Kulturpolitiske visioner

Som ansvarlige politikere er det vores ansvar hele tiden se på det kulturpolitiske landskab med friske øjne. Sådan sikrer vi de bedste rammer for kulturlivet til glæde for os alle sammen. Jeg har derfor netop udsendt et kulturpolitisk arbejdsprogram, der rummer mine visioner for den kulturpolitiske indsats på en række områder inden for kunstens og kulturens verden og angiver konkrete politiske initiativer.

Nu sidder jeg så med Information i hånden og tænker, at det ville da være meget lettere at være minister, hvis jeg var socialdemokrat. Socialdemokraterne har nemlig et simpelt dogme om, at alt bliver bedre, hvis blot staten sender flere penge.

Og det er selvfølgelig lettere blot at kræve ind i stedet for at opføre sig som en ansvarlig politiker og tænke visionært. Mogens Jensen viser sig imidlertid som en vaskeægte socialdemokrat, når han i Information 28. september skriver et indlæg om kulturpolitik, der kun handler om tal, tal, tal. Hvor er visionerne, Mogens?

Oplevelsesøkonomi

I mit kulturpolitiske arbejdsprogram fokuserer jeg blandt andet på de mange spændende muligheder inden for oplevelsesøkonomi, kulturarven, kvalitet og formidling. Lad mig opridse nogle få udvalgte eksempler for Informations læsere og til inspiration for socialdemokraterne.

I min tid som minister er det blevet legitimt at tale om kvalitet i forbindelse med kulturlivet. Og for mig bliver det aldrig en forseelse at stå fast på kvalitet. Der ér noget, der er bedre end noget andet. Derfor kigger jeg med mit arbejdsprogram med friske øjne på de muligheder, vi har for at skabe de bedste betingelser for kvalitet i det danske kulturliv.

I mine bestræbelser for den bedst mulige kvalitet til glæde for de kulturinteresserede danskere nedsætter jeg nu et teaterudvalg, der skal se på, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for vores forrygende teaterliv. Det er en opgave, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden, for særinteresserne er mange, men det er nødvendigt at vi får strammet op.

I mit arbejde for at højne kvaliteten vil jeg også udarbejde en plan for, hvordan internationaliseringen af det danske kulturliv skal styrkes og målrettes endnu bedre, end tilfældet er nu. Jeg er heller ikke bange for at udfordre de ellers hellige køer. Jeg vil derfor fortsætte min dialog med kunstmiljøerne om, hvordan vi bedst indretter støtten til kunsten og kunsterne.

Kulturarven sikres

Som minister har jeg også sat en ære i at gå forrest i kampen for at sikre vores fælles kulturarv, så vi alle får de bedste forudsætninger for at fortolke og forstå både det nære samfund og den store verden.

Jeg har derfor fra min første tid som kulturminister arbejdet for at forbedre mulighederne for adgangen til vores kulturarv bl.a. med gratis adgang til udvalgte museer og samtidig styrket formidlings- og bevaringsindsatsen på museerne.

I mit arbejdsprogram har jeg derfor beskrevet en række initiativer til at sikre, udvikle og formidle kulturarven. Jeg vil blandt andet få udarbejdet en bevaringsstrategi for fysiske mindesmærker fra anden verdenskrig og den efterfølgende kolde krig. Det er vigtigt for mig, at vi fremmer kendskabet til en yderst vigtig del af vores nationale historie, som ikke er så langt tilbage, men som for mange unge føles rigtig langt væk.

Et tredje område, der har stået mig nært i min ministertid, er at sikre, at kulturens styrker bliver udnyttet bedst muligt til glæde for hele samfundet. For nogle er kultur og erhverv stadig en modsætningsfuld sammenstilling.

For mig er det en unik mulighed for at skabe bedre muligheder for det danske kulturliv til glæde for os alle. Derfor udgiver Kulturministeriet i denne måned en rapport om brugerinddragelse og innovation i kulturlivet til inspiration for kulturlivet.

Ovenstående er blot nogle få udvalgte nedslag i mit kulturpolitiske arbejdsprogram. Min forhåbning er, at programmet vil inspirere til en diskussion med reelt politisk indhold, i stedet for blot de samme gamle trakasserier.

Det udvikler kulturlivet sig nemlig ikke af.