400 millioner flere ekstremt fattige end vi troede

En cambodiansk affaldssamler leder efter genbrugsmaterialer, han kan sælge videre. Det er katastrofalt, at vi er kommet meget længere fra FN-s 2015-mål for fattigdomsudryddelse, end vi gik og troede. Foto: TANG CHHIN SOTHY/AFP

I sidste uge udsendte Verdensbanken nye, reviderede tal for verdens fattige. Hidtil har vurderingen været, at knap en milliard mennesker levede i ekstrem fattigdom - det vil sige for mindre end seks kroner om dagen. Men den seneste opgørelse viser, at det i virkeligheden er 1,4 milliarder mennesker. Regnedrengene har altså overset godt og vel 400 millioner fattige. Ikke fordi de ikke vidste, at de levede, men fordi de troede, at de var mindre fattige end de er. Opjusteringen skyldes således, at leveomkostningerne i udviklingslandene hidtil har været undervurderede.

Det betyder ikke, at situationen i verden er blevet værre fra i går til i dag, men at vi er blevet opmærksomme på, at det står værre til end hvad den almindelige opfattelse har været. Og også, at vi som verdenssamfund er meget længere fra de mål for fattigdomsudryddelse, som vi har fastsat i FN. Det er intet mindre end en katastrofe.

Masser at tage fat på

De nye tal for verdens ekstremt fattige understreger endnu engang, at verdensøkonomien ikke fungerer på en måde, der tilgodeser hele klodens befolkning. Den samlede velstand øges, enkelte bliver rigere, men langt de fleste rykker sig ikke nævneværdigt. I Afrika syd for Sahara er der i dag næsten dobbelt så mange ekstremt fattige, som der var for 25 år siden. Og i Indien, som ellers betragtes som en af vor tids økonomiske kraftcentre, er det samlede antal af ekstremt fattige også steget, selv om deres andel af den samlede befolkning er faldet.

Hovedproblemet med verdensøkonomien er, at selv hvor der skabes høj økonomisk vækst, står det sløjt til med at oversætte væksten til nye, gode job. Dermed koncentreres væksten blandt nye eliter og fordeles ikke mellem de forskellige befolkningsgrupper. Ikke overraskende er uligheden da også konstant stigende i de fleste lande. Alt det skyldes i sidste ende den liberale politik, der styrer den globale økonomi.

Hvis verdens magthavere gik og manglede gode grunde til at gøre mere for at bekæmpe den globale fattigdom, har de lige fået 400 millioner flere af slagsen. Man kan håbe, at det får dem til at reagere. Der er nemlig masser at tage fat på - ikke mindst et uretfærdigt handelssystem, hvor menneske- og arbejdstagerrettigheder stadig er tilsidesat for økonomiske rettigheder af enhver art.

Vi venter i spænding på en reaktion.