En syg tanke

EN AF SIDSTE uges nyheder var, at Københavns Kommune vil oprette en hotline i et såkaldt demokratikontor skabt til lejligheden. Tanken er, at lærere, spejderledere, fodboldtrænere og så videre kan benytte telefonnummeret, hvis de opdager unge, som de har mistanke om, er på vej ud i ekstremisme.

Så hvis man observerer unge mennesker, der pludselig ændrer adfærd, anlægger sporadisk skægvækst eller isolerer sig fra fællesskabet, er det med at gribe telefonen og få ringet. Ideen bag er for så vidt god nok, for hvis man med en pædagogisk indsats kan forebygge, at nogen ender i noget, der bliver en sag for PET og terrorlovgivningen, er meget vundet. Især skolen kan sikkert være en glimrende samarbejdspartner med de øvrige myndigheder.

Men i tanken ligger en bekymrende tendens til stikkeri og mistænkeliggørelse. Derfor var det også opmuntrende, at de københavnske fodboldtrænere udviste lidt civil ulydighed og sagde, at det gad de ikke deltage i. Deres forhold til de unge fodboldspillere hviler på tillid, og de så det først og fremmest som deres opgave at gøre dem til gode fodboldspillere og kammerater. Snageriet måtte andre tage sig af.

Når det er opmuntrende, er det, fordi der ikke bare med den nye terrorlovgivning, som tre fjerdedele af befolkningen bakker op om, er skabt stærkt udvidede beføjelser til at overvåge og følge med i andre menneskers liv. Også den teknologiske udvikling skaber helt nye muligheder, hvor vi både frivilligt og ufrivilligt lever med langt større gennemsigtighed. Grænserne udvider sig hele tiden, og det samme gør risikoen for, at samfundet udvikler sig i mere og mere paranoid og mistroisk retning.

SOM DET KUNNE læses i Information i fredags overvejer både EU-Kommissionen og software- og konsulentvirksomheden IBM for tiden at oprette hjemmesider, hvortil borgere kan indsende billeder og anden dokumentation af andre borgeres forbrydelser og lovovertrædelser.

Hjemmesiderne skal administreres af politiet, men er i modsætning til den gamle forestilling om staten som en Big Brother med monopol på vold og overvågning baseret på borgere, der overvåger andre borgere. En såkaldt Little Brother-overvågning.

Holdningen blandt nogle af aktørerne, ikke mindst IBM, men også politikere, er, at det er en god ide - angiveligt fordi man kan. Heldigvis viser det danske politi sig at være mere fornuftigt og er indtil videre afvisende over for tanken. Og det er der mange gode grunde til. Med al respekt for de danske borgeres moralske habitus åbner det for flodbølger af mistillid og mulighed for misbrug og chikane. Det er i sin grundvold en syg tanke, hvor ulemperne klart overskygger fordelene, også selv om der sikkert af og til ville være nyttige informationer til politiet.

Hensigten er, at foranstaltninger som denne skal skabe mere tryghed, men resultatet er det modsatte - en samfund, der bliver mere og mere ængsteligt og dermed utrygt.