Litauen forsøger nu at drage nytte af sommerens konflikt mellem Georgien og Rusland. I hvert fald vil Litauen anvende Ruslands fremfærd som endnu et argument over for EU i landets bestræbelser på at forlænge levetiden for den sidste reaktor på atomkraftværket Ignalina.
Ignalina blev bygget i Sovjet-tiden, og atomkraftværkets reaktorer er af samme type som Tjernobyl-værkets reaktorer, hvor en reaktor nedsmeltede i 1986 med katastrofale menneskelige og miljømæssige konsekvenser.
EU gjorde det derfor til en betingelse, at Litauen skulle indgå en aftale om at afvikle Ignalina, for at landet kunne komme med i Unionen i 2004.
Ignalinas ene reaktor blev lukket i december 2004, og ifølge aftalen skal den anden lukkes med udgangen af 2009. Men nu kæmper Litauen imod lukningen med næb og klør, fordi reaktoren står for produktionen af 70 procent af landets elektricitet.
"Vi kan nu se, at Rusland gør, hvad det vil, og det har øget vores frygt. Lige nu kommer 22 procent af vores gas og olie fra Rusland, og når reaktoren lukkes, vil det stige til 44 procent. Det gør os meget sårbare i forhold til Ruslands luner," siger Birute Vesaite, medlem af Litauens socialdemokratiske parti og formand for det litauiske parlaments økonomiske udvalg.
Hun påpeger, at de baltiske lande p.t. ligger som en isoleret ø, hvad angår energiforsyningssikkerhed, fordi både den planlagte sammenkobling af Litauens og Polens elektricitetsnet og nedlægningen af et el-kabel mellem Sverige og Litauen endnu kun er i sin vorden og allertidligst vil kunne være på plads i slutningen af 2012.
Litauens premierminister, Gediminas Kirkilas, har derfor planlagt at besøge Bruxelles i midten af september for at mødes med EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og tale med andre landes EU-ambassadører.
Afstemning om lukning
For at lægge yderligere pres på EU-medlemslandene og sætte spot på problemet vedtog det litauiske parlament i juli at afholde en folkeafstemning i forbindelse med parlamentsvalget 12. oktober, hvor befolkningen bliver spurgt til råds om, hvorvidt atomkraftværket skal lukkes eller ej.
Litauerne er sammen med tjekkerne angiveligt de mest velvilligt indstillede over for atomkraft i hele EU. Og selv om folkeafstemningen kun er vejledende, håber parlamentet, at et rungende nej til spørgsmålet om lukning af værket vil gøre indtryk i EU.
"Man plejer at sige i EU, at borgernes stemme tæller, så vi går ud fra, at et ja til at holde den sidste reaktor i gang vil være et stærkt argument i forhandlingerne med EU-Kommissionen og medlemslandene, og vi tror på solidaritet i Unionen," siger Birute Vesaite.
Mange argumenter
Ferran Tarradellas Espuny, talsmand for EU-Kommissionens energikommissær, Andris Piebalgs, afviste dog tidligere på sommeren, at der er mulighed for at ændre på aftalen om en lukning.
"Litauen har selvfølgelig ret til at afholde en folkeafstemning, men det vil ikke ændre noget," sagde talsmanden til nyhedsbureauet Reuters.
I Litauen ser man det imidlertid som et positivt signal, at Barroso er gået med til at mødes med Kirkilas for at diskutere sagen, og litauerne mener, der er mange gode argumenter for at holde liv i Ignalina. Deriblandt at det trækker ud med at få bygget en opmagasineringsplads for atomaffald fra værket, fordi ingen ønsker et sådant sted som nabo.
"Det betyder, at vi alligevel er nødt til at holde reaktoren i gang for at opbevare atomaffaldet dér, ind til vi kan komme af med det et andet sted. Der vil altså være næsten lige så mange mennesker ansat. Forskellen er bare, at kontakten til elektricitetsproduktionen vil være slukket, så der er ikke hverken en sikkerhedsmæssig eller økonomisk logik i at lukke reaktoren," mener Birute Vesaite.
Samtidig har premierministeren peget på, at Litauen får problemer med sine CO2-kvoter, hvis Ignalinas sidste reaktor lukkes, og andre kraftværker med mere forurenende kilder skal overtage elektricitetsproduktionen.
Som erstatning for Ignalina er der planer om at bygge et nyt atomkraftværk i Litauen, og de første skridt i den retning blev taget i København i juli, da direktørerne for de store energiselskaber i de tre baltiske lande og Polen blev enige om at lave et joint venture-selskab, der skal stå for opførelsen. Et nyt atomkraftværk menes dog tidligst at kunne være på plads i 2015.
