele den afghanske befolkning er jo imod besættelsen. Hvis det kun var nogle få talebanere og al-Qaeda-folk, der var imod besættelsen, ville de jo ikke kunne fortsætte år efter år med at sætte sig op mod NATO, verdens stærkeste militæralliance. Det kan de kun, fordi afghanerne vil have jer ud! Hvis de udenlandske styrker bliver der, ender det i en katastrofe, for afghanerne har aldrig været villige til at underlægge sig en besættelsesmagt.«
– Taleban er måske et bedre alternativ?
»Nej, Taleban har begået mange fejl. De er jo en etnisk baseret organisation, som har undertrykt alle andre grupper end de etniske pashtunere. De er heller ikke en noget bud på, hvordan samfundet skal indrettes.«
– OK, væk med de udenlandske styrker og væk med Taleban. Og hvad så?
»Nej ikke væk med Taleban. Der er en tredje vej, for alle afghanerne er jo muslimer. De skal sætte sig ned sammen med alle andre lokale og nationale ledere og nå til enighed om at følge Koranens bud uden at diskriminere andre etniske grupper. Det er det alternativ, som vi er fortalere for. Det er vejen frem i Afghanistan og alle andre islamiske lande, hvor korrupte personer og stammer sidder på magten.«
– Det er altså også løsningen i Irak og Sudan? Man sætter sig bare ned og bliver enige om at være muslimer?
»Ja, hvis det internationale samfund blander sig uden om og man følger islams bud, er der ingen konflikter.«

Ligestilling nej tak
– Jamen, hvad så med kvinderne, som på Muhammeds tid blev voldsom diskrimineret. Det er vel næppe et ideal for moderne muslimske kvinder?
»Muhammend forbedrede kvindernes status grundliggende. Men vi accepterer ikke ligestillingsbegrebet. Det er en vestlig opfindelse. Efter islams opfattelse er mænd og kvinder principielt lige, hvad angår rettigheder og pligter, men de har forskellige opgaver, der harmonerer med deres biologiske forskelle og deres sociale roller.«
– I går altså ind for sharia, som giver kvinder den halve arveret og en halv stemme i retssager. Er det retfærdighed?
»Kvinder er ikke ringere juridisk stillet end mænd. De kan f.eks. være dommere. Men der er forskel på mænds og kvinders stilling i retssager, fordi de har forskellige forudsætninger. F.eks. er det kvindernes vidneudsagn, der gælder, hvis en forbrydelse finder sted på en kvindearbejdsplads. Så er det jo kvinderne og ikke mændende, der har forudsætningerne for at vide, hvad der er foregået.«
– Men der skal stadig være fire mandlige vidner til at opveje en kvindes vidneudsagnn i dager om utroskab?
»Ja, men det er kun for at det skal være svært at rejse den slags anklager. Det er for at sikre, at der ikke er nogen, der bagvasker en anden for at få hævn. Det er for at beskytte folk mod uberettigede anklager.«
– Men du må da indrømme, at kvinder blev diskrimineret på Muhammeds tid?
»Man kan lige så godt hævde, at det er mændene, der bliver diskrimineret, fordi de er tvunget til at arbejde og forsørge familien. I islam har kvinderne derimod ret til ikke at arbejde. De må gerne, men det er ikke nogen pligt, så hvem har det bedst? Det vigtige er, at kvinder ligesom mændene har ret til at beklæde offentlige embeder, drive forretning, gå ind i politik osv. Det er ting, som kvinderne også gjorde på Muhammeds tid. Den første martyr i islam var endda en kvinde, så kvinder kan også gå i krig!«
– Hvordan ser det så ud med kvinder i Hizb-ut-Tahrirs danske ledelse?
»Vi har skam kvinder i partiet. De har deres egen afdeling, hvor de mødes og diskutterer sammen. Ligesom mændene gør. De er måske ikke så kendte i offentligheden, men det kommer .«
– Hvordan koordinerer I så?
»Mænd og kvinder er adskilte, fordi sådan er det i islam. Koordineringen foregår i den internationale del af Hizb- ut-Tahrir, men vi er jo ind imellem sammen, når vi holder offentlige møder som i Korsgadehallen i lørdags.«
– Et slag på tasken, hvad er fordelingen blandt jeres medlemmer?
»Jeg ved det ikke bestemt, men i Korsgade var der omkring 500 kvinder og 700 mænd.«

Kalifatets velsignelser
Trods mange år i Danmark har Fadi Abdullatif og hans parti ikke det mindste til over for det danske demokrati, men han understreger, at Hizb-ut-Tahrir ikke er nogen trussel. Idéen om kalifatet er begrænset til den islamiske verden, men det er alle muslimers pligt at arbejde for det – også når de bor i Danmark.
– Hvis I er så forhippet på et kalifat, burde I så ikke rejse til den islamiske verden og indføre det der?
»Det kan vi jo ikke. Der er ikke ret mange af de muslimer, der bor i Danmark, som reelt kan rejse hjem.
– Men I kan jo ikke lide demokrati?
»Hvad er demokrati? I kalifatet er der også et repræsentativt valgsystem. Der er direkte valg af kaliffen og direkte valg af repræsentanter til Ummah-rådet.«
– Det er altså et parlament som det danske?
»Nej, det er ikke lovgivende. Men der sidder flere hundrede repræsentanter for de forskellige etniske og religiøse grupper i den islamiske nation.«
– Og hvordan med mindretal som kristne og jøder?
»De kan vælge repræsentanter til rådet og have deres egne dommere.«
– De behøver altså ikke følge islamisk lov?
»Jo da. Islams principper gælder for hele samfundet, når det drejer sig om mord, voldtægt osv. Men kristne og jødiske retter kan afgøre for eksempel familieanliggender.«
– Og hvordan med den politiske frihed. Står det alle frit for at danne et politisk parti, hvis mål er at vælte kaliffen?
»Nej, naturligvis ikke. Alle partier må være muslimske. Kan du måske forestille dig et kommunistisk land acceptere et kapitalistisk parti? Det går ikke, man må gå ind for kalifatet,« erklærer Fadi Abdullatif, før han høfligt giver hånd og stikker Informations udsendte en afskedsgave. »Islam, Livssyn og Systemer,« skrevet af Chadi Freigeh, redaktør af www.livssyn.info – en hjemmeside, specielt for vantro.
caa@information.dk