Fortæl folk fakta og du taber!

Demokrater og Republikanere har helt forskellige måde at tale om politik på. Mens Demokraterne kredser om konkrete, politiske problemer, taler Republikanerne til folks følelser, værdier og identitet. Derfor ender Obama måske med at tabe valget, selvom mange faktorer taler til demokraternes fordel. Det mener den liberale debattør George Lakoff.

”Det amerikanske præsidentvalg handler ikke om realiteter. Det handler om fem ting: værdier, at kandidaterne deler vælgernes værdier; autenticitet, at vælgerne tror på, at kandidaterne mener, hvad de siger; kommunikationsevne, at kandidaterne er i stand til at komme i forbindelse med vælgerne; troværdighed, at man tror på, at en kandidat ikke lyver, selv når man er uenig; og identitet, at vælgerne kan spejle sig selv i kandidaterne”, siger Lakoff i et telefoninterview til Information over morgenmaden i sit hjem i Berkeley, California.

Obama skiftet kurs

Grunden til, at værdier er vigtigst, er ifølge Lakoff, at realiteter og politiske emner hurtigt glemmes, mens politikeren som person står tilbage.

”Hvis man ser på det på en bestemt måde, giver det faktisk god mening. Kandidaterne kommer med en række løfter, men de politiske temaer ændrer sig hele tiden. Når vinderen så er valgt, opstår der en række problemer i forhold til at indfri løfterne. Der er f.eks. Kongressen og domstolene som let kan komme i vejen, og derfor er det mere sikkert for vælgerne at stemme på den kandidat, som de mener deler deres værdier, end på den, der mener det samme som dem om konkrete, politiske problemer.”

Under primærvalgene brugte Barack Obama netop denne taktik. Han gik hårdt efter at udstråle bestemte værdier. Hillary Clinton diskuterede kun konkrete problemstillinger. Men det har ændret sig i kampen mod Republikanerne:

”Obama har skiftet totalt kurs. Det er som om, der er folk fra Hillarys kampagne, der er begyndt at arbejde for Obama. Han taler kun om konkrete, politiske problemer: økonomi, sygeforsikring, boligmarked, jobmarked. Alt det er politiske problemer. McCain taler kun om værdier”.

Konservativ marketing

Ifølge Lakoff startede Demokraternes kvaler tilbage i 1960’erne. Republikanerne begyndte dengang at markedsføre sig selv meget mere målrettet end tidligere. De gik efter de hvide arbejdervælgere, som Demokraterne indtil da havde taget for givet.

”For det første blev de bevidste om, at arbejderne så anderledes end de liberale på Vietnamkrigen og på familien som institution. Arbejderne var simpelthen mere konservativt anlagte i forhold til sikkerhedspolitik og familieværdier end Demokraterne.”

Koalitionen mellem Demokrater og arbejdervælgere var også sårbar af en anden grund. Lakoff kalder det ”The Town-Gown Problem”. ”The town” refererer til arbejderne og ”the gown” til de akademiske kapper, som forskere på eliteuniversiteterne bærer. Udtrykket rammer den fremmedgørende, kulturelle kløft mellem de veluddannede liberale og almindelige amerikanere.

”De konservatives idé var, at arbejdere ikke kan lide at blive set ned på. Republikanerne begyndte at tale om ”den liberale elite”, ”de liberale medier”, ”de limousine-liberale”. Og de liberale gjorde intet for at skyde disse idéer ned.”

”Resultatet blev, at mange arbejdere kom til at tænke mere som konservative. Reelt har arbejderne mange synspunkter tilfælles med Demokraterne, f.eks. i økonomiske spørgsmål, men det lykkedes de konservative at sætte sig på den offentlige diskurs, og det er langt vigtigere end de politiske realiteter.”

Angrib Palin

Ved at bruge metaforer fra familiens og sikkerhedspolitikkens verden, aktiverer Republikanerne konservative forståelsesrammer hos vælgerne. Disse forståelsesrammer former deres holdninger på andre områder, hvor de normalt ville ligge tættere på Demokraterne, forklarer Lakoff.

”Palin er det perfekte eksempel. Hendes person aktiverer konservative familieværdier og patriotisme, og hun taler til mange vælgeres identitet, fordi hun repræsenterer den amerikanske subkultur. Hun minder på mange måder om en arbejder fra Midtvesten. Hun kan lide at gå på jagt og fiske! Når hun taler lyder hun sandfærdig. Hun lyder som en, man kan stole på. Hun skaber en illusion om autenticitet og bliver en person, arbejdere kan identificere sig med. Men i virkeligheden lyver hun! Der er ingen realiteter i hendes udtalelser.”

Hvad skal Demokraterne gøre for at overvinde udfordringen?

”Demokraterne må under ingen omstændigheder ignorere Palin, de er nødt til at angribe hende og McCain hårdt. De skal angribe McCain og Palins der, hvor de er stærkest: på deres image som ”mavericks”, enegængere der går imod den etablerede orden. Dette billede er ikke sandt. McCain har stemt med Bush i 90 pct. af alle lovforslag i Kongressen. Man kan ikke være ti procent enegænger.”

Lakoff råder Demokraterne til at bryde McCains image ved konsekvent at kalde ham for en ”yes-man”, én der er enig med Bush.

