KIM JONG IL kom ikke selv til festen, da Nordkorea fyldte 60 år. Det har han ellers altid gjort, siden han i 1994 afløste sin far Kim Il-sung - også kendt som den store leder - som præsident for Nordkorea. Der er nu rygter om, at Kim Jong Il - eller Den Kære Leder, som hans statskontrollerede medier ynder at kalde ham - er alvorligt syg, har haft et slagtilfælde - eller endog allerede er død. Et japansk nyhedsbureau har sågar sagt, at Kim repræsenteres af en dobbeltgænger. Den slags virker fantasifuldt og er næppe rigtigt. Men i tilfældet Nordkorea skal man aldrig sige aldrig, og virkeligheden i dette hermetisk lukkede kommunistiske diktatur er ofte mere fantastisk end selv de vildeste konspirationsteorier.
KIM JONG IL er en yderst speciel leder. Han har aldrig givet interviews endsige holdt taler. Han er tavs, når han viser sig i offentligheden. Han er kendt som en drukkenbolt, der nyder Hennessy VSOP cognac og kvindeligt selskab. Men det er ikke det, den diminutive nordkoreanske diktator - han er 153 cm høj - er mest kendt for i resten af verden. Siden han overtog magten, har han - med stor kløgt og ikke mindre diplomatisk snilde - formået at gøre sit ludfattige land til en international magtfaktor som både USA, Japan og Kina er tvunget til at regne med. Årsagen er simpel og ligetil: Nordkorea har atomvåben, og landet, der ikke kan brødføde sin egen befolkning, er alligevel i besiddelse af så avanceret teknologi, at det kan affyre missiler, der kan nå helt til Japan. Det har givet landet et godt kort på hånden i forhandlinger. Selv om der er indgået adskillige aftaler med Nordkorea, har landet altid brudt disse, også selv om det har modtaget penge af USA, Japan og andre i det internationale samfund.
PROBLEMET for det internationale samfund er, at det ikke har været muligt at tvinge Nordkorea med militære midler. Dels fordi det aldrig vil blive tilladt af Kina, men også fordi Nordkorea udgør en sikkerhedstrussel i forhold til Sydkorea. Hidtil er alle forsøg på at nå en varig afrustningsaftale slået fejl. Meningsmålinger er selvsagt ikke tilladte i Nordkorea, men det er bemærkelsesværdigt, at hver gang styret i Pyongyang er blevet presset af USA, har det ført til at regeringens popularitet er steget i Sydkorea. Landsmændene i syd ynder at se Kim Jong Il ydmyge USA.
HELE DENNE ulykkelige situation kunne løses, hvis USA accepterede at forhandle direkte med Nordkorea, og hvis amerikanerne ville anerkende landet. Det ville kunne sælges som en diplomatisk sejr hjemme i Pyongyang, det ville løse et sikkerhedspolitisk problem for Japan, Kina og Sydkorea, og det ville give USA mulighed for at normalisere forholdet til Nordkorea.
Hvis Kim Jong Il er syg eller død, er det endnu mere væsentligt at finde en pragmatisk løsning, inden hans efterfølgere bliver tvunget ud i en panikreaktion. Q
