Den danske regering bør genoptage alle sager med afviste irakiske asylansøgere. Det er en af de klare beskeder fra et udvalg i EU-Parlamentet, der i går vedtog en rapport med hård kritik af den danske asylpolitik. Udvalget udtrykker bekymring for den manglende beskyttelse af de afviste irakiske asylansøgere, ligesom den danske regering kritiseres for at forsøge at presse irakerne til at rejse tilbage frivilligt. Også den rekordlange opholdstid på de danske asylcentre bliver kritiseret. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) kritiseres desuden i rapporten for ikke at ville mødes med udvalget. ritzau
Hård EU-kritik af Danmark
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
God tone i debatten



