TULKAREM, Vestbredden - Shifa al-Qudsi stod i et mørkt hjørne af et rum, mens en ung mand fra al-Aqsa-brigaden tjekkede hendes selvmordsbombe-vest for at sikre sig, at sprængladningen var korrekt forbundet.
"Du skal bare trykke på knappen," sagde han, hvorefter han understregede, hvor vigtigt det var for hende at gøre sig umage med at indtale sin martyrbesked foran videokameraet.
"Det var det hårdeste og frygteligste øjeblik i mit liv," husker Qudsi. "Jeg gjorde, som jeg havde fået besked på. Jeg indtalte mine sidste ord og forsøgte at forklare min seksårige datter og mine forældre, hvorfor jeg måtte handle sådan. Jeg sendte også et budskab til israelerne og resten af verden om, at jeg opfattede mig som frihedskæmper og ikke terrorist."
Den dengang 24-årige kosmetolog blev sendt af sted fra sit hjem i byen Tulkarem på Vestbredden for at sprænge et nærliggende supermarked i den israelske naboby Netanya luften. Det var i 2002, og i den forbitrede og hadske atmosfære, der rådede efter adskillige års brutal vold mellem israelere og palæstinensere, var hun nået frem til den konklusion, at hendes handling var en retfærdig reaktion på de grusomheder, Israel havde begået imod hendes folk.
Kriger for fred
Qudsi blev imidlertid arresteret ved en razzia i sit hjemved daggry, før hun kunne nå at gennemføre sin mission - ifølge hende selv fordi hun blev forrådt af en stikker i de palæstinensiske rækker. Hun blev idømt en fængselsstraf på seks år, men siden hun i januar igen blev sat på fri fod, er hun slået ind på en helt anden kurs: Hun har nu sluttet sig til gruppen Krigere For Fred.
Den i dag 30-årige kvinde er stadig palæstinensisk nationalist, men nu gør hun alt, hvad hun kan for at bryde voldsspiralen som medlem af en gruppe israelske og palæstinensiske fredsforkæmpere, der arbejder for en tostatsløsning på Mellemøstkonflikten.
Krigere For Fred blev grundlagt i al hemmelighed i 2005 af en håndfuld palæstinensere og israelere, som havde kæmpet på hver deres side. Sidste år trådte bevægelsen frem i offentligheden, og siden er den vokset til over 150 medlemmer, som rejser rundt og holder foredrag om det, de mener er en holdbar model for fred.
"Før søgte vi i bogstaveligste forstand at myrde hinanden - nu har vi fundet sammen om et fælles grundlag," erklærer en af gruppens stiftende medlemmer, Yonatan Shapira, en tidligere officer i Israels luftvåben.
Og Sulaiman al-Hamra, en tidligere Fatah-partisan, er ganske enig.
"Vi er blevet motiverede til at tale sammen, fordi vi ikke kan se nogen anden løsning."
Det var en af hendes israelske fangevogtere, som var var med til at få Qudsi til at ændre indstilling og opgive vold som kampmiddel. Qudsi, som kun fik sin datter at se tre gange, mens hun afsonede sin straf, fortæller, at henddes fangevogter havde mistet et familiemedlem ved et selvmordsbombeangreb.
"Alligevel sagde hun til mig: 'Nu har jeg lært dig at kende, og du og jeg er ikke hinandens fjender. Vi israelere dræber også jeres folk'."
Qudsis vej til den væbnede kamp forklarer hun selv ved, at to af hendes fætre - den ene var 14, den anden 17 - blev dræbt af israelske soldater under en demonstration. Desuden blev hendes bror, Mahmoud, i en alder af 16 år idømt 18 års fængsel for at have planlagt et selvmordsangreb blot fire måneder før Qudsis eget forsøg.
Øje for øje
"Israelerne smadrede vores byer. Jeg kender hver en tomme af Netanya og jeg ønskede at gøre gengæld ved at ødelægge byen," siger hun. "Israel var så arrogant, og jeg forestillede mig, at vores operation kunne slå den arrogance i stykker. Jeg er ikke nogen blodtørstig person. Jeg kan ikke engang dræbe en kylling. Men palæstinenserne var vrede, og jeg var vred. Det var øje for øje."
Qudsi mindes, hvordan det skar hendes hjerte at sige farvel til sin datter før det planlagte selvmordsangreb. Hun havde stået for datterens opdragelse alene, efter at hun var blevet skilt fra sin mand.
"Jeg forklarede min datter, som dengang kun var seks, at jeg ville komme i paradis, og at jeg gjorde, hvad jeg måtte gøre, for hendes skyld og for Palæstinas børns skyld. Men hun blev ved med at græde og sige: 'Gør det ikke mor, bliv hos mig - hvem skal tage sig af mig, når du er væk?'," fortæller Qudsi.
Det gik siden op for hende, at hendes selvmordsangreb var del af en dobbeltoperation, hvor en anden selvmordsbomber skulle detonere sin sprængladning, når ambulancehold og hjælpearbejdere ankom til gerningsstedet for den første bombeaktion.
Israelerne ser ud til at have haft ganske detaljerede efterretninger om planen. En uge senere skød og dræbte de den anden selvmordsbombeaspirant og tog tre andre medlemmer af al-Aqsa-cellen til fange.
"Jeg forsøger at holde op med at tænke på den dag," siger Qudsi. "Vores hus blev pludselig stormet, jeg fik bind om øjnene og håndjern på."
Hun afsonede sin straf i Hadarim-fængslet ved Netanya.
"Forholdene var virkelig slemme. Der var kakerlakker og andre insekter. Jeg sad i isolationscelle, og fængselsmyndighederne var meget barske," fortæller Qudsi, som en overgang sågar gik i sultestrejke for at få bedre vilkår.
Hun er nu vendt tilbage til sit gamle job i en skønhedssalon, er i gang med at tage en studentereksamen og med at lære engelsk og hebraisk.
Trods sit engagementet i Krigere for Fred nærer hun dog stadig tvivl om, hvorvidt hendes ikke-voldelige strategi vil lykkes.
"Jeg beundrer Mahatma Gandhis eksempel, men israelerne bruger altså stadig vold - det har ikke ændret sig," siger hun. "Men i dag har jeg erkendt, at kun Gud har ret til at tage andre menneskers liv."
© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen
