Minister i modvind klæber til taburetten

Statsminister Anders Fogh Rasmussen fastholder, at han står bag integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der i sin tid sagde ja til posten - vist nok uden at vide hvorfor ... Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Hun sagde ja uden helt at vide hvorfor. Vist nok mest for at glæde statsministeren, som efter Rikke Hvilshøjs afgang skulle have besat uriasposten som integrationsminister. Siden har Birthe Rønn Hornbech været i modvind om både tørklædesagen, EF-Domstolen, og senest har hun lagt sig ud med de ansatte i Udlændingeservice. Birthe Rønn Hornbechs fremmeste opgave har - set med hendes egne øjne - været at sikre borgernes retssikkerhed. Og det var da også årsagen til, at hun mandag aften, efter at Udlændingeservice havde afgivet sin endelige redegørelse til Ombudsmanden, krævede, at styrelsen fjernede afsnittet om, at et 'par ugers job' i et andet EU-land normalt ville være nok til at opfylde krav til familiesammenføring. Det vækker tilfredshed hos Dansk Folkeparti, der ellers er i færd med at presse regeringen til det yderste.

"Det er en naturlig forlængelse af den ensartede holdning, der må være mellem et ministerium og en styrelse. Det er fornuftigt, at regeringen får bragt en stringent linje frem - bedre sent end aldrig," siger DF's integrationsordfører, Peter Skaarup.

Slag i ansigtet

Tidligere på sommeren blåstemplede ministeren ellers den tidsfrist, som altså i går blev trukket tilbage. Hos Udlændingeservice har man fået nok, og i går rettede formanden for de offentlige chefer i DJØF et skarpt angreb på ministeren:

"Jeg kan godt forstå, hvis de ansatte føler sig svigtet," sagde Per Hansen til Berlingske Tidende.

Men det fik blot integrationsministeren til at konstatere, at hun 'ikke er personalechef'. Og på Christiansborg ryster mange både politiske venner og fjender på hovedet af Rønn, som heller ikke just er kendt for et varmt forhold til en (kritisk) presse. Et forhold, der næppe blev varmere, da Rønn i går anklagede Berlingske Tidende for at køre en kampagne mod hende. I hvert fald er avisen ikke den eneste, der fortsat vil grave i såvel ministers ageren som sagens substans.

Hos DF blev det opfattet som lidt af et slag i ansigtet, da netop hun blev sat i spidsen for det ressort, der er så afgørende for støttepartiet. Og trods dagens ros, er der ingen tvivl om, at man vil lægge maksimalt pres på både regering og minister i sagen. Lige for står kravet om en løsning på, hvordan man vil fastholde den 'faste og fair' udlændingepolitik, som er udfordret af diverse EF-domme. Det krav forventer Rønn at kunne imødekomme, inden forhandlingerne om finansloven er afsluttet:

"Vi håber at få klarhed med EU-Kommissionen så hurtigt som muligt. Jeg regner bestemt med, at det bliver, inden finanslovforhandlingerne er slut. Det vil jeg gøre alt for," siger hun.

Hvordan en sådan løsning skal se ud, er svært at se. En mulighed er, at Danmark sammen med en række andre lande søger at præcisere direktivet og lukke muligheden for at familiesammenføringer med ægtefæller, der ikke har lovligt ophold.

Gang i hvad?

Men det afskærer ikke folks mulighed for via et kort arbejdsophold i et andet EU-land at komme til Danmark med familien uden om både 24-årsregel og tilknytningskrav.

"Det er godt, at statsministeren tilsyneladende har haft det oppe at vende med Barroso (EU-Kommissionens formand, red.). Og ministeren siger, at hun har gang i noget - spørgsmålet er bare hvad?" lyder det fra Peter Skaarup.

Han fastholder ligeledes kravet om en undersøgelse af EU-rettens generelle indvirkninger på den danske udlændingepolitik. Men heller ikke her, har DF hørt noget fra regeringen.

"Inden finanslovsforhandlingerne starter, må vi have en afklaring. Regeringen må få det her på plads, ellers får den en svær tid," fastslår Peter Skaarup.

I DF er der ifølge Informations oplysninger overvejelser om, hvorvidt man skal gå så langt som til at kræve et valg, hvis ikke regeringen fremviser tilfredsstillende løsningsmodeller. Sagen ligger godt til støttepartiet, som også er gået frem i flere målinger. Men for nylig kom en måling, der viste flertal til den røde blok, og sammenholdt med det faktum, at danskerne klager over den offentlige service, mens regeringen taler i kancellisprog om diverse reformer - hvilket i hvert fald ikke appellerer til DF's vælgere - er det næppe tænkeligt, at partiet tør løbe risikoen og kræve valg.

R afventer ombudsmand

Heller ikke selv om de kan ventes at få al tænkelig hjælp fra de radikale, som ser frem til ombudsmandens dom over Integrationsministeriets vejledning. Den ventes om en måned, og så vil ministeren endnu engang blive presset fra alle kanter:

"Vi tager ingen parlamentariske skridt, før Ombudsmanden er færdig med sin redegørelse," siger integrationsordfører Morten Østergaard (R).

Mandag opfordrede professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen ministeren til at overveje at trække sig. Det fik straks statsministeren til at slå fast, at han støtter Birthe Rønn Hornbech og, at: "Hun bliver som minister."

Men det er de i hvert fald - mindst - to om at bestemme. For bare tre måneder siden overvejede Birthe Rønn Hornbech at forlade sin post, efter at hun under tørklædedebatten i maj, blev underkendt af sin egen gruppe. Men hun kom på bedre tanker - ikke mindst fordi, hun ellers ville svigte det demokrati, hun brænder for:

"Desuden er jeg jo så barnlig, at det i alle tilfælde ikke er pressen, der skal bestemme, om jeg skal gå af eller ej. Det er min stædighed. Jeg er lidt barnlig, Jeg kan godt finde på at gøre det modsatte for at vise, at det er mig selv, der skal bestemme," sagde hun til Jyllands-Posten.

Spørgsmålet er så, om den stædighed også vil gælde, hvis Ombudsmanden - som ministeren i øvrigt har en god personlig relation til - leverer en skarp kritik. Eller om statsministeren endnu engang kan overtale Birthe Rønn Hornbech.