”McCain og Palin er i virkeligheden ekstremister. Palin tror ikke på evolution og støtter undervisning i intelligent design i skolerne. Hun har sagt, at den globale opvarmning ikke er menneskeskabt, hun vil bygge gasledninger i Alaska, hendes mand arbejder i et olieselskab. Hun er simpelthen imod videnskab!”

Mere negativ

De konservative bruger bestemte ord til at aktivere forståelsesrammer, der bekræfter deres verdensbillede hos vælgerne. Det er derfor deres taktik er så succesfuld, mener Lakoff.

”Ved altid at referere til olie som udenlandsk olie lykkes det McCain at kæde energipolitik sammen med sikkerhedspolitik, så han kan bruge sin militærbaggrund til at skabe troværdighed om forslag om nye olieboringer i Amerika. Han kæder altså sikkerheds- og energipolitik sammen i én forståelsesramme. På den måde aktiverer han på den måde en konservativ forståelsesramme hos vælgerne på tværs af politiske spørgsmål.”

Det nytte ikke noget at modsvare McCains forslag med økonomiske og energipolitiske realiteter, understreger Lakoff. I stedet bør Obama-lejren angribe McCain og Palin på en meget mere negativ måde. Kun det kan rokke ved mange vælgeres tro på, at de adskiller sig fra Bush.

Regulering giver frihed

Det er ikke nok for Demokraterne at angribe den konservative forståelsramme. De skal selv i gang med at indprente en liberal forståelsramme hos vælgerne, mener Lakoff. Obama begyndte denne proces under primærvalgene, men Demokraterne er nødt til at gøre den liberale tankegang mere tydelig.

”Deres slogans er ”håb” og ”forandring”, og de bliver brugt hele tiden. De bagvedliggende idéer er empati, ansvarlighed og stræben opad, viljen til at gøre verden bedre. Alt i Obamas kampagne handler i virkeligheden om disse tre ord. Obama har sagt, at de tre idéer er basale amerikanske værdier, men han er nødt til at gøre det endnu mere for at gøre det klart nok.”

”I Obamas budskab ligger de to bestanddele i den liberale forståelseramme. Begge handler om regeringens rolle. Regeringen skal ifølge den liberale forståelsesramme gøre to ting: beskytte borgerne og styrke deres handlingsmuligheder. Det er ikke kun militært, borgerne skal forsvares, det er også socialt, personligt og miljømæssigt, der er brug for beskyttelse.”

For Demokraterne er det væsentligt, at den enkelte borger skal bemyndiges. At give borgerne handlemuligheder. Deres problem er, at de ikke har nogen fast formel til at udtrykke budskabet, mener Lakoff:

”Styrkelse af handlingsmuligheder er essentielt, men Demokraterne har ikke skabt noget sprog i den offentlige diskurs til at tale om det.”

Lakoff fremhæver uddannelsessystemet, banksystemet, finansmarkedet og de trafikale infrastrukturer som former for statslig regulering, der ikke begrænser borgerne, men tværtimod giver dem frihed til at handle.

”At regeringen skal forsvare borgerne og styrke deres handlemuligheder er essensen i den liberale forståelsesramme, men ingen siger det! Det er nødt til at ændre sig.”

Følelser styrer os

Som professor i kognitiv lingvistik er Lakoff ekstremt bevidst om sprogets betydning i politisk kommunikation. Da vi spørger ham, om Obama og hans vicepræsidentkandidat Joe Biden bør kritisere John McCains annoncerede skattelettelse endnu hårdere, svarer han:

”Nej! Demokraterne må netop ikke bruge ordet skattelettelser. I ordet skattelettelse ligger der, at Republikanerne sætter borgerne fri fra skat. Det aktiverer automatisk den konservative forståelsesramme. De skal sige i stedet formulere det sådan, at skattebetaling giver frihed til borgerne, fordi regeringen får mulighed for at styrke deres handlemuligheder.”

Lakoff udgav tidligere i år bogen The Political Mind: Why You Can’t Understand 21st-Century American Politics with an 18th-Century Brain. Her argumenterer han for, at Demokraterne hænger fast i Oplysningstidens tro på fremskridt og rationalitet. Det skader dem kolossalt, fordi de automatisk går ud fra, at vælgere lader deres interesser diktere, hvem de stemmer på. I virkeligheden er det vælgernes følelser, der får det sidste ord i stemmeboksen.

”Demokratere siger: ”Hvordan kan det være, at alle de her arbejdere stemmer for en regering, som helt åbenlyst ikke tjener deres interesser”? Kognitionsvidenskaben giver svaret, og det er, at mennesker ikke tænker rationelt, men i stedet tænker med følelser, når de handler. Hjernens neurale systemer indoptager ikke verden gennem fornuft, men gennem forståelsrammer, metaforer og kulturelle narrativer.”

”Demokraterne tror, at hvis de stiller fakta frem for folk, skal de nok vælge rationelt efter deres egne interesser. Det er den overbevisning, de er nødt til at lægge bag sig. Fortæl folk fakta, og du taber!”

Blå bog

Se video, hvor Obama-lejren netop angriber McCain og Palins Maverick-status: