Diskussionen om, hvor stor en del af globaliseringspuljen, der skal gå til den frie forskning, og hvor stor en del, der skal øremærkes forskning inden for bestemte strategiske områder, forventes at blive et af de store stridspunkter, når forligsparterne bag globaliseringsaftalen her til efteråret skal fordele globaliseringsmidlerne for 2009 og 2010.
Venstre mener, at fordelingen mellem de frie basismidler og de strategiske midler skal være 50-50, mens Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti mener, at man skal holde fast i fordelingen på 60-40, som blev resultatet, da man i 2006 forhandlede globaliseringsmidlerne for 2007 og 2008. Som Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, formulerer det:
"Sidst gik vi til forhandlinger med et krav om 70-30, og vi endte på 60-40. Jeg tror, at Venstre gerne vil have 50-50 denne gang, men det vil vi ikke være med til. Vi vil holde fast i de 60-40."
Og det er ikke småpenge, der er tale om. I alt skal der uddeles fem milliarder kroner til forskning i 2009 og 2010. Så hvis fordelingen bliver 50-50, sådan som Venstre foreslår, svarer det til, at man flytter en halv milliard fra den frie til den strategiske forskning, i forhold til hvis man fastholder fordelingen på 60-40.
Venstres forskningsordfører, Malou Aamund, mener, at det er en nødvendighed:
"Når det er nødvendigt også at prioritere den strategiske forskning, er det fordi, der er nationale hensyn, der er vigtige at tage," siger hun.
I Dansk Folkeparti har forskningsordfører Jesper Langballe den holdning, at "jo flere basismidler, jo bedre". Han mener, at mængden af strategiske midler, der udsættes i konkurrence, er blevet for stor:
"Det er godt med de konkurrenceudsatte midler, men det er ved at tage overhånd og blive en pestilens for forskerne. Der skal i hvert fald ikke være flere konkurrenceudsatte midler end ved sidste aftale, hvor vi endte på 60-40," siger han.
Det satser forligspartierne på
Socialdemokraterne
Undervisningen skal styrkes. Hvis Danmark skal leve op til
målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en
ungdomsuddannelse, og 50 procent skal have en videregående
uddannelse, skal midlerne prioriteres anderledes.
Andelen af basismidler til universiteter skal øges, så der er flere penge til fri forskning.
Satsning på forskning i velfærd, som kan løse velfærdssamfundets udfordringer.
Venstre
Forskning i fremtidens energisystemer.
Forskning i konkrete miljøteknologier, som kan understøtte den langsigtede plan for dansk miljø.
Forskning i fremtidens fødevarer. Der er nye forbrugerkrav i forhold til fødevaresundhed og fødevaresikkerhed.
Fokus på sundhedsforskning Danmark skal fastholde sin førerposition inden for sundhedsforskning.
Konservative
Mere forskning i IT og flere IT-uddannede.
Stor satsning på rumforskning.
Satsning på at skabe gode forskningsmiljøer, som kan tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Radikale Venstre
Forskning i miljø og vedvarende energi.
Pulje, der sikrer forskning tilknyttet de mellemlange videregående uddannelser på professionshøjskolerne.
Midler til internationalisering af de korte- og mellemlange videregående uddannelser.
Flere penge til humanistisk forskning og uddannelse.
Satsning på alternativ klimaforskning.
Flere frie basismidler, så universiteterne får mulighed for at tildele midler til vækstlaget.
Færre puljer og konkurrenceudsatte midler.
Det Radikale Venstre går længst og ønsker en fordeling på 70-30:
"Universiteterne skal ikke have store økonomiske udsving fra år til år, og det får man, hvis der er for mange konkurrenceudsatte midler - og for få basismidler," siger Marianne Jelved.
Giv slip
Formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, opfordrer også politikerne til at give slip på pengene og overlade en stor del af prioriteringerne til universiteterne:
"Det her er en oplagt chance for politikerne til at vise, at man stoler på universiteternes bestyrelser - og på universiteternes medarbejdere. Man hører megen utilfredshed om politisk styring, så ved at uddele en stor del af pengene som basismidler, kan man vise, at man stoler på det system, man har været med til at opbygge," siger Jens Oddershede og tilføjer:
"Og vi er altså lige så gode til at fordele pengene som politikerne."
Venstres Malou Aamund er på sin vis enig:
"Der er masser af områder, hvor man er bedre til at prioritere ude på universiteterne, fordi man ved meget mere om det, end vi politikere gør. Det er også i de frie midler, at der er størst kreativitet og nytænkning - og det er den frie forskning, der af og til fører til en Nobelpris. Men der er samtidig store udfordringer samfundsmæssigt, blandt andet har vi en fødevarekrise og en kommende energikrise - så de områder må vi gå ind og satse på."
Dorte Sørensen
10. september, 2008 #
Viser Venstres ønske om 50-50 til den frie forskning og til den øremærkede forskning med ønsker fra erhvervslivet, at partiet Venstre INTET mener med mindre styring og kontrol.