For få dage siden kunne man på bagsidelederen i Infonmatiuon læse påstanden om, at universitetsloven fra 2003 skulle have mindsket de studerende indflydelse betydeligt. At studenterdemokratiet var sat under pres.
Det er ikke en udlægning, jeg som minister med ansvar for universiteterne kan nikke genkendende til. Lad mig nævne et par eksempler:
Det er som bekendt studienævnet, der træffer beslutninger om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelser og undervisning på de enkelte institutioner. Det er nogle af de temaer, der har størst indflydelse på de studerende hverdag.
Studienævnet består af lige mange repræsentanter for det videnskabelige personale og for de studerende. Det var også tilfældet før universitetsloven fra 2003. Der er altså ikke sket et fald i de studerendes indflydelse i studienævnet.
Tværtimod kan det undre, at der har været eksempler på, at nogle universiteter har vanskeligt ved at finde studerende, der ønsker at stille op til valg til især studienævnet.
I forhold til bestyrelsesarbejdet, der som bekendt mere har fokus rettet mod de overordnede strategiske linier for universitetet, var de studerende repræsenteret med tre ud af 14 medlemmer af det daværende Konsistorium. Med universitetsloven er de studerende sikret mindst to pladser i de nuværende bestyrelser på mellem 9-15 medlemmer.
Det er i øvrigt institutlederens forpligtelse at opbygge en organisation, der kan løfte de samlede opgaver med inddragelse af de studerende, det videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale. Dette varetages selvfølgelig på forskellige måder på de enkelte universiteter. Men det er vigtigt at understrege, hvor kompetencen og ansvaret rent faktisk er forankret.
Jeg må derfor tage afstand fra det billede, som Information forsøger at tegne af en manglende studenterindflydelse som en direkte konsekvens af universitetsloven i 2003.
Tværtimod har regeringen løbende fokus på emnet, og vi har tilmed lagt op til, at næste års evaluering af universitetsloven også skal fokusere på studenterindflydelsen.




KP J
8. september, 2008 #
Hvad søren? Er Helge Sander stadig minister.....?